Forskere skal afsløre farerne ved 'big data'
Store databaser med statshemmeligheder – eller bare din søgehistorik på pc'en. Begge går de ind under begrebet 'big data', som eksempelvis kan gøre aktiemarkeder ustabile, hvis de bliver lækket. Nyt forskningsprojekt skal afdække, hvilken risiko 'big data' udgør.

Hver gang du søger på nettet, indsamles oplysninger om dine forbrugsmønstre og din person i store databaser. Både myndigheder og virksomheder kan bruge oplysningerne til mange konstruktive tiltag. Men hvad er konsekvenserne egentlig for dig? Det skal et nyt forskningsprojekt belyse. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/s/big+data/search.html?page=1&thumb_size=... target="_blank">Shutterstock</a>)

 

Virksomheder og myndigheder indsamler data om os på livet løs og opbygger enorme databaser om os allesammen. Det er både godt og skidt.

De store databaser, bedre kendt som big data, giver virksomheder mulighed for mersalg, læger får mulighed for at forudsige sygdomme, og banker kan forudsige, om du betaler dit banklån tilbage.

Men hvad er risikoen ved, at big data er blevet omfavnet af de fleste og i dag bliver indsamlet, opbevaret og analyseret i stor stil?

Det skal et helt nyt forskningsprojekt afdække.

6,5 millioner bevilget til forskning

Kristin Veel, der er postdoc på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, har fået bevilget knap 6,5 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd og skal de næste tre år forske i vores forståelse af risici ved big data.

»Big data er ikke bare et datalogisk spørgsmål, for det er noget, der har indflydelse på, hvordan vi lever i verden, og hvordan vores infrastruktur i samfundet fungerer. Det er ikke et emne, man kan forstå med kun én disciplin - det overskrider på mange måder traditionelle fagopdelinger,« siger Kristin Veel.

Anders Albrechtslund, lektor på Aarhus Universitets Institut for Æstetik og Kommunikation, glæder sig over, at big data – et felt der normalt er domineret af dataloger og økonomer – nu skal undersøges humanistisk.

»Databegrebet er relevant mange steder i dag, men den humanistiske forskning – altså tillæggelsen af værdi og at give begrebet mening – er ikke noget, der har været meget fokus på. Det er godt, det bliver belyst med en humanistisk vinkel,« siger han.

Læk af Alaska-længsel og statshemmeligheder

I forskningen vil Kristin Veel se på en række eksempler på, hvordan big data kan udgøre risici, vi ikke har kendt til, før big data blev en del af vores hverdag – risici, der handler om, hvem der har adgang til data, at data kan lækkes og om tolkningen af data altid er rigtig.

Kristin Veel skal blandt andet forske i de store mængder af personlig information på vores e-mail og sociale medier, som det ikke kun er os selv, der har adgang til - men som vi ifølge Edward Snowdens afsløringer må dele med efterretningstjenesten NSA.

Hun nævner også usikkerhed i opbevaringen af data, som når statshemmeligheder bliver lækket af WikiLeaks, eller databaser med personlige oplysninger om folk bliver lækket, som det skete for internettjenesten AOL i 2006.

Vigtigt at italesætte et samfund med big data

Fakta

Kristine Veel skal udføre forskningsprojektet sammen med kollegerne Nanna Bonde Thylstrup og Anders Søgaard, begge ligeledes fra Københavns Universitet, samt Annie Ring, der er junior research fellow på University of Cambridge.

Dengang blev søgeordene fra 650.000 brugere lagt på nettet ved en fejl.

For at illustrere betydningen af lækket greb to filmskabere fat i data fra en tilfældig kvinde, bruger nr. #711391.

Da de havde været oplysningerne igennem og lavet 'I Love Alaska' - en film i 13 korte afsnit - blev det anonyme brugernummer særdeles konkret som en religiøs og let overvægtig kvinde fra Texas, der drømte om at forlade sin snorkende mand og flygte til Alaska.

»Ud fra søgehistorikken får de tegnet et portræt, der bliver en meget personlig beretning ud fra, hvad hun har søgt på. Sådan en film er interessant for os som kulturteoretikere, fordi den italesætter, hvordan det er at leve i et samfund med big data, og hvilke konsekvenser det har,« siger Kristin Veel.

Når databasen kalder dig terrorist

Men selv når dataen er sikret, kan der opstå fejl, når dataen skal tolkes – og adgangen til data kan få begivenheder til at spille anderledes ud.

Kristin Veel nævner kollapset af finanskoncernen Lehman Brothers, der i 2008 blev startskuddet til finanskrisen, hvor aktiemarkederne satte kædereaktionen i gang langt hurtigere, fordi automatiske algoritmer bygget på data i dag styrer en stor del af aktiehandlen.

Kristin Veel forudser samtidig, at vi i stigende grad må forholde os til, at når vi automatisk kan puttes i kasser som gode og dårlige kunder ud fra data, så bliver vi også nogen gange puttet i den forkerte kasse.

»Den her usikkerhed har konsekvenser for de mennesker, der fejlagtigt bliver kategoriseret og måske placeret et uheldigt sted i statistikken – som fattige eller syge eller statsløse eller terrorister. Men det er også et problem for de virksomheder, der bruger big data, hvis det viser sig, at der har været en fejlkilde i den måde, big data er blevet tolket på,« siger Kristin Veel.

Overvågning bliver selvvalgt

Men forskningsprojektet handler ikke kun om at identificere selve risikoen ved at bruge big data. Det handler i lige så høj grad om at forstå, hvordan vi som samfund forholder os til de risici, der følger med alle fordelene.

Derfor vil forskerne også se på, hvordan kunsten fortolker big data, som det f or eksempel skete i 'I Love Alaska'-filmene.

»Vores mål er at afdække de forskellige typer forestillinger om risici og usikkerhed i dataarkiver og forstå, hvad det er, den generelle befolkning bliver udsat for,« siger Kristin Veel.

Fakta

Forskerne skal samarbejde med dataloger og samtidskunstnere, sociologer og politikere og mange flere for at blive klogere på, hvordan vi som samfund forholder os til, at dataindsamlingen ændrer måden, vores samfund fungerer på.

Kristin Veel mener, at en god parallel til forståelse af big data er debatten om overvågning, hvor holdningen har ændret sig markant. Hendes egen forskerkarriere startede i litteraturvidenskaben og bevægede sig fra interesse i George Orwells berømte fremtidsroman '1984' til forskning i overvågning i den virkelige verden.

Noget, der siden Orwells skræmmescenarium, har fået en ny opfattelse i samfundet.

I dag accepterer vi at blive overvåget

»I dag er vi nået frem til, at vi også gerne vil overvåges – i form af Facebook og reality-tv. Der er en anden accept af overvågning, så det er ikke bare angsten for den statslige overvågning, der er på spil,« siger Kristin Veel om sin tidligere forskning.

Samme debat må vi have om big data, mener Kristin Veel, som ikke mener, at vi rigtigt har forholdt os til big data endnu – og den debat håber hun, at hendes forskning kan være med til at sætte gang i.

»Det handler om, at man ikke bare siger 'Hov, det var et nyt redskab' og tror, det er neutralt og ikke påvirker noget. Det er måske i virkeligheden den neutralitet, som vi prøver at italesætte og skabe en kritiske dialog i samfundet om – for at skabe en større bevisthed om hvad big data betyder. Det er noget af det, kunsten kan: At italesætte og gøre os bevidste om, hvordan vi forholder os til emnet,« siger Kristin Veel.

Ud over videnskabelige publikationer vil projektet derfor også afholde debatarrangementer og en kunstudstilling i forsøget på at få danskerne til at forholde sig til big dataens muligheder og risici.

Forsker: Humanistisk forskning er vigtig

På Aarhus Universitet mener Anders Albrechtslund, at forskning i vores forståelse af big data er vigtig. Han er lektor på Institut for Æstetik og Kommunikation.

»Det er et meget relevant og underudforsket område, som har stor betydning for mange forskellige sektorer,« siger Anders Albrechtslund. Han forsker i overvågning og forsker i øjeblikket i 'tracking-kultur', altså hvordan vi kan bruge teknologi til at overvåge vores blodtryk, søvn, kalorieindtag eller børn.

Han mener, at debatten om big data er god at have, især med den humanistiske vinkel på det, da diskussionen hurtigt bliver meget sort/hvid.

Derfor ser han det som noget positivt, at forskerne fra Københavns Universitet sideløbende med de videnskabelige publikationer også vil skubbe gang i en debat om big data.

»Den humanistiske vinkel kan være med til at nuancere problemstillingerne. Debatten om big data bliver hurtigt polariseret mellem de begejstrede og de bekymrede. Der tror jeg, at et projekt som det her kan være med til at formulere de rigtige spørgsmål og skabe en bedre ramme for at tage diskussionen,« slutter Anders Albrechtslund. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.