Natten til torsdag den 24. februar invaderede Rusland nabolandet Ukraine.
Invasionen kommer, lige efter de russiske myndigheder gik ud og sagde, at de anerkender udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansks uafhængighed fra Ukraine.
Den russiske præsident Vladimir Putin sendte efterfølgende såkaldte ‘fredsbevarende styrker’ til dele af Ukraine, inden invasionen begyndte fuldt ud.
Putins kommentarer om ‘juntaen’, der styrer hovedstaden Kyiv, og hans ønske om at ‘afnazifisere’ landet tyder dog på, at målet er større, ifølge Jakub M. Godzimirski.
»Putin er interesseret i et regimeskifte i Ukraine,« siger Jakub Godzimirski. Han har arbejdet med russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på Norsk Udenrigspolitisk Institut (NUPI) i mere end 20 år.
Buffer mod NATO
Der er en række strategiske årsager til, at Rusland angriber Ukraine.
»Rusland ønsker fire ting: De vil holde USA i armslængdes afstand. De ønsker at etablere en buffer fra Hviderusland, Ukraine og ned til Georgien. De ønsker at stoppe al fremtidig NATO-udvidelse i Europa. Herigennem får de også genoprettet Ruslands status som stormagt,« siger oberstløjtnant Tormod Heier til det norske nyhedsbureau NTB.
Hvis NATO kan placere våben i Ukraine, er der kun 400 kilometer til Moskva, og Rusland mener, at det er alt for tæt på.
»Men NATO er allerede 150 kilometer fra Sankt Petersborg via Estland, så den påstand er noget svag,« påpeger Jakub Godzimirski.
Hvorfor invaderer de så?
»Det er svært at sige, om operationen udelukkende skal holdes til Donbass og kun for at få kontrol over områder, hvor der bor russere i Ukraine, når Putin taler om demilitarisering og afnazificering af Ukraine, siger Godzimirski til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Donbass-regionen ligger i den østlige del af Ukraine, hvor amterne Luhansk og Donetsk også ligger.
»Det tyder på, at de ønsker at ødelægge det ukrainske militær og gennemføre et regimeskifte.«
Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident, blev valgt i 2019 med 73 procent af stemmerne. Den mest pro-russiske kandidat fik kun 12 procent af stemmerne.
»De fremstiller en demokratisk stærk regering som en junta, en magtelite, der er nazister og fascister,« forklarer Jakub Godzimirski.
Et demokratisk Ukraine ser ud til at være en trussel mod den russiske magtelite.
»Det demokratiske Ukraine er en trussel, fordi det viser, at postsovjetiske lande kan moderniseres,« mener forskeren.
Rusland kan kun ødelægges indefra
»Putin frygter ikke en militær intervention mod sit regime. De har mere end 6.000 atomvåben klar som respons. Det, Putin frygter mest, er på hjemmebanen. Han har selv sagt det; Rusland kan kun ødelægges indefra,« forklarer Jakub Godzimirski.
»Mange siger, at det, styret i Rusland frygter mest, er en farverevolution, som de havde i Ukraine, Georgien og Armenien.«
Ukraines vending mod NATO og Vesten kan ses som en trussel, fordi det, Putin er bange for, er, at det russiske folk skal vise utilfredshed med hans regime.
\ Farverevolution
Farverevolutioner er betegnelsen for folkelige protester, der især har fundet sted siden 2000 i en række stater i den tidligere østblok, og som har haft som mål at skabe et systemskifte særligt efter omstridte og manipulerede valg.
Den Orange Revolution i Ukraine i 2004 står som arketypen på en farverevolution.
Det kan således være en idé at slå prodemokratiske kræfter ned i nærområdet, så deres politik ikke breder sig, mener Jakub Godzimirski.
Armenierne havde en såkaldt fløjlsrevolution i 2018, da man væltede landets pro-russiske leder Serzh Sargsyan, der ønskede at sidde en længere periode, end hans mandat tillod.
»Putin fik også en positiv respons fra befolkningen i 2014, da Rusland indtog Krim-halvøen. Mange meningsmålinger viser nu, at russerne ikke ønsker krig,« forklarer Jakub Godzimirski.
\ Læs mere
Flygtninge og elpriser
Jakub Godzimirski advarer om, at krigen kan føre til en bølge af flygtninge.
»Enhver krig i Europa udløser en bølge af flygtninge, der kan nå Norge,« siger Jakub Godzimirski.
Han påpeger, at mange flygtninge kom til Norge efter krigene på Balkan og konflikterne i Tjetjenien.
»En fuldskala-krig med tabte menneskeliv og store flygtningemasser betyder, at en del flygtninge kommer til Norge,« understreger han.
Krig i Ukraine kan også få andre konsekvenser for eksempel på energimarkederne i Europa.
Indirekte effekt
Tirsdag, efter Ruslands anerkendelse af Luhansk og Donetsk som uafhængige af Ukraine, meddelte den tyske kansler Olaf Scholz, at de ville udsætte starten på Nord Stream 2-projektet, som er en rørledning, der skal løbe fra Rusland til Tyskland og forsyne tyskerne med russisk gas.
At være i opposition til Rusland kan gøre elektricitet dyrt i Europa i fremtiden.
»Europa er energiafhængig af Rusland. Europæerne importerer store mængder gas fra Rusland,« siger Jakub Godzimirski.
»Selvom gas ikke spiller en vigtig rolle i det norske energimix, er det en vigtig energikilde i Europa, som kan have en indirekte effekt på de norske priser,« forklarer han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
