ChatGPT gør opgaver nemmere - men din hjerne sløvere, viser nyt studie

ChatGPT kan både være din hjernes fjende og din ven, afhængigt af, hvordan du bruger den. Derfor er det konstant til debat i disse år, om vi har gavn af kunstig intelligens i form af sprogmodeller som ChatGPT.

Nogle mener, at vi blot snyder os selv ved at få AI til at løse vores opgaver, mens vi parkerer hjernen. Andre mener, at ‘chatten’ er den bedste sparringspartner og assistent, der findes.

Sandheden skal som oftest findes et sted midt imellem, og det er måske konklusionen på et nyt studie fra det amerikanske Massachusetts Institute of Technology. Studiet er et preprint og dermed ikke fagfællebedømt endnu.

Hjerneforskerne bag finder, at vores hjerne ikke stimuleres ret meget, hvis vi bruger en sprogmodel til at skrive vores eksamensopgave. Hjernen ser derimod ud til at være sløvere og gå glip af læring. Det sproglige niveau ser også ud til at blive forringet.

Hvis vi derimod selv skriver opgaven uden hjælpemidler, fremmer det læringen allermest og undgår generiske ideer og sprog.

»Det er et spændende studie og taler tydeligt sammen med min egen forskning, om at man ikke lærer med generativ AI bare ved at bruge det,« siger Antonia Scholkmann, der er lektor på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Hjernen erstattes af en sprogmodel

Deltagerne i studiet var amerikanske universitetsstuderende, som over fire runder skulle skrive essays svarende til en såkaldt ‘SAT’. I en dansk sammenhæng vil det svare nogenlunde til en eksamensopgave i dansk på gymnasieniveau.

De 54 studerende blev opdelt i tre grupper alt efter brug af hjælpemidler:

1. Ingen brug af hjælpemidler
2. Måtte bruge søgemaskiner som Google.
3. Måtte bruge ChatGPT.

Mens de hver især skrev deres essay, havde de hjerneskannere på hovedet.

Skannerne kunne bagefter afsløre, at hjernen var klart mest aktiv uden hjælpemidler. Og mindst aktiv med brug af ChatGPT.

»Det er ikke særlig overraskende, at hjernen er mere på arbejde, når vi selv skal overveje ord, holdninger og finde de passende udtryk til at forfatte et essay,« siger Antonia Scholkmann.

Deltagerne havde desuden sværere ved at huske dele af deres eget essay, angiveligt fordi de ikke selv behøvede at forfatte opgaven.

Antonia Scholkmann forklarer, at det svarer lidt til at bytte hjernen ud med ChatGPT, når man bruger den til store dele af sin opgave. Og så er mindre hjerneaktivitet, ringere hukommelse og mindre kreativitet forventeligt.

Kan ikke snyde sig til god læring

Forskningsprojektet med de 54 elever strakte sig over fire måneder.

I de første tre måneder af forsøget skrev eleverne tre essayopgaver fordelt i grupper med ingen hjælpemidler, adgang til søgninger og adgang til ChatGPT.

Men til den fjerde og sidste prøve byttede forskerne om på grupperne.

Nu måtte gruppen uden hjælpemidler bruge ChatGPT og gruppen med ChatGPT kun bruge hjernen.

Det er her, de spændende resultater viser sig, ifølge forskerne selv.

Gruppen, der nu kunne bruge ChatGPT viste sig i at have en klar fordel. De præsterede langt bedre end gruppen, der nu skulle til kun at bruge sin egen hjerne.

»Det spændende her er, at den betingelse, at du tidligere selv har arbejdet med et emne eller en opgave, fremmer din kognitive aktivitet, når du må bruge GPT,« siger Antonia Scholkmann.

Hvis du selv har viden om emnet eller har kæmpet dig igennem tre stride essays, kan man bedre bruge ChatGPT’s svar. Man er klædt på til at gennemskue, hvilke dele af dens svar, man kan bruge, og hvilke dele, der er overflødige for essayet eller ikke i tråd med egne holdninger.

Forskerne bag studiet mener, at resultatet fra den fjerde og sidste opgave tyder på, at de studerende misser læring, når de bruger ChatGPT. Antonia Scholkmann er enig, men mener også, at studiet netop peger på, at brugen kan være fornuftig i visse tilfælde.

Antonia Scholkmann peger desuden på, at det også er værd at hæfte sig ved, at der kun var 18 testpersoner tilbage til fjerde opgave i studiet. Det er en lille gruppe mennesker til at konkludere så meget.

Gymnasie- og universitetslærer skal lære AI

I The Conversation sammenligner forskere problematikken, der rejses i studiet, med, da lommeregneren blev introduceret.

Der var en frygt på lærerværelserne og universitetsgangene for den nye teknologi, og underviserne vidste ikke, hvordan den skulle bruges i undervisningen.

Antonias Scholkmann mener ikke helt, at den sammenligning er dækkende.

For lommeregneren kan ikke selv finde på et regnestykke, som ChatGPT kan. Den kan både finde på en opgave og lave den for en studerende.

Men den passer dog meget godt på situationen for underviserne, der lige nu er udfordret og skal til at lære en masse om sprogmodeller, forklarer Antonia Scholkmann.

»Vi kan ikke generelt sige, at generativ AI er dårlig til læring. Men vi skal se på, hvilke fag, opgaver og aktiviteter, hvor det giver mening at gøre brug af det for at styrke læring,« Antonia Scholkmann.

Vi indgår en pagt med ny teknologi

Professor på København Universitet, Anders Søgaard, forklarer problematikken som en pagt, vi indgår med alle nye revolutionerende teknologier.

»Ligesom vi nok blev ringere til at huske med skriftsproget fremfor talesproget eller dårligere til at finde vej med gps’en, skal vi finde ud af, hvad det er for en handel, vi er ved at indgå her. For vi får noget, men det tager også noget fra os,« siger Anders Søgaard til Videnskab.dk.

Hvad kunstig intelligens og sprogmodeller tager fra os, når vi bruger dem, er vi stadig ved at finde ud af. Ligesom Antonia Scholkmann mener han, at det ville være ærgerligt, hvis det gik ud over vores læring, som studiet tyder på.

Selvom Anders Søgaard er varsom med at tillægge studiet for stor betydning i debatten om, hvorvidt vi bliver dummere ved at bruge AI eller ej, vil han gerne opfordre til at være forsigtig omkring brugen af AI i undervisningen og til eksamener.

»Jeg mener, det giver anledning til at tale mere grundlæggende om, hvordan vi skal undervise, og hvilke eksamensformer, der giver og ikke længere giver mening, når ChatGPT kan klare opgaven for os,« siger Anders Søgaard.