Undgå de værste brølere: Videnskab.dk udgiver guide til journalister

I mere end et årti har Videnskab.dk bragt nyheder om forskning ud til danskerne.

Nu har vi samlet vores erfaringer i en gratis guide med 11 gode råd til journaliststuderende og færdiguddannede.

De 11 praktisk anvendelige råd er til studerende og journalister, som indimellem eller ofte dækker ny forskning. De er baseret på Videnskab.dk's egne erfaringer, fejl og dilemmaer gennem tiden.

»Det er redskaber, som alle journalister kan bruge til at gå kritisk til den stigende mængde forskning, der udkommer, gå i kødet på misinformation og leve op til rollen som gatekeeper, der giver befolkningen adgang til den bedst mulige viden,« siger Vibeke Hjortlund, der er chefredaktør på Videnskab.dk.

»Guiden udspringer af et ønske om at dele vores 13 års videnskabsjournalistiske erfaringer med andre journalister og journaliststuderende på et tidspunkt, hvor der virkelig er brug for det,« tilføjer hun.

Behovet er steget

Siden Videnskab.dk åbnede i 2008, er forskning kommet til at fylde mere og mere i de traditionelle medier, og misinformation har stortrivedes på sociale medier.

Behovet for journalister, der er klædt på til at skrive retvisende om forskning, er steget, samtidig med at de brede medier ikke altid har mulighed for at tilknytte fagmedarbejdere med specialviden, pointerer chefredaktør Vibeke Hjortlund.

»Journalister står i stigende grad overfor en ny udfordring: Hvordan skiller man skidt fra kanel blandt de tusindvis af forskningsresultater, som dagligt udkommer?« siger hun.

Den gratis guide med 11 korte råd er skrevet af Videnskab.dk's journalister og er blevet til med økonomisk støtte fra Den Fynske Bladfond.

Indholdet er kvalitetstjekket af forskere fra forskellige fagområder.

»Supergode færdselsregler til journalister«

Astrofysiker Anja Andersen, der er professor i offentlighedens forståelse for teknologi og videnskab, har læst de 11 råd og den nye guide.

»Den giver nogle supergode færdselsregler til journalister, der skal dække forskning,« siger Anja Andersen, som er professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Jeg kan godt lide, at I vidensdeler og giver eksempler på de bommerter, I selv har lavet, så andre journalister ikke også skal opfinde den dybe tallerken og lave en masse fejl undervejs,« tilføjer hun.

Guiden kan ikke stå alene

Initiativet får også opbakning fra Danmarks Journalisthøjskole, hvor lektor Kresten Roland Johansen en uge om året underviser et hold studerende i videnskabsjournalistik.

»Jeg bakker hundrede procent op om det. Der har manglet sådan en guide, og det er fint, at I har lavet 11 korte råd, som kan læses for sig selv, men som også bliver foldet ud med eksempler,« siger Kresten Roland Johansen, som undervejs har givet Videnskab.dk feedback på guidens indhold.

Guiden kan ikke stå alene, men den er et godt udgangspunkt, før man som journalist skal til at lave sin egen research, pointerer han.

»Det er vigtigt, at journalister forstår at forholde sig kildekritisk til forskning på en kvalificeret måde. Hvis journalister ikke forholder sig kritisk, så er der ingen grund til, at befolkningen skal have tillid til forskningen,« siger Kresten Roland Johansen.

Journalister bør formidle usikkerheden

Klassiske fejl, vi journalister kan komme til at lave, når vi dækker ny forskning, er, at vi kommer til at overdrive værdien af et enkelt studie, eller at vi udvælger studier, som understøtter den vinkel, vi har planlagt på forhånd, uden at tage højde for, hvor stærke studierne er, og om der er anden forskning, der peger i en anden retning.

»Det er afgørende, at journalister kan kommunikere den usikkerhed, der ofte er i forskning. Det har været en mangel i lang tid, som er blevet meget tydelig i forbindelse med coronapandemien,« siger Mikkel Gerken, der er professor i filosofi på Syddansk Universitet og forsker i videnskabsjournalistik.

»Det går galt stort set hver dag i mediernes rapportering af coronatal. Ofte er overskriften sensationsagtig, fordi den angår det største udsving, for eksempel at antallet af døde er fordoblet,« siger Mikkel Gerken og uddyber:

»Men det er misvisende, fordi tallet fra en enkelt dag kan være en statistik fluktation, som ikke er repræsentativ for en udvikling. Så selv om overskriften ikke er direkte forkert, er det en dårlig måde at rapportere statistisk materiale.«

Undgå falsk balance

Mikkel Gerken er også en af de forskere, der har kvalitetstjekket indholdet i Videnskab.dk’s nye guide. Han er særligt glad for ét af guidens 11 råd, som handler om at undgå falsk balance i journalistik om forskning.

Falsk balance betyder, at journalisten stiller to modstridende udsagn fra forskere eller to videnskabelige resultater, der peger i hver sin retning, op over for hinanden og tillægger dem lige meget vægt, selv om det ene udsagn er langt mere velunderbygget end det andet.

Princippet om altid at høre to sider af en sag og tillægge dem lige meget værdi kan være godt, når man laver politisk journalistik. Men når man laver nyheder om forskning, giver det ikke altid mening, påpeger Mikkel Gerken.

»De principper, der gælder inden for andre journalistiske genrer, kan ikke nødvendigvis overføres direkte til journalistik om videnskab,« siger han.

Det er for eksempel vildledende, hvis journalisten tillægger en ekspertkildes udsagn om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, lige så meget vægt som den samlede videnskabelige litteratur, der viser, at den globale opvarmning accelererer på grund af menneskers udledning af drivhusgasser.

Alle udsagn er ikke ligeværdige

Anja Andersen er enig i, at rådet om at undgå falsk balance er vigtigt.

»En af de ting, der irriterer mig mest ved journalister, er, at de godt kan lide konflikt. De er vant til at høre begge sider af en sag, så de stiller to videnskabelige kilder op overfor hinanden, som om deres synspunkter er ligeværdige,« siger Anja Andersen og fortsætter:

»Men når det handler om videnskab, er alle udsagn ikke ligeværdige. Hvis man vil undgå at forvirre befolkningen, skal man fortælle, hvad der er videnskabelig konsensus omkring og ikke lade, som om at det ene udsagn er lige så kvalificeret som det andet.«

Kom på kursus i kritisk videnskabsjournalistik

Guiden og de 11 gode råd er gratis og kan findes på videnskab.dk/journalistik.

Videnskab.dk udbyder til efteråret kurser i guidens indhold på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Du kan allerede nu tilmelde dig kurset om kritisk videnskabsjournalistik på DMJX's hjemmeside.

Klik på de blinkende ikoner til venstre i grafikken herunder for at hoppe videre til de 11 artikler, hvor rådene bliver udfoldet med forklaringer, eksempler og quizzer: