Når temperaturen stiger, går det ofte ud over nattesøvnen.
De varme nætter kan gøre det sværere at falde i søvn, øge antallet af opvågninger i løbet af natten og få os til at føle os mindre udhvilede næste dag.
En af årsagerne er termoregulering, som er de processer, der tilsammen søger at holde kropstemperaturen konstant.
Søvn er tæt forbundet med kropstemperaturen: For at falde i søvn og blive ved med at sove har kroppen som regel brug for at komme af med noget varme.
Et varmt soveværelse gør det sværere.
Somrene i Storbritannien bliver varmere. Met Office, som er den britiske pendant til DMI, rapporterer, at sandsynligheden for, at temperaturen overstiger 40 °C i Storbritannien, nu er mere end 20 gange højere, end den var i 1960'erne, og at der er 50 procents sandsynlighed for endnu en dag med 40 °C inden for de næste 12 år.
\ Bliver somrene varmere i Danmark?
Der er og bliver fremover flere varme sommerdage, der kræver afkøling og opmærksomhed på at få nok væske.
Ifølge DMI er den globale opvarmning i gang.
I Danmark følger stigningen i temperaturen stort set udviklingen af den globale gennemsnitstemperatur. Det viser observationer, som er foretaget siden 1870'erne.
På de godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C, og fra midten af 1900-tallet begynder temperaturen at følge den udvikling, som ifølge klimamodellerne forventes frem mod år 2100.
Fugtighed gør det hele værre
Fugtighed kan gøre problemet værre.
Forskning i luftfugtighed og varmestress viser, at høj luftfugtighed kan øge den belastning, varme lægger på kroppen.
Kroppen køler sig delvist ned ved at svede. Når sved fordamper fra huden, fører den varme væk. Men når luften allerede er fugtig, bliver fordampningen mindre effektiv.
Så hvordan kan du sove bedre i varmt vejr?
Aircondition kan være en løsning, men det er hverken økonomisk overkommeligt eller praktisk muligt for mange husstande.
Ifølge Energy Saving Trust er elprisen under prisloftet for juli til september 2026 på 26,11 pence - 2,25 kroner - pr. kWh for kunder, der betaler med betalingsservice.
Et lille, bærbart køleanlæg, der bruger omkring 1 kW i syv timer pr. nat i 30 nætter, vil koste cirka 54,83 engelske pund - 470 danske kroner - alene i strøm, før man overhovedet har købt apparatet.
Forskning i overophedning i boliger viser, at afskærmning og ventilation kan være vigtige passive kølestrategier; altså måder at reducere indendørs varme på uden mekanisk køling.
Før man køler luften ned, hjælper det derfor at begrænse den varme, der kommer ind i hjemmet. Overophedning skyldes som regel sollys, der trænger ind gennem vinduer (kaldet solvarme) og varm udeluft.
Her er otte tips, som kan hjælpe med at holde soveværelset køligere inden sengetid:
1. Hold sollyset ude i løbet af dagen
På solrige dage bør du holde gardiner eller persienner trukket for ved vinduer, der vender mod solen.
Det reducerer mængden af sollys, der kommer ind i rummet og opvarmer gulve, vægge og møbler.
Udvendig afskærmning, som skodder, markiser eller solafskærmning, kan være endnu mere effektiv, fordi det stopper noget af sollyset, før det når glasset.
Vær forsigtig med vinduerne. Hvis luften udenfor er varmere end luften indenfor, kan åbne vinduer lukke varme ind.
Åbn vinduerne, når luften udenfor er køligere end indendørs, hvilket ofte er tidligt om morgenen, om aftenen eller om natten.
Luk dem i den varmeste del af dagen, hvis udeluften er varmere.
2. Brug gennemtræk, når luften udenfor er køligere
Gennemtræk betyder, at man åbner vinduer eller døre på forskellige sider af boligen, så luften kan strømme igennem.
Når udeluften er køligere, kan det hjælpe med at fjerne varme, der har hobet sig op indendørs.
Studier af passiv køling i boliger har vist, at ventilation om natten kan reducere overophedning, selv om effekten afhænger af bygningen, udetemperaturen, sikkerhed, støj og luftkvalitet.
3. Begræns varme fra udestuer og rum, der vender mod solen
Udestuer kan blive meget varme, fordi sollyets passerer gennem glasset og opvarmer overfladerne indenfor.
Hold udestuen ventileret i løbet af dagen, og luk så vidt muligt indvendige døre mellem udestuen og resten af huset.
Reflekterende film, persienner, skodder, markiser og skyggegivende tage kan alle reducere varmeoptaget.
Loftsrum og værelser på øverste etage kan også blive varme, fordi tagflader optager solvarme.
Ventilation af loftet eller reflekterende tagmaterialer kan hjælpe i nogle boliger, selvom det som regel er et mere omfattende indgreb.
Solceller på taget kan for eksempel producere elektricitet og samtidig fungere som en barriere, der reducerer varmeoverførslen til bygningen.
4. Sov et andet sted
Hvis dit soveværelse ligger på den øverste etage eller vender mod syd eller vest, kan det være ét af de varmeste rum i huset.
Varmen stiger op gennem bygningen, og vægge og tage, der vender mod solen, kan fortsætte med at afgive oplagret varme efter solnedgang.
Under en hedebølge kan det hjælpe at sove i stueetagen eller på den nordvendte side af boligen.
5. Reducér varme og fugt indendørs
Ovne, kogeplader, tørretumblere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner kan alle gøre indendørs rum varmere.
Madlavning og tørring af tøj indendørs kan også øge luftfugtigheden, hvilket gør det sværere for sved at fordampe.
På meget varme dage bør du bruge apparater, der producerer varme, tidligere på dagen eller senere om aftenen.
Brug emhætter og udsugning, når du laver mad eller tager bad, fordi de fjerner varm, fugtig luft, før den spreder sig gennem boligen.
Forskning i fugttransport og udsugningsventilatorer har vist, at ventilatorer kan reducere spredningen af fugt fra køkkener og badeværelser til andre rum.
6. Vælg åndbart sengetøj og nattøj
En gennemgang af fibertyper i nattøj og sengetøj viser, at sengetøj og tøj kan påvirke den termiske komfort under søvn.
Let, løstsiddende nattøj og sengetøj kan hjælpe kroppen med at komme af med varme.
Bomuld og hør er ofte behagelige, fordi de absorberer fugt og tillader luftcirkulation, selvom stoffets vævning, tykkelse og evne til at håndtere fugt også spiller en rolle.
Undgå tungt sengetøj, tykke dyner og tætsiddende syntetiske stoffer, der holder på varme og fugt.
7. Brug ventilation og blæsere med omtanke
Forskning i brug af elektriske ventilatorer og blæsere i varmt vejr tyder på, at ventilatorer kan være nyttige under mange varme forhold, men at sikkerheden afhænger af temperatur, luftfugtighed, alder, væskebalance og helbred.
Ventilatorer køler ikke luften ned, men flytter luften hen over huden, hvilket kan hjælpe sveden med at fordampe, så vi føler os nedkølede.
Ved meget høje temperaturer (især for ældre voksne eller personer, der er dehydrerede eller syge) er ventilatorer alene måske ikke nok.
Hvis du bruger en ventilator eller blæser, så drik vand, undgå at rette den konstant mod ansigtet, mens du sover, og stop med at bruge den, hvis den får dig til at føle dig varm, svimmel eller utilpas.
8. Isposer, fryseelementer og kølepuder
Genanvendelige isposer, fryseelementer eller kølepuder kan hjælpe mange med at føle sig mere tilpas.
Pak isposer ind i et klæde, eller læg dem på en bakke for at undgå, at kondens gør sengetøjet vådt, eller at huden kommer i direkte kontakt med kulden.
Kølende topmadrasser og sengetøj, der bruger vand eller faseændringsmaterialer, kan også hjælpe.
Disse materialer absorberer, lagrer og frigiver varme, når de skifter tilstand, men pris og effekt varierer.
I varmt vejr begynder bedre søvn længe før sengetid.
Den mest effektive tilgang er som regel en kombination: Hold sollyset ude i løbet af dagen, luft ud, når udeluften er køligere, reducer varme fra apparater, sov i det køligste rum, der er tilgængeligt, og brug sengetøj, der hjælper kroppen med at komme af med varme.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
