Forsker: Danmarks verdensrekord i tillid hjælper os i kampen mod corona

Hvilken rolle spiller tillid i krisetider?

En vigtig faktor i forståelsen af, hvordan det er muligt at håndtere den nuværende coronakrise i Danmark, kan netop være tilstedeværelsen af tillid.

Lande med høj tillid er måske bedre rustede til at tackle coronakrisen end dem med lav.

Det er slående, at vi i Danmark ikke ser en masse konspirationsteorier og stor panik brede sig i forbindelse med håndteringen af coronakrisen.

Her kan man modsat forestille sig, at lande med relativt lavere tillid får sværere ved at håndtere problemet. For eksempel er der indført udgangsforbud i Italien, Frankrig og Spanien.

Hvis du i mindre grad stoler på andre mennesker eller myndighederne, kræver det potentielt mere drakoniske love at inddæmme corona.

Bidraget her er derfor simpelthen at foreslå, at det relativt rolige danske farvand skyldes vores 'X-faktor' i form af tillid generelt til andre mennesker (social tillid) samt tillid til, at myndighederne ikke er korrupte.

Denne enestående beholdning af tillid giver os de bedste kort på hånden, når vi skal ride coronakrisen af.

Danmark er verdensmester i tillid

Social tillid øger evnen til at samarbejde frivilligt, uden at folk skal tvinges af en tredjepart, for eksempel staten.

Vi kan bruge social tillid som standardmål for denne evne til at samarbejde, fordi den udtrykker, hvordan folk vurderer risikoen for at blive snydt af andre i et samfund.

Således måles social tillid som procentdelen af ​​en befolkning, der svarer ja til spørgsmålet: »Mener du, at man kan stole på de fleste andre mennesker, eller kan man ikke være for forsigtig?«

Data i forhold til sammenlignelige europæiske lande kan hentes fra European Social Survey, som har rangeret 36 europæiske lande på en skala fra 0-10.

0 er: »Man kan ikke være forsigtig«, og 10 er: »De fleste andre mennesker kan man stole på.«

Tager man gennemsnittet for alle undersøgelserne i perioden 2002-2018, ligger Danmark her øverst med en score på 6,92 efterfulgt af de øvrige nordiske lande, det vil sige Norge (6,69), Finland (6,61), Sverige (6,20) og Island (6,26).

\ Læs mere

Tillid skaber velfærdsstaten - ikke omvendt

Giver gode institutioner høj tillid?

Et hovedresultat er derfor, at de fem nordiske lande skiller sig ud som højtillidslande med meget mere social tillid end resten af ​​Europa (og hele verden).

Ser vi på lande med relativt lavere tillidsniveauer, hvor der kan ventes mere social uro i forbindelse med håndteringen af coronakrisen, kunne det for eksempel være nogle af de lande, som allerede har indført udgangsforbud, nemlig Italien (4,63), Frankrig (4,50) og Spanien (4,98).

Sandsynligheden for, at vi også vil få et udgangsforbud eller lignende drastiske tiltag i Danmark, er væsentligt lavere. Simpelthen fordi tilliden gør, at vi stoler på og retter os efter myndighedernes henstillinger – modsat Italien, Frankrig og Spanien.

Hvorvidt ét land indfører udgangsforbud eller ej, afhænger selvfølgelig ikke kun af graden af tillid, men også af, hvor slem corona-situationen er i det enkelte land. Omfanget af smittede og døde vil kunne 'overrule' tillid, skulle situationen kræve det.

Pointen er blot, at det er nemmere for myndighederne i et højtillidsland at få befolkningen til frivilligt at lytte og rette sig efter råd og vejledning snarere end deciderede påbud, som statsmagten skal bruge mange ressourcer på at håndhæve.

Og dermed bliver det nemmere at inddæmme corona, før der bliver behov for udgangsforbud og tvang.

Hvad forklarer så forskellen i, hvorvidt man stoler på sit lands myndigheder eller ej?

Én forklaring på den store variation i social tillid på tværs af de europæiske lande kunne være institutionernes kvalitet.

Danmark og de andre nordiske lande har således også de laveste korruptionsniveauer i verden, hvilket fremmer tilliden til institutionerne.

\ Læs mere

Corona-isolation kan sætte sig på psyken: Sådan kommer du godt igennem krisen

Høj tillid = lav korruption – og omvendt

Det nyeste '2019 Corruption Perception Index' fra Transparency International rangerer 180 lande på en skala fra 0-10, efter hvor korrupte eksperter og forretningsfolk vurderer den offentlige sektor til at være. 0 svarer til fuld korruption, og 10 svarer til ingen korruption.

Tager vi de samme lande som før vedrørende social tillid, rangerer Danmark nummer 1 igen (8,7), mens de øvrige nordiske lande følger lige efter, nemlig Norge (8,4), Finland (8,6), Sverige (8,5) og Island (7,8).

Højtillidslandene har altså også lav korruption.

Landene med relativt lavere tillid har derimod højere korruption med følgende scorer: Italien (5,3) Spanien (6,2) og Frankrig (6,9). Altså, samme mønster som før under social tillid.

Fravær af korruption betyder, at folk eksempelvis kan stole på, at skatteudbetalinger ikke stjæles af korrupte bureaukrater og politikere, men investeres til samfundets bedste i kollektive goder af staten, såsom effektiv bekæmpelse af coronavirus.

Tillid sparer penge til kontrol

I ikke-korrupte lande får borgerne således deres 'smæk for skillingen', hvorimod skatteydernes penge ofte 'forsvinder' og 'ryger i de forkerte lommer' i korrupte lande – til stor skade for tilliden til institutionerne.

Med andre ord reducerer velfungerende institutioner sandsynligheden for, at borgerne bliver snydt. Overordnet set giver det derfor god mening at rette ind efter myndighedernes anbefalinger i Danmark, uden det fører til kritik og uønsket adfærd.

Langt de fleste danskere efterlever retningslinjerne og udviser 'samfundssind'. I bund og grund, fordi vi har tillid til, at staten vil os det bedste og handler i vores fælles interesse.

Tillid er til syvende og sidst en god forretning. Når tilliden er høj, kan staten spare kontrol. For eksempel behøver man ikke bruge mange ressourcer på at tvinge folk til at ændre adfærd, det gør de af sig selv.

Det handler om konkurrenceevne

Her kan man for øvrigt undre sig over, at den offentlige administration i Danmark gennem de seneste årtier har indført stadig mere og mere kontrol præget af særdeles omfattende og tidskrævende krav til registrering af arbejdsopgaver.

For eksempel forlyder det, at kontrollen med de arbejdsløse efterhånden mest er til gavn for de personer, der udfører kontrollen.

Kontrol koster kassen, hvorimod tillid er billigere, når ens medborgere og myndighedernerne er til at stole på.

Så det handler om konkurrenceevne, og hvordan vi optimerer brugen af ressourcer i det danske samfund.

Sparede kontrolressourcer kan i stedet bruges til at bekæmpe coronasmitte, forskning i vacciner, finansiering af hjælpepakker til erhvervslivet og så videre.

\ Læs mere

Coronakrise: Skal pressen være talerør for myndigheder – eller gå kritisk til værks?

EU skal sikre, at alle medlemslandene tackler coronavirus, også økonomisk

Men det er ikke nok, at Danmark alene går forrest i kampen mod coronavirus. EU vil også kunne have en vigtig rolle at spille, for at sikre at alle lande fra nu af bidrager til at tackle problemet på retfærdig vis – også lande med lav tillid og høj korruption.

Det er dyrt at gøre en indsats, og derfor kan det være særdeles fristende for de enkelte medlemslande at køre på frihjul (freeride) i fremtiden.

Der opstår et kollektivt handlingsproblem, hvor 'regningen vil kunne sendes videre', så de andre kan betale for en fælles europæiske indsats, mens man selv høster frugterne af deres arbejde – og det gratis.

Så når EU skal gribe for at løse dette kollektive handlingsproblem, er det vigtigt, at alle medlemslande bidrager økonomisk til finansieringen heraf.

Sådanne klare aftaler om den økonomiske byrdefordeling i EU er – fremadrettet – vigtige at få på plads i tide, når coronavirussen skal nedkæmpes over tid. Det bliver en stor udfordring, da regningen bliver meget stor!

Ellers kan det let komme til at gå, som jazz-pianisten Leo Mathisen ('The Lion') synger i sit fremragende swing-nummer 'Take it easy': »Let the others do the hard work for you!«

EU må koordinere en fælles europæisk indsats

For at imødegå freerider-problemet angående den indre EU-koordinering og fælles europæiske indsats mod corona, må Kommissionen føre an.

Her er det vigtigt at koordinere de enkelte landes indsats og få alle med på vognen, så der til syvende og sidst også kommer penge nok i kassen til at finansiere en effektiv politik på området. Akkurat, som når EU skal håndtere klimakrise eller flygtningestrømme i fælleseuropæisk regi.

Ligeledes kan den europæiske udenrigstjeneste (EEAS) blive en central spiller. Desuden vil EEAS også kunne udbrede viden om, hvordan man bedst kan håndtere coronakrisen.

Hvis for eksempel Danmark finder den bedste løsning på et område, vil denne 'best practice model' kunne opskaleres og tilbydes de øvrige lande i EU samt verden som helhed.

\ Læs mere

Historiker: Corona-hamstring minder om situationen ved udbruddet af 2. Verdenskrig

Danskerne er gode til at 'klappe hesten'

Nogle få hamstrer i Danmark, ja, men det er ikke sådan, at der går panik i folk.

Der er stadig rigeligt med gær og toiletpapir. Man mødes stadig af det skæve danske smil, og folk tænker jo i almindelighed, at 'det går nok'. Det plejer det jo.

Som dronningen udtrykte det i sin historiske coronavirus-tale til nationen 17. marts, bør vi igen vise sammenhold, som vi så ofte har gjort før.

Her er vi godt rustede med den dobbelte danske verdensrekord i form af henholdsvis social tillid og fravær af korruption.

Med denne ballast vil vi også med rette kunne gå forrest i Europa og være med til at sikre en effektiv indsats til det fælles bedste.

Langt de fleste danskere tager det da også stille og roligt – de 'klapper hesten', i vished om at der er styr på det hele.

Dog er det måske bedre at finde et andet dyr at klappe i nærmeste fremtid, da coronavirus også er fundet hos heste.

Tak til Knud Erik Jørgensen, Kim Mannemar Sønderskov samt Gunnar L.H. Svendsen for konstruktive kommentarer.​

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com.

\ Læs mere

Regeringen giver 50 mio. kroner til corona-forskning: »De falder på et tørt sted«

\ Læs mere

Coronavirus: Derfor fyrer mediernes dækning af epidemier ofte op under frygt og panik