Vi får hurtigt svar fra ChatGPT og andre AI-værktøjer. Nyt studie viser, at det har en pris: Vi lærer mindre.
To forskere fra University of Pennsylvania sammenlignede ChatGPT med Google og så efterfølgende på, hvad folk egentlig lærte af de svar, de fik.
De gennemførte syv eksperimenter med i alt 10.000 studerende. I to af eksperimenterne skulle deltagerne finde information om at starte en grøntsagshave.
Halvdelen spurgte AI. Den anden halvdel søgte på nettet.
Efterfølgende blev deltagerne bedt om at skrive ned, hvad de havde lært, og fortælle det videre til en ven.
Deltagerne, der brugte ChatGPT, gav kortere råd om havearbejdet. De havde færre fakta, var mindre kreative og gjorde mindre indsats i at opsummere det, de havde lært.
I to andre eksperimenter skulle deltagerne finde information om, hvordan de kunne forbedre deres helbred, og derefter formulere rådene videre til en ven.
Det samme gentog sig.
Resultaterne viste, at deltagerne, der fandt information ved hjælp af AI, havde en mere overfladisk forståelse af emnet, skriver forskerne i studiet.
Derefter blev en helt anden gruppe studerende bedt om at læse rådene om sundhed og havebrug. Efterfølgende skulle de vurdere, hvor nyttige rådene var for dem.
De studerende, der fik råd hentet fra ChatGPT, vurderede dem som mindre nyttige end dem, der fik råd fundet på forskellige hjemmesider.
Skal ikke arbejde for viden
Morten Goodwin fra Universitetet i Agder i Norge er ikke overrasket over resultaterne.
»Det er oplagt, at læringen bliver ringere, når de studerende bruger kortere tid og slipper for at arbejde for at tilegne sig viden. Du lærer mindre, når nogen giver dig svaret, end når du selv skal finde det,« siger Morten Goodwin, der er professor i kunstig intelligens.
»Svaret går ikke gennem en tankeproces, som er nødvendig for, at du rent faktisk lærer noget.«
Når vi googler noget, er vi nødt til at gøre et stykke arbejde. Vi skal vurdere søgeresultaterne og oplysningerne og så vælge, hvilke sider vi klikker på. Vi skal læse og tolke informationen, og vi skal selv samle brudstykkerne til en helhed.
Det kræver tid og indsats. Og netop denne indsats gør, at vi bearbejder stoffet mere grundigt, forklarer professoren.
»Hvis de studerende havde læst en bog eller oplevet det på egen hånd, ville de have lært endnu mere,« siger Morten Goodwin.
Med AI-svar går læring fra at være en aktiv til en passiv handling, mener forskerne bag studiet.
De testede også, om deltagerne lærte bedre, når AI-svarene indeholdt links til kilder, men det havde stort set ingen effekt.
Forskerne undersøgte også Googles AI-overblik øverst i søgeresultaterne. Deltagere, der fik et sådant sammendrag, lærte mindre.
Forskerne konkluderer derfor, at det ikke handler om, hvilken information vi får, men hvordan den bliver præsenteret.
Opdigter fakta
Andre forskere har også undersøgt AI og læring, og resultaterne peger i flere retninger.
En del studier viser, at de studerende bliver bedre til kodning og fremmedsprog ved at bruge AI.
Andre studier viser, at elever har svært ved at bruge den information, de får gennem AI. Et studie viste for eksempel, at gymnasieelever, der brugte ChatGPT i matematik, klarede sig dårligere end før, når de efterfølgende blev frataget hjælpemidlet.
Morten Goodwin mener, at AI-værktøjer kan ændres.
»De kan bygges, så man lærer mere. For eksempel kan man bede ChatGPT om at undervise i et emne i stedet for blot at levere et svar.«
I det nye studie har forskerne ikke undersøgt, om svarene deltagerne fik fra AI, var korrekte.
Men det har andre forskere gjort, der arbejder i virksomheden OpenAI, som udvikler ChatGPT.
Hallucinationer er et grundlæggende problem selv i de mest avancerede AI-modeller, skriver de. AI-værktøjer bliver trænet til at gætte på svar, men ikke til at håndtere usikkerhed. Derfor svarer de ofte forkert i stedet for at sige, at de ikke ved det.
Derudover er ChatGPT ikke en database over al verdens viden, men en sprogmodel, der finder sandsynlige ord i rækkefølge, forklarer professor Erik Velldal ved Universitetet i Oslo.
»Det kræver en del faglig viden at gennemskue, når svaret, man får af et sprogmodel, er forkert,« siger Morten Goodwin.
»Google kan også linke til misinformation. Hvis jeg søger på bedre helbred, er det ikke givet, at alle siderne i søgeresultatet bygger på videnskabelige råd.«
Alligevel er fejlkilderne et større problem med AI, vurderer han.
Forskerne bag det nye studie påpeger også, at deltagerne havde forskellig erfaring med AI og søgning på nettet.
De fleste har langt mere erfaring med at hente og vurdere information fra en Google-søgning end fra AI-værktøjer. Det kan have påvirket resultaterne, fremgår det af studiet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
