Trond Knapp Haraldsen peger på en potte med en frodig petunia. For tre år siden købte han en etårig petunia i denne potte. Hvert år har han plantet nye blomster, men jorden har han genbrugt.
»Det eneste jorden behøver er ny næring,« siger seniorforskeren ved det norske forskningsinstitut, Nibio.
Det lyder enkelt. Og det er det. Vi er på besøg på hans terrasse og i hans have. Her vokser blomster og grøntsager i genbrugt jord.
Jorden, du køber i havecentret eller i blomsterbutikken, er færdiggødet.
Efter en sommer er al næringen brugt op. Men jorden er stadig god.
Rod lidt rundt i jorden
Før hver ny sæson hælder Haraldsen jorden fra potterne over i en stor balje eller trillebør.
»Put den gamle jord i og rod lidt rundt i den,« forklarer han.
For dem, der ikke har have og trillebør, kan en stor plastkasse, som ellers bruges til opbevaring, være en god løsning.
»Når jeg genbruger jorden, er jeg nødt til at tilføre lige så meget gødning, som den havde, da den kom fra butikken,« forklarer Trond Knapp Haraldsen, som forsker i jord.
I forskningsprojektet Subtech hos Nibio har de fundet ud af, at jord kan genbruges og er lige så god til at dyrke planter i i tre år – hvis der tilføres ny gødning hvert år.
Forskere i Belgien er nået frem til samme resultat. Gødningen kan ske på flere måder.
Store planter har brug for mere
Trond Knapp Haraldsen foretrækker tørret hønsegødning fra havecentret. Han demonstrerer det med en kartoffelplante i en potte på 10 liter.
»Du lægger en lille håndfuld hønsegødning i jorden, når du planter i en potte af denne størrelse. Så har du gødet til hele sommeren,« siger han.
Flydende gødning fungerer også godt.
»Jeg tager én til to kapselfulde i en fyldt vandkande.«
Planterne bør få flydende gødning én gang om ugen. Undtagen tomatplanterne.
»Tomater har brug for meget næring, så hvis du bruger flydende gødning, skal du give dem lidt hver dag.«
Store planter har brug for mere gødning, end der er i den købte jord.
»De planter, der skal vokse meget, har brug for mere,« siger Trond Knapp Haraldsen.
Foretrækker hønsegødning
Gødning fås også som pinde, du stikker ned i jorden, og som små kugler, der virker i lang tid.
»Det fungerer også fint. Der er mange måder at gøre det på,« siger Trond Knapp Haraldsen.
Han er dog mest begejstret for hønsegødning.
»Det gode ved den er, at den ikke er kemisk fremstillet. Det er organisk gødning og en del af næringskredsløbet.«
Det samme gælder komposteret kogødning og havekompost, som Trond Knapp Haraldsen skaffer på en genbrugsstation eller i et havecenter.
»To tredjedele gammel tørvejord og en tredjedel kompost bliver en rigtig god blanding. Den egner sig godt til blomster,« siger Trond Knapp Haraldsen.
Blomster det ene år, kartofler det næste
Potter og krukker er dækket af mos.
»Det er fordi, jeg har brugt jord mange gange, men mossen skader ikke planterne,« siger Trond Knapp Haraldsen.
Hvis du vil sikre dig mod, at skadelige organismer følger med jorden fra år til år, kan du gøre som Trond Knapp Haraldsen.
»Jeg veksler mellem, hvad jeg dyrker i potterne. Ét år har jeg blomster, næste år kartofler, og så gulerødder året efter. På den måde minimerer jeg risikoen for, at noget følger med, som skader planterne,« forklarer han.
Vil forbyde ny tørvejord
Den plantejord, man kan købe, indeholder meget tørv. Den bliver gravet op fra naturlige vådområder, der er fyldt med døde planterester, som indeholder en masse kulstof, og det er ikke særlig klimavenligt.
I maj meldte den norske regering ud, at den vil forbyde nye udvindinger af tørv fra vådområderne.
»De naturlige vådområder er en værdifuld naturtype, som både lagrer kulstof og bidrager til en rig biodiversitet. Når vi udvinder tørv fra tørvejorden, ødelægger vi dette levested og frigiver drivhusgasser. Det kan vi ikke blive ved med,« sagde den norske klima- og miljøminister Andreas Bjelland Eriksen i en pressemeddelelse.
Men tørven er billig. Den er porøs og luftig, sådan som planterne kan lide det, og den holder godt på vandet.
Som forsker arbejder Trond Knapp Haraldsen på at finde løsninger.
»Vi laver jord, der er uden tørv, eller som kun indeholder lidt af det. Målet er at udvikle jordblandinger, der virker hele sæsonen, og som man kun behøver at vande.«
Tester på egne planter
Forskerne eksperimenterer med affald fra haver og parker, kornrester og træfibre.
»Udfordringen er, at ingen af disse materialer er syrlige, mens tørv er surt. Vi arbejder på at få den rette pH-værdi, som planterne trives i, siger Trond Knapp Haraldsen.
Han tager arbejdet med hjem.
»Jeg leger med forskellige jordblandinger. På den måde ser jeg, hvad der fungerer til forskellige blomster og grøntsager.«
Forskerne har endnu ikke formået at fremstille rigtig god jord helt uden tørv. Men Trond Knapp Haraldsen reducerer sit klimaaftryk ved at genbruge jorden år efter år.
For at sikre et godt resultat starter han med en dyr jordblanding, der kun indeholder en smule tørv og mere kompost.
»Når jeg genbruger det år efter år, bliver det alligevel billigere end at købe billig jord, som kun holder en sæson. Jeg har genbrugt jord i op til fem somre,« siger han.
Ny jord til små planter
Trond Knapp Haraldsen gør én undtagelse, når det gælder genbrug af jord.
Hvert forår køber han stiklinger af forskellige grøntsager og blomster. Stiklinger er en del af en plante, som kan danne egne rødder.
Det kan du selv gøre med dine egne planter ved at klippe et skud eller en gren af og sætte den i vand. Efter et stykke tid udvikler planten rødder.
Når de er lange nok, kan stiklingen plantes i jord. Eller du kan købe stiklinger, der allerede har fået rødder.
Til disse små planter bruger Trond Knapp Haraldsen ny jord.
»Jeg har prøvet at genbruge jord til dem også, men det blev ikke vellykket. Så jeg køber ny, fin jord, så de hurtigt kommer i vækst. Men jeg behøver jo ikke meget til de bittesmå potter med stiklinger,« slutter han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
