Har du benyttet dig af ChatGPT til opgaver på universitetet eller i gymnasiet? Hvis ja, har du så også spurgt dig selv, om du rent faktisk lærte noget eller blot fik et hurtigt svar på en opgave?
Skolen, gymnasiet, universitetet og andre uddannelser handler ikke først og fremmest om at klare sig godt til eksamen. Det handler om at lære.
ChatGPT’s imponerende evner til at hjælpe dig, gør det relevant at spørge:
Hvordan sikrer vi, at brugen af ChatGPT fremmer dybdegående, reel læring? Hvilke strategier kan du og dine studiekammerater benytte jer af?
Jeg forsker i, hvordan man lærer bedst med ChatGPT og andre generative kunstige intelligenser, og de spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i det følgende.
\ Hvad er generativ kunstig intelligens?
Det er ikke helt nemt at genkende generativ kunstig intelligens (også kaldet 'generative artificial intelligence' - GAI), fordi teknologier udvikler sig løbende og bliver mere og mere integreret i eksisterende computerprogrammer som for eksempel Word.
En arbejdsdefinition, som mange eksperter bakker op om, er, at generative AI-redskaber leverer noget tilbage til dig, som går ud over det, du oprindeligt har leveret til dem – altså nye fortolkninger og idéer svarende til det, du efterspørger.
Det kan være skriftlige udsagn, billeder eller film, alt efter hvilket redskab du bruger. Dog er det meget omstridt blandt forskere, i hvilken grad man reelt kan kalde det, disse redskaber leverer, for ‘intelligens’.
Teknopessimistiske og teknoentusiastiske perspektiver på ChatGPT
At benytte sig af generativ kunstig intelligens på gymnasiet eller universitetet kan næsten føles som en revolution.
Aldrig har det været så let at indsamle tankegange, danne sig et overblik, få svar på spørgsmål eller lave udkast til en opgaves disposition.
Men hvilke effekter har brugen af generativ kunstig intelligens på læring? Forstår vi de effekter, kan vi udvikle gode strategier for teknologiens brug i læringssituationer.
Der er dog ikke enighed om teknologiens effekter på læring.
Nogle – lad os kalde dem teknopessimister – mener, at den nye teknologi risikerer at udelukke al selvstændig tænkning.
Andre – lad os kalde dem teknoentusiaster – mener, at kunstig intelligens åbner døren til et helt nyt univers af læring, fordi den gør dig uafhængig af tid og sted samt den alt for knappe tid, din underviser eller vejleder har til rådighed.
Vil du dykke mere ned i teknopessimister versus –optimister-diskussionen, er de her to studier et godt sted at starte (se her og her).
\ Serie: Er AI vores ven, fjende eller både-og?
Hvad gør kunstig intelligens ved vores samfund? AI bliver brugt i mobiltelefoner, ChatGPT, selvkørende biler, røntgenundersøgelser og meget, meget mere.
Men tager AI vores arbejde, eller kan AI hjælpe os til et bedre samfund? Skal vi være fascinerede, begejstrede eller nervøse? Hvilke dilemmaer følger med udbredelsen af AI?
I denne artikelserie angriber en række forskere AI fra hver deres forskningsfelt. Se alle artikler i serien her.
\ Læs også
Læring i dybden kræver aktiv deltagelse
Spørger du mig, har hverken teknopessimisterne eller teknologientusiasterne ret.
Hvordan lærer man bedst med ChatGPT? Mit forskningsfelt viser, at ChatGPT og lignende GAI sagtens kan hjælpe din læring – men kun hvis du anvender dem på en reflekteret måde.
Og det kræver øvelse.
Konkret betyder det, at du skal fokusere på, hvad der sker, når du benytter dig af generative AI-teknologier i din læring, og hvordan din egen forståelsesproces påvirkes (til sidst kommer jeg med råd til, hvordan du gør det i praksis).
En teori, der kan belyse det, er teorien om dybde- og overfladelæring.
Dybdelæring betyder, at man ikke kun lærer fagindhold overfladisk, men går dybere ned i læringens genstand for at opnå en grundig forståelse.
Man skal altså ikke kun lære sine lektier med det formål at gengive dem hurtigt. Tværtimod skal man forstå de komplekse sammenhænge i emnet, uddybe deres betydning i forskellige kontekster og reflektere kritisk over dem.
Eksempelvis er det overfladisk læring, hvis du kun husker historiske årstal og navne.
Dybdelæring er, når du prøver at forstå de politiske, sociale og økonomiske årsager bag eksempelvis Kanslergadeforliget, 2. verdenskrig, den kolde krig og så videre – samt reflekterer over, hvordan de har formet vores nutid.
Forskning viser, at opnåelsen af sådanne dybdegående forståelser kræver, at man er aktiv i sin læring. Det gælder også, når man benytter sig af digitale redskaber, som jeg har vist i min egen forskning.
Det kan eksempelvis ske gennem kritisk spørgsmålsformulering, gruppediskussioner eller ved at anvende læringens indhold i en problembaseret projektopgave.
Det handler om at interagere med hinanden og med undervisningens indhold – såsom drøftelser om årsag og konsekvenser af begivenhederne i verdenshistorien, at reflektere over det, man lærer, at overveje forskellige synspunkter samt tale med andre om det.
Du lærer ikke, hvis du bare ’overtager’ ChatGPT’s svar
Netop her ligger en fare, hvis man stoler alt for meget på for eksempel ChatGPT.
Når du blot overtager det ‘tankearbejde’, computeren har udført, og de svar, den har leveret, går du glip af den aktive fordybelse og refleksion, der er nødvendig for at opnå dyb forståelse.
Forestil dig, at du har en opgave om trivsel i skolelivet og søger lidt inspiration ved hjælp af for eksempel ChatGPT.
Du spørger ChatGPT (version 4o mini): ‘Hvad skal der til, for at eleverne trives i skolen?’
Og du bliver begejstret over de mange gode punkter, der kommer, såsom ‘tryghed og sikkerhed’, ‘relationer’, ‘engagerende undervisning, ’differentiering’, ’sociale aktiviteter’ og ’feedback og anerkendelse’ (dette var resultatet af min seneste søgning i oktober 2024).
Men hvad lærer du egentlig af disse svar?
I første omgang har du blot fået en liste sammenskrevet fra forskellige kilder, uden at du har lært noget konkret, medmindre du aktivt har beskæftiget dig med, hvad de enkelte forslag betyder, og hvordan de er brugbare i den konkrete sammenhæng.
Det er derfor nødvendigt at overveje, hvad du egentlig vil bruge disse svar til – ud over at klippe-klistre dem ind i din opgave, hvilket du jo slet ikke bør gøre.
Vær nysgerrig, eksperimenterede og åben
Det kan være svært at komme i gang med sin egen aktive læringspraksis med brug af generativ AI. Det fandt vi ud af i vores forskningsprojekt.
I projektet fulgte vi en gruppe nye kandidatstuderende i efteråret 2023.
Gennem analyse af deres opgaver om, hvordan de og andre studerende brugte generativ AI. I et fokusgruppeinterview dykkede vi ned i, hvordan de tog imod den nye AI-teknologi som en del af deres læringsproces.
Det viste sig, at det kan være svært for dig som elev eller ny studerende at få greb om, hvordan du aktivt forholder dig til brugen af ChatGPT.
Årsagerne var forskellige og bundede blandt andet i, at det kunne føles som snyd at bruge teknologien overalt.
Nogle studerende brugte ChatGPT, men skjulte det for studiekammeraterne for ikke at blive anset som dumme eller dovne.
Mens vi stadig er i gang med analysearbejdet, tyder de foreløbige fund på, at det har stor betydning for den lærendes tilgang til for eksempel ChatGPT at tale med andre om både brugen af teknologien og de resultater, man får ud af den.
At danne et praksisfællesskab omkring generativ AI hjælper med at afmystificere teknologien og undgå både alt for forsigtige og alt for entusiastiske perspektiver.
Vær nysgerrig, konstruktiv, reflekteret og eksperimenterende. Det indebærer både at afprøve, hvad teknologien kan, og samtidig kritisk vurdere, hvad den leverer.
For at reflektere kritisk over de svar, du får, kan det hjælpe at knytte din opgave til en konkret problemstilling, som du kan bruge som referencepunkt til at vurdere svarets relevans.
Et eksempel: Du formulerer et konkret spørgsmål om 2. verdenskrigs konsekvenser for de almindelige danskere (som en historisk begivenhed), og så vurderer og reflekterer du over de svar, du får fra ChatGPT.
Seks konkrete råd til at styrke din læring
Hvis du ønsker at forbedre din dybe læring ved brug af kunstig generativ intelligens (GAI), kan det være en god idé at huske følgende punkter:
Overhold reglerne: Hold dig inden for de regler, som din skole, gymnasium eller universitet har fastlagt for eksamensopgaver. Mange har allerede retningslinjer, og de skal naturligvis følges.
Selvrefleksion: Spørg dig selv, om du virkelig har fordybet dig i emnet, eller om du blot har overladt tankearbejdet til computeren. Var det dig, der var aktiv?
Kritisk spørgsmålsteknik: Stil kritiske spørgsmål både til dine input til ChatGPT (’Hvad ønsker jeg svar på, og hvorfor?’) og til svarene fra computeren. Får du svar på det, du ønsker at vide? Hvor ligger begrænsningerne i de svar, du har fået?
Kommunikation: Øv dig i at kommunikere – både med dine medstuderende om brugen af ChatGPT og med selve systemet. Jo bedre, du bliver til at kommunikere med generativ AI (også kaldet at ’prompte’), jo mere meningsfulde svar får du.
Gruppediskussioner: Snak sammen i grupper om jeres brug af systemet, og reflektér over de resultater, I får.
Vejledning: Tag fat i lærere og vejledere og diskutér både anbefalinger til god praksis for kunstig intelligens og refleksion over svarene fra systemet.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
