Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer
Fly udleder drivhusgasser hurtigere, end træer kan fange dem.

Flere steder kan du købe træer som kompensation for flyveturen, men kan de udligne brugen af fossile brændstoffer? (Foto: Shutterstock.)

Fly forurener.

Ifølge Danmarks Grønne Tænketank Concito udleder hver dansker gennemsnitligt 17-19 ton CO2 om året, og flyrejser står for 1 ton alene. Det bliver altså cirka 5,79 millioner tons fly-CO2 om året.

Den slags tal kan godt give lidt dårlig samvittighed på charterturen, men heldigvis er en ny trend er dukket op:

Flere flyselskaber som SAS og Lufthansa tilbyder deres kunder muligheden for at udregne CO2-aftrykket for rejsen og investere i bæredygtige projekter for at kompensere for flyrejsen.

SAS og Lufthansa har et samarbejde med henholdvis Natural Capital Partners og MyClimate, som begge har skovprojekter. På Google finder man endnu flere. Carbonfund, Vitapus, Atmosfair - ja, selv Dansk Ornitologisk Forening har et tilbud.

Men kan du virkelig bare betale for flere træer, og så går regnskabet op?

Alternativets politikere forklarer flyrejser med klimakompensation

For at få bugt med danskernes flyvevaner skal flyrejser påføres en klimaafgift, lyder Alternativets seneste udspil til en ny klimapolitik.

Men for nylig kom Alternativets egen politiske ordfører Carolina Magdalene Maier i vælten, da bloggen Free Speech Blog offentliggjorde hendes 20 flyrejser over tre år.

Politikeren erkendte, at hun fløj for meget, men fortalte samtidig, at de flyrejser, hun selv havde bestilt, var booket med ‘CO2-kompensation.’

1. november kunne partiformand Uffe Elbæk desuden tilføje, at han selv ‘klimakompenserer’ ved at bidrage til foreningen Verdens Skove, i en artikel af Radio24syv. Verdens skove fortæller dog selv til Radio24syv, at bidraget ikke kan regnes som kompensation.

Ikke rigtigt, fortæller forskerne.

»Nej, du kan ikke råde bod på de fossile brændstoffer, du bruger, ved hjælp af træer,« fortæller Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Træer spiser masser af CO2

Det betyder dog ikke, at træer ikke kan hjælpe.

Træer er faktisk rigtig gode til at holde på drivhusgasser, fortæller Erik Dahl Kjær, der er professor i sektion for Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet til Videnskab.dk:

»Et stort, flot træ består jo hovedsagelig af kulstof, som alt sammen stammer fra  CO2 optaget direkte fra luften. Træer er med andre ord rigtig gode til at suge CO2 ud af atmosfæren.«

...Men træer holder ikke evigt

Men hvad er problemet så?

Jo, træer repræsenterer et andet kredsløb, end de fossile brændstoffer gør, forklarer Vivian Kvist Johannsen.

»Det er lidt ligesom to forskellige badekar. Hver gang, du flyver, så hiver du CO2 ud af den pulje, der hedder fossile brændstoffer, og smider dem over i puljen med træer og atmosfære,« siger hun.

Her kan drivhusgasserne altså enten ende i atmosfæren eller i træerne. Jo mere, vi flyver, jo flere træer har vi altså behov for, hvis der ikke skal være for meget CO2 i atmosfæren.

Betyder det så ikke netop, at træer kan kompensere for den ekstra CO2 i atmosfæren?

»Ikke helt, fordi træerne opbevarer ganske vist CO2, men ikke for altid. Når de dør, slipper drivhusgasserne ud i atmosfæren igen, og så skal vi plante nye træer. Udledningen af de fossile brændstoffer gør altså puljen af drivhusgasser, vi skal holde styr på, større, og vi får brug for flere og flere træer,« siger Vivian Kvist Johannsen.

»Næste gang du flyver, er du altså nødt til at plante et nyt stykke skov,« tilføjer Erik Dahl Kjær.

De danske skove består mest af bøg, der kan holde på 65 tons kulstof per hektar efter 30 år. Rødgran kan til gengæld holde på hele 90 tons i samme alder.

Klimakompensation blænder måske forbrugerne

Ifølge Vivian Kvist Johannsen kan vi altså ikke bare betale for klimakompensation og flyve løs med god samvittighed.

Hun er bekymret for, at et tilbud om klimakompensation kan gøre flypassagerer blinde for deres forbrug.

»Træer optager CO2, men ikke ligeså hurtigt, som fly udleder det. Det er et stort problem. I virkeligheden burde vi både sænke vores forbrug og stadig investere i flere træer,« siger hun.

Stort tema i gang


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden, blandt andet ved hjælp af grøn energi.

Hvad siger videnskaben?

Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.

Forsker: 'Kompensation' er bedre end ingenting

Hendes kollega, Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, synes som udgangspunkt at klimakompensation eller -aflad, som det også kaldes, er bedre end ingenting.

»Det er da bedre, at man begynder at blive bevidst om, at ens flyveture har en konsekvens,« siger han, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

Han er i høj grad enig i, at vi står med et stort problem, hvis vi bliver ved med at flyve eller på anden vis forbruge fossile brændstoffer.

»Vi har jo kun ét areal at gøre med. Der bliver flere og flere mennesker, så vi er nødt til at have steder med beboelse og landbrug, hvor der ikke er plads til træer.«

Derudover forklarer han,  at det tager flere år før et træ rigtig kommer i gang med at suge CO2 til sig, mens en flyvetur har effekt med det samme. Og det er ikke sikkert, vi har den nødvendige tid:

»Mange studier peger på, at vi når et tipping point, hvor vi altså ikke længere kan vende udviklingen. Derfor er vi nødt til at få sat en prop hullet for udledning af CO2,« siger han.

Douglasgran binder mest kulstof

Det er først omkring en alder af ti år, at de fleste træer begynder for alvor at suge CO2 til sig.

Mest effektive er nåletræarter som douglasgran og rødgran, mens bøg og eg er mindst effektive.

Nåleskov er blandt andet hurtigere til at komme i gang med at optage CO2, fortæller Vivian Kvist Johannsen.

(Kilde: sagsnotat vedr. skovrejsning og kulstofbinding 2018)

»Det er en jungle, at støtte de rigtige«

Tænketanken Concito, der ikke forsker, men indsamler tilgængelig viden om grøn omstilling, fortæller, at det kan være svært at finde rundt i, hvilke projekter, der er bedst at støtte.

»Jeg ved godt, at det er lidt af en jungle derude, og her hos Concito står vi ikke på mål for nogle bestemte. Der findes forskellige udbydere derude, der har særlige høje kvalitetskrav, men flyselskaber og andre virksomheder bør jo i sidste ende vælge nogen, de kan stå inde for,« siger Christian Ibsen, der er direktør for Concito, til Videnskab.dk.

SAS har eksempelvis et partnerskab med Natural Capital Partners, der blandt andet beskytter og genopretter skove i Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, USA og Storbritannien for pengene.

De danske skove vokser

Selvom træer ikke indhenter CO2-forbruget i det øjeblik, de plantes, så er de en meget vigtig del af vores værn mod klimaforandringerne. Og derfor giver det alligevel rigtig god mening at investere i træer, fortæller forskerne.

De danske skove lagrer for eksempel 149 millioner tons CO2, og hvert år kommer der flere træer til, fortæller Thomas Nord-Larsen.

»I Danmark, Norge og Sverige har skovejerne pligt til at sørge for, at der kommer højstammet skov igen efter fældning. Det betyder, at når vi planter nyt, så vokser skoven,« siger han.

En opgørelse som Thomas Nord-Larsen lavede i forbindelse med et indlæg på Altinget.dk viser, at der i 2016 blev fældet træ svarende til 4,3 millioner tons CO2, mens træ svarende til 0,5 millioner tons døde naturligt.

I samme periode var der en tilvækst af nye træer, som svarede til 7,2 millioner tons CO2 - altså en forøgelse på over to millioner tons CO2.

»I øjeblikket vokser skoven faktisk så meget, at den binder 2,4 millioner tons mere CO2 om året,« siger Thomas Nord-Larsen.

Dine træmøbler holder på drivhusgasserne

Hvis man lader et træ dø og rådne, så slipper al den CO2, træet har ophobet, ud i atmosfæren igen.

Men i dag er vi blevet rigtig gode til at udnytte de træer, vi har, og brug af træmaterialer udleder mindre CO2, end tilsvarende metal eller beton-produkter, fortæller Thomas Nord-Larsen.

»Et træ, der bliver fældet og lavet om til bjælker til et skrivebord eller et gulv indeholder stadig den CO2, som det fangede, mens det var i live. Og når skrivebordet bliver gammelt og grimt, så ryger det til genbrug,« siger han.

»Når træet til sidst ikke kan bruges til nye genstande, så bliver det lavet om til energi,« siger han.

Her slipper træerne CO2 tilbage i atmosfæren, men Thomas Nord-Larsen påpeger, at det er CO2 som allerede indgår i det nuværende kredsløb, og som nye træer vil optage.

Set i et klimaperspektiv er det altså noget mere fornuftigt at få lagt trægulv end beton, lyder det.

Vivian Kvist Johannsen er enig i, at vi bør vælge træ frem for fossile brændstoffer og energitunge materiale alle de steder, hvor vi kan:

»Fossile brændstoffer er et kredsløb vi ikke behøver bruge af, mens træer er gode til at opsuge og holde på CO2. Hvis vi kan bruge ressourcer fra træ, frem for fossile brændstoffer kan vi bedre håbe på at holde et stabilt niveau i atmosfæren,« forklarer hun.

Fly udleder CO2 fra fossile brændstoffer i atmosfæren. Træer kan holde på de ekstra drivhusgasser for en stund, men ikke for evigt, fortæller forskerne. (Foto: Shutterstock)

Concito-direktør: Bedst ikke at flyve, men klimakompensation er et godt alternativ

Men hvad gør man så, hvis man er en virksomhed, der har filialer, møder eller kurser i andre lande, men gerne vil være grønnere?

»Man er nødt til først at prioritere benhårdt, om det er en flyvetur, man er nødt til at tage, eller om man kunne hoppe på Skype. Men hvis det virkelig ikke kan undgås, er det et rigtig godt alternativ (at betale klima-aflad red.), og vi skal passe på ikke at gøre det til noget negativt,« siger Christian Ibsen, der er direktør i Concito, til Videnskab.dk.

»Der er potentiale for at skabe en stor finansieringsstrøm til skovrejsning og andet verden over, som i sidste ende er helt afgørende, hvis vi skal nå i mål,« siger han.

Han kunne til gengæld godt tænke sig, at prisen på en flybillet i første omgang afspejlede, hvor meget turen belaster klimaet.

»Concito mener først og fremmest, at prisen skal reguleres i forhold til klimabelastning. Der skal forskes meget mere i renere brændstoffer og teknologier, og så skal vi simpelthen blive bedre til at prioritere, hvornår vi flyver,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

The Bonn Challenge

Et af de projekter som søger at gøre en forskel er ifølge Vivian Kvist Johannsen ‘The Bonn Challenge.’

Projektet er et globalt initiativ støttet af blandt andet FN, der har som mål at rejse 350 millioner hektar skov inden 2030 på verdensplan.

I øjeblikket er de på 70 millioner hektar skov.

Projektet fokuserer ikke bare på at gavne klimaet, men også på at genoprette biodiversiteten efter skovtab.

Ifølge Vivian Kvist Johannsen er der siden industrialiseringen forsvundet store skovarealer til landbrug med kvæg, foderafgrøder eller palmeolie.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.