Når du tænder for lyset eller skruer op for temperaturen i stuen, kan du til en vis grad takke Vladimir Putin og hans landsmænd for, at det kan lade sig gøre.
Rusland er én af verdens største eksportører af naturgas, som vi i Danmark bruger til at skabe især el og varme.
\ 400.000 bruger naturgas
I Danmark er godt 400.000 kunder sluttet til nettet, der fordeler naturgas. Kunderne er ifølge Energistyrelsen både husstande, el- og varmeværker og virksomheder.
Det er anslået, at 40 procent af gassen oprindeligt kommer fra Rusland, men det er svært at måle præcist.
Det danske gassystem kan nemlig få gas fra både Nordsøen og via Tyskland, som blandt andet henter gas fra Rusland.
Lige nu er det dog de færreste, der har lyst til at aftage noget som helst fra Putin og omegn og på den måde indirekte støtte invasionen af Ukraine.
Når vi oven i købet bor i et land, som er kendt for sine vindmøller – er det så ikke oplagt at sætte en hel masse af dem op i en fart og måske allerede fra i morgen komme helt uden om brug af naturgas, der endda er et fossilt brændstof, der ødelægger klimaet?
Mange vindmøller kan være klar – om fem år
Mnjo, lyder det lidt tøvende fra Peter Hauge Madsen, der står i spidsen for afdelingen for vindmølleforskning på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
\ Sådan kan du skære ned på naturgas og lignende
Man kan komme uden om at bruge fossile brændsler på mange måder.
Det letteste er at se på de tre B’er: Bøf, bolig og bilen; købe mindre eller spare.
Du kan også overveje at erstatte brændstoffer med el alle steder, hvor det kan lade sig gøre , blandt andet i din bil – også når du tager på ferie.
Allerbedst er det dog at skære i energien: Skru ned for varmen, sluk for lyset, isoler din bolig.
Og pas på med at tro, at du kan betale dig fra at fortsætte med alle de gamle vaner som eksempelvis flyvning.
Der er nemlig masser af faldgruber, hvis du lader dig forføre af greenwashing.
Find mange flere gode råd i Videnskab.dk’s store tema, Red Verden.
»Det tager ganske lang tid at både planlægge, indkøbe, levere og opsætte en vindmøllepark – så det er ikke noget, der lige kan ske i morgen,« siger Peter Hauge Madsen, institutdirektør for DTU Vindenergi, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.
Peter Hauge Madsens bedste bud lyder, at hvis myndighederne er klar til at gøre alle processer så lette som muligt, kunne Danmark have al nødvendig vindenergi på plads på enten land eller hav om cirka fem år.
»Godt nok er der nogle vanskeligheder i øjeblikket med at skaffe komponenter og materialer, men det burde kunne lykkes. Men igen – det kan ikke lade sig gøre i morgen,« understreger Peter Hauge Madsen.
Andre teknologier lurer
Danmark har mange andre teknologiske muligheder på tegnebrættet.
Videnskab.dk har skrevet om store potentialer i at skaffe energi fra for eksempel geotermi, solceller eller måske endda atomkraft.
Man behøver endda slet ikke ny teknologi for at undgå at bruge fossile brændstoffer og på den måde få byer til at blive CO2-neutrale. Det har forskere fra Aalborg Universitet allerede vist.
Danmark kan endda blive fuldt CO2-neutralt for en regning, der blot løber op i 150 kroner ekstra per dansker.
Regningen betaler i øvrigt sig selv, fordi et Danmark uden fossile brændsler ville spare enorme beløb alene på færre skader ved luftforurening. Det har forskere fra Syddansk Universitet for længst konkluderet.
Fælles for alle mulighederne er dog, at de skal løbes i gang. De kan ikke gøre en forskel i stor skala fra i morgen.
Revolution inden for vindmøller?
Tilbage til vindmøllerne.
På DTU forsker man for eksempel i at gøre dem så optimale som muligt, så vi hiver mest muligt energi ud af vinden så let og billigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.
Står forskerne måske foran en lille revolution, der med lidt held kan skære nogle år af tidsplanen, nu Putin har skabt en verdensomspændende krise?
Desværre ikke, melder Peter Hauge Madsen.
Ganske vist går udviklingen af vindmøller hurtigt.
\ Næste fremskridt: Flydende vindmøller
Mens de store revolutioner måske udebliver, er der stadig spændende nyt inden for vindenergi.
Peter Hauge Madsen beretter, at man formentlig inden for de næste fem år vil komme til at se mange flere flydende vindmøller rundt om i Europa, hvor vandet er for dybt til, at det kan betale sig at støbe fundamenter til traditionelle havvindmøller.
»De har flere fordele. De kan bruges i Atlanterhavet og Middelhavet, hvor det hurtigt bliver dybt. Og man kan seriefremstille flydende fundamenter i langt højere grad end de faste, som skal tilpasses hver enkelt placering eller vanddybde,« fortæller Peter Hauge Madsen.
Institutdirektøren mener, flydende havvindmøller kan blive et nyt eksporteventyr for Danmark.
De bliver bedre og bedre, så de kan skabe mere el til vores huse eller være med til at skabe grønne brændstoffer, kemikalier eller andet, der fortrænger fossile brændstoffer – i en proces, der bliver kaldt Power-to-X, og som går en stor fremtid i møde i Danmark.
Men nogen omvæltning inden for vindmøller skal vi næppe regne med. Faktisk skal vi næppe regne med nogen revolutioner fra teknologisk front, vurderer Peter Hauge Madsen.
»Jeg tror ikke, at der opstår teknologier de næste 10 år, som vi ikke allerede har set. Ser man frem til 2050, tror jeg, vi kender dem alle sammen allerede,« siger han.
»Tag vindenergi. Man synes, det er en fantastisk historie, men det er jo over 40 år siden, de første kommercielle møller blev sat op, hvor virksomheder begyndte at levere møller til markedet.«
»Ser du på alle de andre typer energi, der nu er på tale, så taler vi jo rigtigt mange år, før de bliver store. Det sker ikke bare fra den ene dag til den anden,« konstaterer Peter Hauge Madsen.
Her kommer den største revolution
Det største skridt i retning af at undgå brug af naturgas – og andre fossile brændstoffer – forventer Peter Hauge Madsen kommer ved, at vi tænker vores energisystem meget bedre sammen på kryds og tværs, får skabt lagre til energi og får det hele styret digitalt.
På den måde kan man hele tiden flytte strøm og varme fra ét sted, hvor der ikke er så meget brug for det, til et andet sted, hvor der er behov.
»Måske kommer vi ligefrem hen til, at når man har parkeret sin elbil derhjemme, så søger man på mobilen og finder 2-3 steder, der kan levere strøm til opladningen,« siger Peter Hauge Madsen og skynder sig at tilføje:
»Det er et lidt ekstremt, tænkt eksempel på et mere interaktivt energisystem, vi bevæger os hen mod – hvor man sætter vindmøller til at lave brint til Power-to-X i nogle perioder, i andre perioder lave el til huse og så videre, og så får man energien derfra, hvor den er i overskud.«
»Jeg tror, måden, vi udnytter teknologien på, bliver den største revolution de næste 10 år,« lyder det fra Peter Hauge Madsen.
Og det kan jo være fint nok for fremtids-jeg, der er 10 år ældre.
Men tilbage lige nu står, at vi hænger på russisk naturgas?
»Ja, jeg tror desværre, det bliver koldt derhjemme, hvis vi bare trækker stikket,« konstaterer Peter Hauge Madsen.
Det hurtigste fix er…
Invasionen af Ukraine og afhængigheden af russisk gas har fået flere partier i Folketinget til at lufte tanken om at få genåbnet det danske naturgasfelt i Nordsøen, Tyra-feltet, så hurtigt som muligt.
Tyra-feltet har været under ombygning siden 2019.
\ Gaslagre kan også hjælpe
Danmark har to underjordiske reserver af gas, som vi gemmer til krisetider. De kunne være med til at holde forbruget af russisk gas nede, bemærker Peter Hauge Madsen.
Lagrene ligger ved Lille Torup ved Viborg og ved Stenlille på Sjælland.
Det vil realistisk set formentlig først kunne lade sig gøre at åbne det igen i 2023 ifølge udmeldinger i Finans.
Men hvis man gerne vil have energi-regnestykket til at gå op – altså udelukke russisk gas så hurtigt som muligt, men stadig have varme i radiatorerne – er Peter Hauge Madsen tilbøjelig til at give politikerne ret i, at vi som en start må hente vores egne fossile brændstoffer op, indtil der er kommet mere gang i den grønne omstilling.
»At få naturgas ind fra Nordsøen igen er nok det hurtigste fix,« siger han.
Sådan en beslutning vil til gengæld gå imod klimamålene, bemærker kritiske forskere på Twitter.
\ Læs mere
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
