Onsdag aften 24. juni 2026 lige efter klokken 18 lokal tid gjorde to jordskælv – et såkaldt dobbelt-jordskælv – deres voldsomme indtog i det nordlige Venezuela.
Det første jordskælv ramte nær San Felipe, hovedstaden i delstaten Yaracuy. Blot 39 sekunder senere ramte endnu et jordskælv nær byen Yumare, cirka 5 til 10 kilometer fra det første jordskælv.
De kraftige jordskælv kunne mærkes i hele området, herunder også i Venezuelas hovedstad, Caracas, der ligger omkring 150 kilometer øst for jordskælvenes epicentre.
Bygninger kollapsede, og myndighederne rapporterer, at det samlede antal ofre kan være i tusindvis.
Ud over kraftige rystelser forventes der også at være forekommet jordskred og såkaldt likvefaktion – når jord begynder at opføre sig som væske – i hele området.
Jordskælvene fandt sted i et bjergrigt område, hvor jordskælv og brud på bjergskråninger er almindelige. Typen af sediment under Venezuelas hovedstad Caracas forstærker seismiske bølger og øger skaderne fra jordskælv.
Ifølge US Geological Survey (USGS) var jordskælvene ‘dobbelt’. Det vil sige, at der var et ‘forskælv’, der målte 7,2 på den såkaldte momentmagnitude-skala, og som 39 sekunder senere blev efterfulgt af et hovedskælv, der målte 7,5 på skalaen, der svarer nogenlunde til Richterskalaen.
\ Om Momentmagnitudeskalaen og Richterskalaen
Momentmagnitudeskalaen bruges af seismologer til at måle et jordskælvs styrke, og styrkerne svarer omtrent til styrkerne på den oprindelige Richterskala.
Richterskalaen er opkaldt efter seismolog Charles Richter fra Californien. I 1935 foreslog han et mål, som på engelsk blev kaldt magnitude -- Richtertal på dansk.
Richterskalaen er en logaritmisk skala. Det betyder, at et jordskælv, der måler 6 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt, som et, der måler 5 på Richterskalaen.
Kilde: Geus.dk
Hvad er et dobbelt-jordskælv?
Et dobbelt-jordskælv er et par jordskælv, der finder sted inden for kort tid og afstand fra hinanden.
I modsætning til en typisk jordskælvssekvens, hvor et større jordskælv efterfølges af betydeligt mindre efterskælv, er dobbelt-jordskælv begge af nogenlunde samme styrke. De er forbundne, men opstår som to separate skælv.
Det betyder, at de seismiske bølger fra hvert jordskælv er adskilte af et tidsmæssigt hul og kan stamme fra forskellige kilder.
Selvom jordskælvets epicentre i Venezuela lå inden for få kilometer fra hinanden, tyder seismiske bølgeinformationer fra USGS på, at de sandsynligvis stammede fra forskellige geologiske forkastninger (sprækker eller brudzoner i Jordens skorpe, red.) og har udviklet sig gennem forskellige brudtyper (hvordan bevægelsen foregår, red.).
Dette stemmer overens med tidligere udviklede kort over aktive forkastninger i regionen, der viser store forskydningsforkastninger, hvor klipper glider forbi hinanden langs en øst-vestlig akse, samtidig med at grupperinger af mindre forkastninger breder sig i forskellige retninger.
Det er sandsynligt, at det første jordskælv udløste det andet. Det kan være sket, fordi jordskorpens forskydning i den første jordskælvsforkastning øgede belastningen på den anden jordskælvsforkastning. Derudover kan passagen af seismiske bølger fra det første jordskælv have rystet nærliggende forkastninger, der allerede var tilbøjelige til at briste.
Dobbelte jordskælv er sjældne, men de finder sted. I 2023 ramte et dobbelt-jodskælv Tyrkiet og Syrien med en styrke på 7,8 og 7,7. Det skete med kun 95 kilometer og ni timers mellemrum og påvirkede 14 millioner mennesker samt forårsagede omfattende skade.
I 1988 indtraf en ‘trippel’ – en serie af tre jordskælv med kun en halv times mellemrum – i Tennant Creek i Australien.
Hvorfor er Venezuela så udsat for jordskælv?
De dobbelte jordskælv i Venezuela ramte et grænseområde, hvor de caribiske og sydamerikanske tektoniske plader mødes.
I det nordlige Venezuela glider disse plader forbi hinanden med en hastighed på omkring 20 milimeter om året, fordi den caribiske plade bevæger sig østpå i forhold til den sydamerikanske plade. Det medfører store forkastninger, hvor pladerne bevæger sig vandret forbi hinanden, herunder Boconó-, San Sebastián- og El Pilar-forkastningssystemerne.
Den aktive pladegrænse genererer hyppigere overfladiske jordskælv, hvoraf nogle kan være ødelæggende.
Regionen har oplevet adskillige betydelige jordskælv tidligere. Det omfatter jordskælvet i Caracas med en styrke på 7,7 i 1900 og et jordskælv med en styrke på 6,5 tilbage i 1967.
Vest for det seneste jordskælv bliver pladegrænsen bredere og mere kompleks og er tilbøjelig til udbredt seismisk aktivitet med mange jordskælv af lavt til mellemstort omfang.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Gustav Prip Thorsen.
