Vi ved, at der skal skæres kraftigt på brugen af fossile brændstoffer, hvis målet om at begrænse den globale opvarmning skal nås indenfor de næste årtier.
Men hvor meget eller hvor lidt olie, naturgas og kul kan verdens lande endnu bruge? Og hvor hurtigt skal udfasningen gå?
Det sætter forskere nu tal på i et studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskerne har lavet modelberegninger, der viser, hvis vi vil have bare 50 procents sandsynlighed for at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader mod 2050, så skal:
- knap 60 procent af al olie og naturgas holdes i jorden
- og 90 procent af kulreserven forblive ubrugt
Vender man regnestykket om, kan vi altså tillade os at bruge 40 procent af olie- og naturgasreserverne og 10 procent af kulreserven og stadig have en rimelig chance for at forhindre, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader.
Tallene overrasker ikke Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning. Han tror godt, det kan lade sig gøre at nå i mål.
»I lyset af hvor langt vi er med den grønne omstilling og i lyset af FN’s klimaaftale (Paris-aftalen, red.), tror jeg på, at vi kan holde det indenfor det niveau,« vurderer Brian Vad Mathiesen, der forsker ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
»Samtidig vil mange af reserverne, som de regner på, simpelthen ikke være økonomisk gunstige at udvinde i fremtiden, fordi den vedvarende energi er blevet konkurrencedygtig,« tilføjer professoren.
Vi er langt med kul
Brian Vad Mathiesen tror især på, at det kan lade sig gøre at undvære kullet.
»Det lyder måske voldsomt at sige, at 90 procent af al kul skal blive i jorden. Men mit bud er, at det er overvejende realistisk,« siger han.
Den globale kulproduktion toppede i 2013, og de seneste to år har verden produceret mere elektricitet med grøn energi end kul.
»Den største udfordring med hensyn til kul er Asien og kulforbruget i især Kina,« lyder det fra Brian Vad Mathiesen.
For bare 10 år siden anlagde Kina et nyt kulkraftværk hver tredje dag. I dag bygges der - især i USA og Europa - langt færre kulkraftværker end tidligere.
I august i år kom det dog frem, at Kina har planlagt at anlægge 43 nye kulkraftværker. Og sammen med andre asiatiske lande som Indien, Indonesien, Japan og Vietnam vil Kina anlægge op mod 600 nye kulkraftværker i de kommende årtier.
»Det skal vi have ned, og der skal lægges yderligere pres på Kina og de asiatiske lande. Men den vedvarende energi er konkurrencedygtig, når det kommer til at producere den energi, som kul i dag står for,« vurderer Brian Vad Mathiesen.
Statistik-sitet Statista giver her et overblik over, hvordan produktionen af elektricitet gennem vedvarende energi (til højre), olie og naturgas (i midten) og kul (til venstre) har udviklet sig gennem de seneste 20 år:
Udfordringer med olie
Mens det ser lyst ud på kulfronten, bliver billedet mere mudret, når man bevæger sig over i olien, vurderer Brian Vad Mathiesen.
Der kan godt nok - ifølge det nye studie - bruges mere fra reserverne af olie, end der kan bruges fra kulreserven mod 2050, men udfordringerne med at udfase olie er større.
»Olieforbruget er særlig markant i transportsektoren og i produktionen af plastik,« forklarer Brian Vad Mathiesen.
»På de to punkter mangler vi stadig nogle teknologiske løsninger, der er så gode og udbredte, at vi kan få prisen ned på de alternativer til olie, der er udviklet,« siger han.
Selvom elbiler bliver mere og mere populære, er el-dreven transport meget langt fra at kunne udkonkurrere alle de biler, transportskibe og fly, der brænder olie af.
»Hvis vi skal bruge mindre af oliereserverne, kræver det, at forbrugerne vælger alternativerne til, og ikke mindst at det bliver mere attraktivt at vælge alternativerne til,« påpeger Brian Vad Mathiesen.
Forskerne bag det nye studie skriver dog i artiklen, at det globale olieforbrug ser ud til at have peaket i 2019, og at efterspørgslen på olie også har ramt loftet i disse år. Så der er håb forude.
Industrien vil ikke bytte naturgas ud med vedvarende energi
Når det kommer til at holde naturgasforbruget nede på et minimum, er udfordringen, at industrien ikke kan se fidusen i at droppe gassen.
Naturgas bruges især som brændstof i industrien og opvarmningen af private hjem. Og faktisk er teknologierne til stede til, at vi kan udfase naturgas langt hurtigere, end vi gør i dag, fortæller Brian Vad Mathiesen:
»I Europa produceres der nok vedvarende energi til at opretholde varmesektoren. Vi har faktisk nok vedvarende energi gennem eksempelvis koncentreret solkraft til, at vi har overskudsvarme i Europa,« forklarer han.
Men i industrien vil mange aktører ikke skifte naturgas ud med vedvarende energi, fordi de ser på, hvad der giver økonomisk overskud de næste 5 år, vurderer Brian Vad Mathiesen:
»Det er den tidshorisont, man arbejder med i industrien. Så der er nogle økonomiske barrierer. Industrien har fokus på billige produkter, så de vil ikke lave store investeringer for at bytte naturgas ud med vedvarende energi, hvis de kan se, at det er billigere at bruge brændsel,« fortæller professoren.
Kan blive meget værre
Fossile brændstoffer står fortsat for hele 81 procent af det globale energisystem. Hvorvidt verden er parat til at lade nok olie, naturgas og kul blive i jorden til, at 1,5 graders målet kan nås, kan man endnu kun spå om.
Forskerne bag studiet understreger, at det under alle omstændigheder vil være bedst at holde brugen af fossile brændstoffer så langt nede som overhovedet muligt.
For det første er der kun 50 procents bedre chance for at nå målet, hvis brændstofferne bliver i Jorden.
For det andet er der usikkerheder i forskernes beregninger, som kan betyde, at vi har et endnu lavere fossilt budget end det, de når frem til: Deres modeller medregner ikke klimaets såkaldte positive feedback-mekanismer. En feedback-mekanisme er en betegnelse for en proces i klimasystemet, der pludselig kan løbe løbsk.
Det kan eksempelvis være rekordstore skovbrande som dem, der har hærget i Sibirien denne sommer. De bidrager med gigantiske mængder drivhusgasser, som øger den globale opvarmning yderligere.
Når de ikke har taget højde for betydningen af positive feedback-mekanismer i deres modeller, kan det betyde, at mængden af fossile brændstoffer, der kan bruges af mod 2050, er mindre, end de har regnet sig frem til.
