»Vi har ikke rigtigt været i humør til at gøre noget ved landbruget tidligere. Men der kan ske virkeligt store ting, hvis vi formår at gennemføre en ny landbrugsrevolution.« 

Sådan siger nobelprisvinder Steven Chu, da Videnskab.dk møder ham i et audiotorium i bunden af Mærsk Tårnet i København, hvor han netop har holdt en forelæsning om ‘klimaforandringer og vejen til en bæredygtig fremtid’. 

Videnskab og teknologi kan fikse klimakrisen, lød det gennemgående budskab.

Og den blev leveret med en statsmands selvsikkerhed fra Steven Chu, der også er tidligere amerikansk energiminister. Endda den længst siddende af slagsen (2009-2013) og den første forsker til at sidde i en amerikansk regering i republikkens snart 250 år lange historie.

Han fik ganske vist Nobelprisen i fysik, men for 20 år siden begyndte han at dreje sin forskning mere over imod biologi, energividenskab og klimaløsninger.

Nu har han også kastet blikket mod landbruget. En rygende varm kartoffel i det igangværende folketingsvalg.

Lavthængende landbrugs-frugter

For lige netop i landbruget findes der med Steven Chus ord flest »lavthængende frugter« i kampen for at løse klimaproblemerne.

Landbruget står for en fjerdedel af verdens drivhusgasemissioner. Det fylder halvdelen af Jordens areal. Hvis verdens kød- og mælkekvæg var et samlet land, ville deres udledning af drivhusgasser være større end alle EU’s medlemslande tilsammen, påpeger Steven Chu.

Men landbruget favner også bredt, når det kommer til klima: køers udledning af metangas, alle arealerne sektoren lægger beslag på, diskussionen af om vi skal spise kød eller (næsten udelukkende) grønt, vertikalt landbrug og så videre.

Ifølge Steven Chu er der mindst tre områder, vi kan sætte ind på med det samme.

Steven Chus foredrag bød på et arsenal af løsningsforslag på alt fra energiområdet til vores måde at måle velstand på (Steven Chu mener, at BNP fylder alt for meget, og at vi bør måle vores velstand i sikkerhed, levealder og livskvalitet, men det er en anden snak). (Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab)

Kunstgødning kan erstattes af bakterier

Et af de tre områder, Steven Chu fremhæver, er kunstgødning.

I dag kræver det en del energi at producere kunstgødning. Samtidig løber overskydende gødning i søer og vandløb, hvor det udleder nitrat, der forurener grundvandet. 

Ifølge Steven Chu kan vi i fremtiden få udbytte af landbruget med langt mindre brug af fossilbaseret gødning og pesticider. I stedet kan man bruge bakterier. 

Flere steder i USA testes der i disse år - stadig i lille skala - en form for genmodificerede bakterier, der kan omdanne kvælstoffet i jorden til gødning for afgrøder som eksempelvis majs, hvede og ris. 

Bakterierne ville kunne nedsætte brugen af gødning med 50 procent, vurderer Steven Chu, der mener, at bakterie-gødningen kan bidrage med store forandringer, hvis den bliver billig nok for landmænd at bruge. 

En løsning, som Videnskab.dk også har skrevet om ved flere lejligheder (her og her). I Danmark arbejder forskningsprojektet på Københavns Universitet ‘Collaborative Crop Resilience Program’ med en lignende bakterie-gødning.

GMO er »helt okay«

Et andet emne, der ligger Steven Chu nært, er genmodificeret mad og planter, også kendt som GMO, hvad Steven Chu allerede fortalte om på Videnskab.dk i 2015.

»Jeg mener, at genmodificerede planter har en meget vigtig rolle at spille i forhold til at forbedre både den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarer, men også kvantiteten af fødevarer. Vi står over for at skulle brødføde 9,6 milliarder mennesker i verden fra år 2050,« proklamerede han dengang på Videnskab.dk. 

Vi skal blot komme over GMO-skepsissen. For vi har altid modificeret vores fødevarer, lyder det fra Steven Chu i et forsvar for GMO:

Den fede og gule majskolbe, vi kender i dag, er fremavlet af os mennesker gennem de seneste 200 år. Det samme kan siges om kalkunen og mange andre fødevarer. Du kan dykke dybere ned i hele GMO-debatten i artiklen ‘Kan GMO redde verden?’ 

Steven Chu har tidligere modtaget Nobelprisen i fysik, men for 20 år siden begyndte han at dreje sin forskning mere over i retning af biologi og energividenskab. (Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab)

Udfordringen går i dag på, hvad vi opfatter som ‘naturlig’ mad, påpeger Steven Chu, og nævner mælkealternativer som et eksempel:

»Om du kan skifte vane fra at drikke komælk til havremælk kommer nok an på, hvor gammel du er. Min kone hader havremælk, men vores børnebørn drikker ikke andet,« pointerer den 74-årige forsker.

Til fremstillingen af havremælk bruges enzymer til at nedbryde havrens mere komplekse sukker til en mere simpel type sukker gennem en kemisk proces kaldet hydrolyse. Det er iøvrigt denne proces, der får havremælk til at smage sødt. 

»Spørgsmålet er, om vi som forbrugere vil betragte denne proces som naturlig? Den er helt okay og gør ingen skade. Så det handler ofte om, hvad vi ser som naturligt,« lyder det fra Steven Chu. 

Tørkeresistente planter

Den amerikanske nobelvinder peger også på, at vi i Europa er »lidt mere forsigtige med genmodificerede planter end andre steder i verden«. Men vi bør rette blikket ud. 

For eksempel til Bangladesh:

»I Bangladesh planter flere end 20.000 landmænd hvert år en aubergineplante, der har fået implanteret et bakterielt gen, så de insekter, der ellers spiser store dele af udbyttet, ikke længere kan lide den,« forklarer Steven Chu.

»Det giver et langt større udbytte, og det er nok den retning, fremtiden peger,« fortsætter han.

Løsninger som disse kan man lade sig inspirere af i Europa til at fremstille tørkeresistente planter. 

Klimaløsninger haster

Hellere i dag end i morgen, påpeger Steven Chu:

»Klimaproblemet bliver ikke løst om et år. Det er ikke en vaccine. Det vil tage et halvt århundrede. Det haster med dette, fordi den skade, vi allerede har gjort, har vi endnu ikke begreb om,« siger han. 

Selv hvis vi stopper al udledning af drivhusgas nu, vil vandstanden eksempelvis stadig stige, fordi Indlandsisens afsmeltning ikke kan sættes på pause. Det konkluderede et dansk studie tidligere i år. 

»Men de videnskabelige og teknologiske løsninger er mulige. Vi kan vikle os selv ud af vores eget rod,« gentager den tidligere Barack Obama-minister.

Videnskaben og teknologien kan fikse klimakrisen, lød det gennemgående budskab fra Steven Chu under det halvanden time lange foredrag i Mærsk Tårnet i København. (Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab)

Vi har brug for et landbrugs-ræs

Hvordan får så sat de teknologiske løsninger i spil?

For at svare på det bør vi se mod den seneste landbrugsrevolution i 1900-tallet, da forskere udviklede og forfinede kunstgødningen, der fik landbruget til at følge med den konstante befolkningsforøgelse (se faktaboks). 

En udvikling, der blev kickstartet af den britiske kemiker Sir William Crookes, der i en tale fra 1898 adresserede ‘hvede-problemet’: 

»Det er kemikerne, der må komme vores belastede fællesskab til undsætning. Det er gennem laboratoriet, at sulten med tiden skal forvandles til overflod,« proklamerede Sir William Crookes i det britiske videnskabsakademi.

»Fyren startede et ræs blandt kemikere for at udvikle salpeter,« udbryder Steven Chu.

Dermed ansporede han kemikere til at opfinde den kunstgødning, som hele Europa så hårdt havde brug for. Og det lykkedes de med, påpeger Steven Chu, der håber på, at et ræs for at finde og implementere løsninger i landbruget kan skabe vejen til at mere klimavenligt landbrug.

Læg pres på politikerne 

Et opløftende budskab i en mørk og kritisk tid. Måske. Men budskabet kommer ikke uden biklang:   

Vi mangler i gevaldig grad stadig den politiske vilje til rent faktisk at handle i forhold til krisen, lyder udgangsbønnen fra Steven Chu til Videnskab.dk.

»Den politiske vilje er det mest afgørende, der skal til for at løse klimakrisen. Og det er den, vi mangler. Uden den politiske vilje vil løsningerne komme alt for langsomt,« pointerer Steven Chu, inden han på nasal californisk slår over i en direkte opfordring: 

»Vi har brug for, at folket lægger endnu mere pres på politikerne for at udvikle den politiske vilje til at handle. Det er ikke nok at sige: Jeg genbruger, så jeg er okay. Eller jeg kører på cykel, så jeg gør mit. At cykle er rigtig godt, men der er mange, mange andre ting, der skal gøres,« slutter han.

Du kan læse mere om, hvad en række danske forskere ønsker af politisk handling på klimaområdet i artiklen ‘Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu’.