Regeringens corona-grafik: En effektiv kommunikation med styrker og svagheder

Som det kendte ordsprog: 'Et billede siger mere end tusind ord' udtrykker, er billeder i mange sammenhænge mere værd end forklaringer på skrift.

Som grafisk designer og forsker i informationsdesign glædede det mig derfor at se, at man havde prioriteret visuelt materiale, da jeg tilbage i marts måned i Københavns Lufthavn pludselig blev mødt af et hav af nye bannere, der visuelt informerede om de nye corona-forholdsregler.

Derved kunne alle forhåbentligt se og forstå, hvordan vi skulle bidrage til at 'knække kurven'.

Baggrunden for info-tiltagene var det historiske pressemøde 11. marts, hvor det visuelle materiale var i højsædet.

Her redegjorde sundhedsminister Magnus Heunicke for de to fastslåede scenarier for corona-smitten i Danmark via en grafik med to forskellige kurver.

Den ene kurve var orange, smal og stejl og illustrerede følgerne af en utilstrækkelig smitteinddæmning, nemlig, at sundhedsvæsenet ville blive lagt ned.

Den anden kurve var grøn, bred og flad og indikerede, at det ved en langsommere smittespredning ville være muligt at holde sig under sundhedsvæsenets kapacitetsgrænse.

Vi husker den alle, og ingen var i tvivl om, hvorfor vi helst skulle ende i det grønne scenarie. 'Knæk-kurven'-grafikken gjorde sin fyldest ved at overbevise os om nødvendigheden af forholdsreglerne.

Disse forholdsregler blev nu præsenteret visuelt på lufthavnens bannere via en serie grafiske symboler, som jeg i det følgende vil benævne som 'corona-piktogrammerne'.

Et piktogram er et stiliseret billede, der har en vis lighed med den idé, koncept eller objekt, det repræsenterer. Piktogrammer anvendes til information, vejledning eller advarsel i stedet for, eller som supplement til, det skrevne ord.

I denne artikel vil jeg gennemgå de muligheder og udfordringer, der ligger i brugen af piktogrammer, i en tid hvor de spiller en større rolle end nogensinde før.

Piktogrammerne spredte sig som en steppebrand

Inden for meget kort tid skulle det vise sig, at corona-piktogrammerne – i en ihærdig kamp mod den orange kurve – næsten spredte sig hurtigere end virussen selv.

Man kunne møde dem i det lokale supermarked printet ud på et A4-ark i sort-hvidt, på tv-skærmen hjemme i stuen, på skoler som små plakater, på nettet som information til ældre og kronisk syge, på gulvet ved diverse receptioner og endda som kæmpebannere ved starten af gågader.

Corona-piktogrammerne var blevet - og er stadig - spredt ud på alle medier og i alle kontekster på tværs af landet.

Andre lande tog også deres corona-piktogrammer i brug. I begyndelsen af september igangsatte Storbritannien således en offentlig informationskampagne: 'Hands. Face. Space' tre ord kombineret med tre corona-piktogrammer.

Piktogrammerne blev endda brugt til merchandise som guldbelagte print og t-shirts med alternative design af 'Keep distance!'-piktogrammet.

På kort tid havde piktogrammerne på den måde spredt sig til hele verden og var mere end noget andet det synligste bevis på, at verden havde forandret sig.

En ikke uproblematisk kommunikation

Med den truende orange kurve var det oplagt for myndighederne at få corona-anbefalinger hurtigt ud til befolkningen via piktogrammerne.

Piktogrammerne har netop et stærkt blikfang og forstærker sundhedsmyndighedernes forholdsregler.

Men brugen af denne effektive kommunikation til en hel befolkning er ikke uproblematisk.

Hvorfor? Fordi hvis man ser corona-piktogrammerne for første gang og fjerner den tilhørende tekst, så starter gættelegen.

Virker de virkelig efter hensigten for borgere, der ikke forstår dansk eller engelsk? Eller for borgere, der ikke er vant til billedsprog? Og hvad sker der, hvis borgerne mistolker dem eller husker dem forkert?

Målgruppen for corona-piktogrammerne er en stor og sammensat befolkning, hvis vaner og dagligdag piktogrammerne tilmed skal medvirke til at ændre radikalt.

\ Læs mere

Vores kommunikation er blevet ’emojionel’

Var piktogrammerne for forhastede?

Er det ansvarligt i al hast at offentliggøre et visuelt corona-billedsprog, der skal forhindre smittespredning og dødsfald, men som muligvis ikke forstås af alle?

Kunne vi have undgået noget af smittespredningen i Danmark, hvis der var blevet afsat mere tid til design og feedback?

Den type spørgsmål er i sagens natur hypotetiske. Og man kan sagtens argumentere for, at det hastede med at få piktogrammer ud, da smittetallene nærmest eksploderede fra dag til dag på dette tidspunkt af epidemien.

Men de piktogrammer, der blev lavet der, er stadig i store træk dem, vi bruger i dag. Og der vil jeg argumentere for, at vi med fordel kunne have forbedret designet.

Det er nemlig vigtigt at have for øje de faldgruber, der ligger i brugen af piktogrammer som sundhedsfaglig kommunikation.

Veldesignet grafik er ingen 'snuptagsløsning'

At udviklingen af et effektivt billedsprog ikke sker med 'et snuptag', viser selve forhistorien til piktogrammerne.

Ophavsmanden til nutidens piktogrammer var den østrigske sociolog Otto Neurath (1882-1945), der i 1920'ernes Wien var en stærk fortaler for billeders værdi, ikke kun i kunstnerisk sammenhæng, men også til formidling af information.

Hans vision var at udvikle et universelt billedsprog, hvis formål var at formidle samfundsrelevant information for den brede befolkning.

Dengang var det et stærkt utopisk mål, set i lyset af at det selv i dag er svært at danne et universelt billedsprog, der forener verdens befolkning.

Det tog omkring 15 år, inden han i samarbejde med sit team af kunstnere og fagfolk var sikker nok i sin sag til at udgive en bog 'International Picture Language: The First Rules of Isotype' om principperne bag billedsproget.

Hans billedsprog, der bestod af veldesignede piktogrammer, var da blevet afprøvet med succes i skoler, på museer og andre relevante steder.

Alligevel var Neuraths piktogrammer ikke almengyldige og universelle, som det viste sig, da de efter hans død skulle bruges til formidling i Sydafrika. Piktogrammerne måtte da tegnes helt om for at imødekomme de lokales behov.

Der kan her drages paralleller til de danske corona-piktogrammer, som jeg har vist til en sydafrikansk forsker, der bemærkede, at de sandsynligvis virker godt nok for uddannede folk i Vesten, men ikke for størstedelen af befolkningen i hendes land.

I Vesten tegner vi for eksempel ofte skaldede mennesker i piktogrammer, fordi vi kan regne ud, at det er et generisk billede af et menneske. Den oversættelse er svær for en illitterær befolkning, og det manglende hår kunne dermed være en forvirrende detalje, der tager fokus fra det essentielle budskab.

Piktogrammer har mange udfordringer

Mit arbejde med piktogrammer har lært mig, at vi ser og fortolker piktogrammer meget forskelligt. Vores evne til at modtage et piktogram afhænger blandt andet af billederfaring, uddannelse, kultur, omgivelser, syn, helbred og alder (se her, her og her).

For eksempel har mange ældre svært ved at tyde piktogrammer på grund af syns- og hukommelsesbesvær. Men selv også en målgruppe med samme forudsætninger vil tolke piktogrammer forskelligt, fordi vi er farvede af vores forventninger, overbevisninger og værdier.

Det betyder, at der er en lang række forhold, som skal tages i betragtning ved udviklingen af nye piktogrammer, hvilket selvsagt er særlig relevant, når målgruppen er den brede befolkning som i tilfældet med corona-piktogrammerne.

I det følgende vil jeg komme nærmere ind på flere af disse forhold.

Piktogrammer skal være læsbare for flest mulige

Det siger sig selv, at hvis man ikke kan se, hvad et piktogram forestiller, kan man heller ikke forstå det. Imidlertid er det langt fra indlysende, hvad der skal til for at forøge læsbarheden.

Et forsøg, man selv kan foretage, er at knibe øjnene sammen og se, hvor tydeligt nogle elementer fremstår fremfor andre. Her vil man erfare, at udfyldte former og objekter er mere synlige end et omrids med tynde streger.

Ligeledes er sort og stærke farver mere synlige end svage pastelfarver.

Hvis man for eksempel skalerer et piktogram ned fra 20 centimeter til 2 centimeter, vil flere af de uudfyldte eller tomme former og objekter forsvinde, mens de udfyldte vil smelte sammen visuelt.

Et element, der de facto hører til et bestemt objekt, kan synes at høre til naboobjektet i stedet og dermed resultere i mistolkninger. Samme piktogram kan derfor sjældent bruges i både store og små størrelser.

I et piktogram, der har en lille størrelse, skal de tomme rum og flader inde i og imellem objekter udvides, og detaljer, der bliver for små, fjernes, så de ikke forstyrrer synet.

Når piktogrammet tages i brug, har materialerne og omgivelserne, det fremstår i, også betydning. Er det synligt placeret? Er der lys nok? Skinner overfladen? Er printkvaliteten god nok? Skal piktogrammet være i sort-hvid eller i farver?

\ Læs mere

Simpel visuel test kan afsløre din IQ

Et piktogram skal også forstås korrekt

At udvælge og vise det rette indhold for at gøre et piktogram forståeligt giver heller ikke sig selv.

Nogle objekter formidler bedre end andre, alt efter den givne kontekst og målgruppe.

Tager man for eksempel udgangspunkt i toiletpiktogrammerne, består de af en stiliseret mand og/eller kvinde.

Men vil man visualisere anvisningen 'Denne medicin må ikke indtages, hvis man ammer', kræver det flere objekter og detaljer inden for samme begrænsede flademål.

For at beskueren får knyttet den rigtige mening til piktogrammet, kunne piktogrammet bestå af en baby, en kvinde, et par bryster, et forbud og en medicinbøtte.

I en sundhedsmæssig kontekst er det således ofte udfordrende at designe et læsbart og forståeligt piktogram, fordi det – ud over at formidle et objekt som toiletpiktogrammerne – i mange tilfælde skal formidle en handling, som kræver en kombination af flere objekter.

En ansigt på mundbind-plakaterne kunne have fremmet forståelsen

Det seneste, særligt eksponerede corona-piktogram, er masken på ’Her bruger vi mundbind’- plakaten.

\ Læs mere

Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar

Piktogrammet forestiller en stilistisk tegning af en maske i en hvid og lyseblå streg.

Personligt minder piktogrammet mig lidt om Peter Pedal! Hvilket understreger, hvor forskelligt vi hver især kan opfatte og fortolke.

Ville piktogrammet ikke have været tydeligere med et ansigt? Kunne man ikke have vist, hvordan masken skal sidde over og ikke under næsen?

Kunne en systematisk brug af farver ikke have tydeliggjort informationerne? Farver kan jo netop bruges til at fremhæve elementer over for andre eller indikere forbud, som rød ofte hentyder til i vores kultur.

Jeg kan tilføje, at Københavns Lufthavn har en anden version, hvor man til en vis grad imødekommer ovennævnte punkter.

Veldesignede corona-piktogrammer betaler sig

Piktogram-design afhænger altså af mange situationsbestemte forhold.

Vil man sikre sig, at piktogrammer formidler effektivt, bør de afprøves på den pågældende målgruppe og i den givne kontekst.

De aktuelle corona-piktogrammer, derimod, er ens på tværs af målgruppe og kontekst og falder igennem på mange af de ovennævnte forhold.

For eksempel kunne man have forøget læsbarheden ved at bruge fyldte flader fremfor stregtegninger.

I min optik er effektive corona-piktogrammer mere værd, end vi umiddelbart forestiller os. Derfor er piktogram-design et vigtigt fagområde, som ikke bør tilsidesættes.

Måske corona-epidemiens enorme behov for visuelt informationsmateriale i fremtiden vil åbne for brugen af effektive piktogrammer og billeder til at formidle sundhedsrelateret info i flere sammenhænge?

Som påvist er tydeligheden af sådanne piktogrammer afgørende for at undgå mistolkninger, der i yderste konsekvens kan øge smitten og dermed koste menneskeliv.

Det er derfor væsentligt, at vi tillægger os sunde billedvaner og afsætter tid til udvikling af det rette materiale. Det vil lønne sig.

\ Læs mere

Pandemien viser os, at fakta ikke bare er fakta

\ Læs mere

Konspirationsteorier i coronaens tid: Sådan opstår de, og derfor er de et problem

\ Læs mere

Corona har sat gang i nye konspirationsteorier: Hvorfor opstår de, og hvem tror på dem?