Apps kan gøre dig klogere
Der er dukket en underskov af små programmer op, som man med en mobiltelefon eller tablet i hånden kan bruge til at lære om alt fra celler i kroppen til stjerner i det fjerne.

Det kan blive nemmere og sjovere at lære med de utallige videnskabelige apps. (Foto: Colourbox)

 

Verdens bedst sælgende app er spillet Angry Birds, der går ud på at kaste vrede fugle efter grønne grise.

Men apps er ikke kun sjov og ballade. Nogle af de små programmer til smartphones og tablets kan faktisk fodre én med masser af videnskabelig viden.

Bare tag et kig ind i Apples App Store, hvor det bugner med lærerige applikationer under kategorierne medicin og uddannelse.

Dissekér digitale dyr

»Der er et kæmpe udbud. Læger kan bruge opslagsværker til at lære en masse ting udenad, og til de naturvidenskabelige fag er der glimrende simulationer af alt fra solsystemet til biologiske processer,« siger lektor Martin Brynskov, der forsker i interaktive teknologier ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.

De fleste af den slags videns-apps henvender sig til skoleelever og universitetsstuderende. De kan bruges til at klare simple opgaver som at læse skolebøger, oversætte ord fra fremmede sprog eller finde formler direkte på en iPad eller lignende.

Der findes også mere interaktive apps, hvor de trykfølsomme skærme udnyttes. Med dem kan kommende kemikere bygge og bevæge tredimensionelle molekyler, spirende biologer kan sprætte frøer op virtuelt, og anatomi-apps gør det nemt for medicinstuderende og læger at komme under huden på den menneskelige krop.

Læger kaster sig over apps

Især de sidstnævnte, lægerne, har en masse mediciner-apps til rådighed. Netop den faggruppe var også blandt de første til at bruge apps som en del af arbejdet, fortæller Martin Brynskov.

»Lægerne fandt ud af, at de i stedet for at bære rundt på 17 bøger på stuegangen kunne have det hele på telefonen. På den måde har de mobile teknologier en meget stor fremtid foran sig på hospitalerne,« siger han.

Én af de nok allerflittigste app-brugere i sundhedsvæsenet er ortopædkirurgen Ulrik Kähler Olesen, der arbejder på Rigshospitalet. Han står bag udviklingen af hjemmesiderne Diagnosekoder.dk og Instruksen.dk, som også findes som apps, så læger og sygeplejersker kan læse om diagnoser og behandlinger, mens de er på farten.

Læger kan søge efter information om diagnoser, medicin og behandlinger direkte på mobilen. Inden en operation kan de genopfriske deres viden om kroppens anatomi med apps som Visible Body. (Screenshot: Kähler Inc.)

En tredje udbredt app, som Ulrik Kähler Olesen ofte benytter, er pro.medicin.dk. Den app gør det muligt at læse om mere end 2.000 forskellige lægemidler ved at søge på præparatets navn eller ved at bruge mobilens kamera til at skanne stregkoden på medicinpakken.

 

Altid opdateret og lige ved hånden

»Det smarte ved, at de er elektroniske, er, at man kan opdatere dem løbende og interagere med dem, så det ikke bare er en bog, der står og bliver forældet. Og fordi de er mobile, har du dem altid lige ved hånden, når du står på skadestuen, i ambulancen og i helikopteren,« forklarer Ulrik Kähler Olesen.

Han bruger også den tredimensionelle anatomi-app Visible Body. I programmet kan ortopædkirurgen med et fingerstrejf skrælle huden af og få vist detaljerede billeder af kroppens indre strukturer lag for lag hele vejen ind til knoglerne.

3D-visualiseringen er nyttig til undervisning, og Ulrik Kähler Olesen tager ofte et kig på appen som forberedelse til en kommende operation.

»Der ligger jo blodårer, nerver og sener på vej ind til knoglerne, og dem skal vi jo helst lade være med at skære over. Det er ligesom at læse et kort, inden du går en tur i skoven, så du har en forventning om, hvad du kan møde på vej ind til det, du skal lave,« siger han.

 

Viden på farten

Apps er især slået igennem på sygehuse, fordi sundhedspersonalet bevæger sig meget rundt på gangene, så der er sjældent mulighed for at sætte sig ned for at slå den samme information op på en almindelig computer eller i bøger, mener Ulrik Kähler Olesen.

Ifølge Martin Brynskov er det i det hele taget mobiliteten, der er det største salgsargument for apps.

»Der, hvor det bliver rigtig smart, er, når du kan tage den samme service med i lommen, så du f.eks. kan læse og skrive mails, uanset om du sidder på lokum, i bussen, ved skrivebordet eller i sofaen. App-paradigmet kommer mest til sin ret der, hvor man er på farten og vil have maksimal funktionalitet,« siger Martin Brynskov.

Selv når man ikke bevæger sig rundt, kan det være mere komfortabelt at bruge apps på en håndholdt enhed end at sætte sig ved en traditionel computer, der ellers kan mange af de samme ting.

Kommende kemikere kan skubbe til atomer med appen Atoms in Motion og lære om, hvordan verdens små byggesten bevæger sig. (Screenshot: Atoms In Motion LLC)

»Computeren er tit for tung at sidde med, og man sidder dårligt, når man sidder ved et skrivebord og læser på en skærm, så det kan tit være rart at sætte sig over i en stol eller en sofa. Så det har meget at gøre med de fysiske omgivelser, når man har brug for information,« siger Martin Brynskov.

 

App får forsker til at droppe papir

De mobile og komfortable fordele ved at bruge apps har professor Jan Halborg Jensen også opdaget, efter at han fik fingre i en iPad.

Som led i sin forskning på Kemisk Institut ved Københavns Universitet læser han mange lange videnskabelige artikler, og det gør han nu med appen iAnnotate, der gør det muligt at fremhæve tekst og skrive noter til artiklen.

»Jeg erindrer ikke at have printet en artikel ud, efter at jeg fik denne app,« siger kemikeren.

Han bruger den internetbaserede service Dropbox, så han altid har adgang til sine dokumenter, uanset om han sidder inde på kontoret ved sin computer eller har sin iPad med under armen.

»Så sent som i dag var der et møde, hvor vi skulle bruge et bilag, som ingen havde. Det havde jeg så på iPad’en, og så kom vi videre af den grund. Det er jo bedre end at slæbe en computer rundt, for det er ligesom et stykke papir, som du kan give til andre, så de kan kigge på det,« fortæller Jan Halborg Jensen.

 

Kemistuderende får fingre i atomer

Til undervisning bruger Jan Halborg Jensen appen ReplayNote, som gør det muligt at tegne formler og figurer med en pen direkte på skærmen. Programmet optager kemikerens skriblerier og stemme, og efterfølgende lægges lektionen op som video på YouTube, så de studerende har adgang til den.

Han har også eksperimenteret med og blogget om en række apps, der kan visualisere kemi på en levende måde.

»En af de ting, som er svært for dem, der studerer kemi, er, at det er meget abstrakt. Man skal virkelig prøve at indleve sig i, hvordan de her atomer de opfører sig, for det er på en måde det, som kemien handler om. Jo mere virkeligt det bliver gjort jo bedre,« siger han.

Med appen Visible Body kan man komme under huden på mennesker og udforske anatomien lag for lag i tre dimensioner. (Screenshot: Argosy Publishing)

Den bedste kemi-app er efter hans mening Atoms in Motion, der gør det legende let for studerende at forstå, hvad der sker, når atomer bevæger sig.

»Man kan pege på et atom og flytte det hurtigt, og så kan man se temperaturen stige. Det giver i det her tilfælde forståelse for sammenhængen mellem kinetisk energi og temperatur, som kommer meget naturligt,« siger Jan Halborg Jensen.

 

’Der er meget skod imellem’

De mange kemi-apps er dog ikke gode nok til at blive brugt direkte i forskning, og det er et generelt problem, fortæller Martin Brynskov.

»Der er masser at kigge efter og prøve af, men jeg tror, at de fleste har en fornemmelse af, at der er meget skod imellem. Hvis det virkelig er til arbejde, og man skal forlade sig på det her stykke software, så skal det altså fungere godt,« siger Martin Brynskov.

Der bliver produceret masser af gode spil og store lærebøger som apps, fordi der er et stort marked for dem. Men mange af de interaktive videnskabs-apps er nicheprodukter, og det går ud over kvaliteten, mener han.

»Det kan ikke betale sig at lave en app, der kan et eller andet smart. Der er ikke rigtig nogen økonomi i sådan nogle standard-værktøjer, så derfor findes der kun et begrænset antal, der kommer ud over hobbystadiet,« siger Martin Brynskov.

 

Lærebøger og referenceværker bliver populære apps

Martin Brynskov tror derfor ikke, at interaktive visualiserings-apps som dem, lægerne bruger, vil vinde frem inden for de mere snævre fagområder, da de er dyre at udvikle. Desuden findes der i forvejen tilpas gode metoder, mener han.

»Hvis man endelig skal illustrere noget, behøver det sjældent at være interaktivt – det kan bare være en film,« siger han.

Han forventer derfor, at det snarere bliver de mere statiske apps, der kommer til at hitte på de videbegærliges mobiltelefoner og tablets i fremtiden.

»De videnskabs-apps, der bliver allermest udbredte, er nok lærebøger og referenceværker til professioner, der i stedet for at køre rundt med en servicebil fyldt med mapper bare kan have det på en tablet,« siger Martin Brynskov.
 

Anatomi-apps hitter på medicinstudiet

 

En stor del af de videnskabs-apps, der er gode nok til at slå igennem kommercielt, er lavet til medicinstuderende. Én af de studerende er Jens Guldborg, der er i gang med femte semester af uddannelsen på Syddansk Universitet.

Han bruger flittigt sin iPad til at læse og søge i faglitteratur, oversætte medicinske udtryk fra andre sprog og til at tage enkelte notater. Mest begejstret er han for de forskellige anatomi-apps, som han for nylig har anmeldt tre af på Ugeskrift for Lægers blog.

»Særligt Visible Body er simpelthen mega fantastisk til at få en rumfornemmelse. Man kan pludselig sidde med en 3D-figur og se, hvordan en eller anden muskel i kroppen ligger, og hvilke kar og nerver, der går langs med musklen. Og så kan man sidde og dreje den rundt – det kan man jo ikke med et almindeligt anatomiatlas,« siger Jens Guldborg.

På hans årgang er der omkring ti, der bruger en iPad, og flere og flere får øjnene op for fordelene ved den handy computer.

»Hver gang jeg åbner for den der applikation med 3D, sidder folk og siger: ’Hold da fest, mand. Den ville jeg ønske, at jeg havde haft på Modul 4, hvor vi havde muskelanatomi’,« siger Jens Guldborg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud