Farligt antistof kan forklare sjældne blodpropper efter AstraZeneca-vaccine
To nye studier viser, at patienter med blodpropper alle havde antistoffet, som binder til blodpladerne og kan få dem til at klumpe sammen i blodpropper.

I meget sjældne tilfælde kan COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca føre til en særlig type blodpropper med lavt antal blodplader, konkluderer den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA. (Foto: Shutterstock)

I meget sjældne tilfælde kan COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca føre til en særlig type blodpropper med lavt antal blodplader, konkluderer den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Når COVID-19-vaccinen fra Astra-Zeneca i meget sjældne tilfælde fører til blodpropper, kan det skyldes et særligt antistof, som bliver dannet hos nogle få uheldige og får blodet til at klumpe sammen.

Det konkluderer to nye studier, som begge netop er blevet fagfællebedømt og publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Ekstremt sjælden bivirkning

Det Europæiske lægemiddelagentur, EMA, har fået indrapporteret i alt 220 tilfælde af de særlige blodpropper efter AstraZeneca-vaccinen. De fleste ramte er kvinder under 60 år inden for 2 uger efter vaccinationen.

I alt 34 millioner er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.

Det er ikke afgjort, hvor mange af dem der sandsynligvis skyldes vaccinen, men EMA's sikkerhedskomite mener, at blodpropperne skal listes som en 'meget sjælden bivirkning' ved AstraZeneca-vaccinen.

EMA vurderer dog, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne.

I Danmark er brugen af vaccinen sat på pause for alle målgrupper, mens en ekspertgruppe undersøger den tilgængelige viden.

Kilde: EMA / Lægemiddelstyrelsen

Det ene studie er lavet af tyske forskere, som har undersøgt blod fra 28 tyske og østrigske patienter, som fik blodpropper efter vaccinen.

Alle patienterne havde det særlige antistof i blodet, som kan sætte sig på blodpladerne og i yderste konsekvens få dem til at klumpe sammen.

Det andet studie er norsk og har undersøgt blod fra fem patienter med blodpropper. Igen var konklusionen, at de alle havde blodplade-antistoffet i blodet.

»Når man giver en vaccine, får det immunforsvaret til at danne en række antistoffer, som er rettet mod coronavirus. Men nogle ganske få danner altså antistof, som retter sig mod et protein på blodpladerne,« forklarer professor i klinisk biokemi Søren Risom Kristensen.

Han har ikke deltaget i de to nye studier, men han er godt inde i begge studier og kender de tyske forskere godt.

»De er ekstremt dygtige, og studiet er virkelig veludført,« siger Søren Risom Kristensen, der blandt andet forsker i netop blodpropper på Aalborg Universitet.

Han hæfter sig desuden ved, at de to studier finder samme mekanisme bag de sjældne blodpropper, og det styrker konklusionen om, at det er lige netop de særlige antistoffer, der er på spil.

Kendt fra blodfortyndende medicin

Fænomenet, hvor kroppen danner antistoffer, som sætter sig på blodpladerne, er en kendt omend ekstremt sjælden bivirkning ved en bestemt type blodfortyndende medicin kaldet heparin.

»Heparin er blodfortyndende og gives for at undgå blodpropper. Men der ser vi også, at patienter i sjældne tilfælde udvikler det her antistof, som har den modsatte virkning,« fortæller Søren Risom Kristensen.

Heparin kan binde sig til et særligt protein, PF4, fra blodpladerne, og det kompleks af heparin og PF4 kan udløse dannelsen af særlige antistoffer, der kan binde til blodpladerne og aktivere dem, forklarer Søren Risom Kristensen.

Mistanke hos læger der undersøgte blodpropper efter vaccine

Den tyske forskergruppe bag det nye studie er kendt for deres forskning i netop den type blodpropper.

»Mistanken om, at det samme var på spil med Astra-Zeneca vaccinen, opstod, fordi de læger, som undersøgte patienter med blodpropper, kunne se, at det var samme symptombillede med lavt antal blodplader og blodpropper,« fortæller professor i blodsygdomme Henrik Frederiksen fra Syddansk Universitet.

Han sidder med i den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om netop brugen af AstraZeneca vaccinen.

Hvorfor AstraZeneca-vaccinen tilsyneladende i sjældne tilfælde også kan aktivere antistoffet, ved man ikke.

Når antistoffet binder til proteinet på blodpladerne, har de to potentielt livstruende effekter:

  1. Blodpladerne kan klumpe sammen og danne blodpropper.
  2. Blodpladernes sammenklumpning giver underskud af blodplader.

»Underskuddet af blodpladerne øger risikoen for blødning. Så hvis du får en patient ind, som har denne her type blodpropper og giver blodfortyndende medicin, så skal man tage højde for den samtidige risiko for blødninger,« forklarer Henrik Frederiksen.

Blodplader

Blodplader er en type blodceller, som indgår i blodets størkning.

Når man får et sår, er det blodpladerne der i første omgang danner en skorpe og lukker såret.

De sjældne antistoffer efter Astra-Zenecavaccinen retter sig mod et protein, der hedder pladefaktor 4, og disse antistoffer sætter sig på blodpladernes overflade og aktiverer dem.

Proteinet spiller en vigtig rolle i bekæmpelse af bakterieinfektioner. Proteinet medvirker nemlig til at binde bakterier og dermed være med til at få dem fjernet.

Kilder: Sundhed.dk og Søren Risom Kristensen.

Kan formentlig behandles med andre antistoffer

I det tyske studie har forskerne, ud over at finde det særlige antistof i blodet på blodpropspatienterne, også testet antistoffets virkning i 'rask' blod.

»De har i laboratoriet taget blodserum fra patienterne, som jo indeholdt det her antistof. Det har de tilsat til blod fra raske, og her kunne de se, at blodpladerne begyndte at klumpe sammen,« forklarer Søren Risom Kristensen.

Derudover har forskerne forsøgt at tilsætte en række uskadelige antistoffer til prøverne, og det havde den ønskede virkning. Nemlig at blodpladerne ikke klumpede sammen.

Den gode nyhed er altså, at de farlige blodpropper formentlig kan behandles med kendt medicin.

Medicinen mod det farlige antistof består ganske enkelt af uskadelige antistoffer.

»Hvis man giver antistoffer, så vil det modvirke effekten af det her 'farlige' antistof. Det binder simpelthen ikke lige så meget til blodpladerne, hvis der er mange andre antistoffer til stede. Det er en kendt behandling til patienter, som får de her blodpropper som bivirkning ved heparin,« siger Søren Risom Kristensen.

Han understreger, at de uskadelige antistoffer kun er testet i laboratorieprøver og ikke i patienter.

»Det vil selvfølgelig kræve forsøg i mennesker for at sikre, at det virker. Men det er undersøgt i patienter, som får blodpropper af heparin-behandling, og her er effekten god,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.