Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu
Brug verdensmålene, gå forrest, bliv konkrete – og tænk på både grundforskning og resten af verden, lyder rådene fra førende forskere til det nye folketing.
Politikere, klima, valgkamp, videnskab

Slut med overordnet snak som under valgkampen, her på DR 1 på 'Demokratiets aften'. Nu skal vi helt ind til kernen af klimaløsningerne, hvor det bliver konkret og gør ondt, lyder det fra forskere. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen) 

Slut med overordnet snak som under valgkampen, her på DR 1 på 'Demokratiets aften'. Nu skal vi helt ind til kernen af klimaløsningerne, hvor det bliver konkret og gør ondt, lyder det fra forskere. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen) 

Danmark kan vise en vej til at løse nogle af verdens største problemer som for eksempel klimaforandringer.

Men det kræver, at det nyvalgte folketing tager fat om roden på udfordringerne og tænker langt ud over landets grænser.

Sådan lyder det sammenfattende fra en række professorer, som blandt andet har stået i spidsen for flere rapporter fra FN’s klimapanel, IPCC.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Vigtigst at af alt skal der handles lige nu, før verdens gennemsnitstemperatur når for højt op over nuværende ca. 1 grad i forhold til niveauet før industrialiseringen i 1800-tallet.

LÆS OGSÅ: Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C

Hvis vi ikke kommer i omdrejninger, vil klimaproblemerne nemlig begynde at vise sig meget tydeligt inden for et par årtier.

»Ved 2 graders stigning ville jeg ikke længere investere i et sommerhus på Vestkysten. Vi ville se en havstigning i de efterfølgende år. Det kan også ske allerede ved 1,5 graders stigning,« lyder eksemplet fra Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Brug forskere i stedet for ’regnedrenge’

Jens Hesselbjerg Christensen har tidligere stået i spidsen for flere rapporter fra IPCC, som i 2007 modtog en Nobelpris for sit arbejde med at kortlægge forskning inden for klima og fortælle politikere om konklusionerne.

Hans vigtigste råd til Danmarks nyvalgte folketing er: Kom i gang med en grøn omstilling nu.

»Jeg vil opfordre Folketinget til at udnytte det momentum, som valgkampen gav til klimasagen. Så stor enighed om problemets alvorlige karakter må føre til konkrete politiske initiativer til at understøtte en grøn omstilling, fra energisektoren over transporten og videre til landbruget.«

Helt konkret, mener professoren, bør politikerne indføre eller lette afgifter og tilskud for at styre udledningen af CO2. Indtil nu er der mest blevet talt om ukonkrete mål om generelt at reducere udledningerne af drivhusgasser, som varmer kloden op.

»Og husk nu at tage de egentlige fageksperter i ed. Jeg er bekymret over den ekspertise, som skiftende regeringer har ment, ministerierne selv er i besiddelse af, for ’regnedrengene’ laver pr. definition bestillingsarbejde, som får tillagt for stor vægt i politik,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen i en mail til Videnskab.dk.

Hvis du hurtigt vil se nogle flere råd i listeform, kan du hoppe ned til bunden af artiklen. Vil du have argumenterne med, skal du bare læse videre.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk mener: Politikere, lyt til klimaforskerne. Kom i gang!

Det skal gøre ondt nu

En anden nobelprisvindende kollega i IPCC, professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er helt enig i, at politikerne bør alliere sig med en bred vifte af fageksperter.

Hun mener, det er vigtigt både at høre klimaforskere med fokus på naturvidenskab og samfundsvidenskab, men også repræsentanter for erhvervslivet og interesseorganisationer for at finde konkrete løsninger på tværs af faggrænser.

Kirsten Halsnæs har nemlig bidt mærke i, at mange politikere i valgkampen undgik at skære ind til benet og tale om, hvordan vi skal løse problemerne.

Oversete punkter

Politikerne bør ifølge Kirsten Halsnæs se på det, der indtil nu er blevet ignoreret, bl.a.:

  • Hvordan skal vores hverdag ændres, så klimaet får hjælp?
  • Hvornår tager vi ordentligt fat på transporten? Vi taler om fly, men lastbiler og persontrafik udgør 91% af danskernes CO2-udslip fra transport. 
  • Hvordan forhindrer vi følgerne af oversvømmelser i fremtiden?
  • Hvorfor ligger ansvaret for at tilpasse sig klimaet hos kommunerne?

»At regne ud, hvor meget kystområder bliver ramt af stormfloder og oversvømmelser, er meget kompliceret. Det er urealistisk, at kommunerne forudsiger den slags og handler på det. Det skal med i overvejelserne,« mener Kirsten Halsnæs.

Hun gør opmærksom på, at det er nu, det skal til at gøre ondt på både danskerne og politikerne, hvis vi skal gøre nogen forskel for klimaet.

»Der er alt for lidt konkret på bordet. Man stiller store krav uden at tænke konsekvenserne igennem, og jeg frygter, at det kan ende med, at det falder til jorden med et brag.« 

»Det er ikke nok at lave en klimalov. Det er langt mere interessant, hvad man konkret har tænkt sig at gøre,« sagde Kirsten Halsnæs, professor på DTU Management, da hun for nylig talte på teknologikonferencen Respond Festival i København.

LÆS OGSÅ: FN's klimapanel: Vi er nødt til at trække CO2 ud af luften for at redde klimaet

Som økonom mener hun, at det er helt afgørende at finde ud af, hvor pengene skal komme fra, og om man skal få dem hjem via afgifter, investeringer, fonde eller ved for eksempel at udstede grønne obligationer, som alle kan købe.

Kina og Indien skal med på vognen

Kirsten Halsnæs bemærker, at en stor misforståelse i valgkampen har været, at en øget indsats for klimaet er det samme som at gøre stort indhug i statskassen.

'Vær glad for færre indtægter'

En anden vigtig pointe for Kirsten Halsnæs er, at politikerne skal holde op med at tænke færre indtægter fra salg af benzin- og dieselbiler som en klimapolitisk udgift.

Formålet med afgifter på CO2-udledning – og dermed eksempelvis at sælge færre biler – er netop at bringe udledningen ned. Lykkes det, er det et tegn på, at afgifterne har virket, som de skulle.

»Der kan så være behov for at finde andre skatteområder at hive penge hjem på, men det er en helt anden historie,« skriver Kirsten Halsnæs til Videnskab.dk.

»Man må forvente, at den største del af omkostningerne ved at fokusere mere på klima skal dækkes af betalinger fra erhvervslivet og husholdninger til renere produktion og forbrug, hvilket ikke belaster statsbudgettet,« skriver Kirsten Halsnæs i en mail til Videnskab.dk.

»De mindre udviklede økonomier er så store, at det næsten kan være lige meget, hvis vi ikke får Kina og Indien med om bord.«

»Jeg synes ikke, det er så vigtigt, om Danmark har førertrøjen, hvis vi kun ser på indsatsen inden for egne grænser. Det kunne lige så godt være en målsætning, at vi er gode til at samarbejde med de lande, hvor en CO2-reduktion virkelig ville gøre en forskel for kloden. Det vil også indebære overførelse af dansk teknologi,« lød det fra Kirsten Halsnæs på Respond Festival.

LÆS OGSÅ: Byer er et ekstremt vigtigt våben mod klimaforandringer

Danmark gør allerede en forskel i verden

Andre forskere bemærker, at vi faktisk allerede har gjort en forskel ude i verden.

Det klassiske eksempel er opfindelsen og udbredelsen af vindmøllen, men i det hele taget fremstår vi mange steder som eksempel på, hvordan man kan få et land til at fungere, fortæller blandt andre Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan ved DTU.

»Danmark ER en rollemodel for udlandet. Mange gange, når vi forskere er ude, fremstår vi som et modelsamfund. Vi har altid strøm. Vi har stort set altid vand i hanerne. Nogle steder i verden forstår man faktisk ikke, at det kan lade sig gøre,« sagde Katrine Krogh Andersen på Respond Festival.

»At vi kan fremvise løsninger, der fungerer, er én af de betydninger, vi kan have i et lille land som Danmark. Derfor kan det være med til at ændre verdens gang, hvis vi laver nye politiske målsætninger i Danmark,« mener Katrine Krogh Andersen.

Du kan debattere forskernes holdninger - og desuden få et væld af gode råd til, hvordan du selv kan være med til at gøre en forskel for verden - i Videnskab.dk's Facebook-gruppe 'Red Verden'. Meld dig ind i dag!

Her kan du se nogle af holdningerne hos nogle af de tusindvis af medlemmer af Red Verden-gruppen:

Red Verden, Videnskab.dk, Facebook

Over 3.000 mennesker diskuterer løsninger på verdens problemer i Videnskab.dk's gruppe, Red Verden. Alle er velkomne!

Straf ikke-bæredygtig adfærd

Flere professorer gør opmærksom på, at de nyvalgte politikere skal huske at navigere inden for FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed.

Verdensmålene – som Danmark har tilsluttet sig – betyder, at man skal tage hensyn til et væld af faktorer, som ud over klima også dækker emner som miljø, biodiversitet, fattigdom, sult og samarbejde.

Også her kan Danmark være en inspiration for andre lande, mener Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet og forfatter eller bidragyder til over 400 bøger om ledelse og samfundsforhold.

»På mange områder af viden, organisation og ’governance’-områder er Danmark så langt fremme, at vi bevidst bør satse på at gøre Danmark til et ’verdensmål-land’, der gør alt for at hjælpe andre med viden og støttende produkter.«

»Verdensmålene kan være det, Danmark som land kan og vil leve af i en bæredygtig fremtid i det globale samfund, som vi skal huske, Danmark er en del af,« sagde Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, på Respond Festival.

»Skal vi ned ad den vej, skal vi belønne bæredygtig adfærd og modvirke eller straffe ikke-bæredygtig adfærd; noget, som skal komme ud af de politiske forhandlinger, der foregår lige nu,« lød det fra Steen Hildebrandt.

LÆS OGSÅ: Forsker: Red verden med verdensmål frem for fairtrade-bananer

Politikere skal tænke i mere end klima

Professor Katherine Richardson er lige nu ved at lave en status for FN over, hvor tæt verdens lande er på at efterleve FN’s verdensmål.

En vigtig pointe i arbejdet er, at verdensmålene hænger sammen. Det hjælper ikke kloden, hvis vi går all in på at redde klimaet, men undervejs glemmer for eksempel at beskytte dyre- og planteliv. I så fald er vi nemlig lige så lidt bæredygtige, som vi var før en stor klimaindsats.

Jorden, rummet, klima

Katherine Richardson bruger det ikoniske billede af Jorden fra rummet, Blue Marble, til at vise, at vi ikke har en navlestreng; ingen steder, problemerne kan undslippe, og intet udefra, der hjælper os. (Foto: NASA)

Derfor er det så irriterende indviklet, at politikerne skal sørge for at tænke i større helheder og dermed også i brede løsninger, som spiller sammen på flere områder.

Det gør opgaven svær for det nye folketing. Men at fokusere på en ny teknologi eller en smart økonomisk politik vil ganske enkelt ikke løse problemerne alene, understreger Katherine Richardson.

»På en lang række områder i verden går det decideret i den forkerte retning, og det er dybt, dybt problematisk. Vi kan lette trykket med teknologi, økonomi, politik og individuel handling. Men ikke et eneste område kan løses med kun ét af håndtagene.«

»Vi skal tænke det hele sammen og have en systemtilgang. Det er svært for os alle sammen, men vi er nødt til at være bæredygtige i bred forstand, hvis vi skal redde vores eget liv på en planet med begrænsede ressourcer,« sagde Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi ved KU, på Respond Festival.

Den korte version!

Hvis du ligesom en travl politiker enten har glemt pointerne undervejs vil have konklusionerne hurtigt serveret, kommer de her i listeform.

Forskerne mener samlet set, at der lige nu bør handles på disse områder:

  • Indfør eller fjern afgifter og tilskud for at styre CO2-udledningen
  • Straf ikke-bæredygtig adfærd
  • Husk at tænke verdensmålene ind og at tænke i mere end kun klima
  • Skab samarbejder med lande som Indien og Kina og vis dem en vej
  • Husk penge til grundforskning (se boks under artiklen)
  • Stop salg af benzin- og dieselbiler, samt højt forbrug af biomasse (se boks under artiklen)

Politikerne skal desuden i langt mere konkret grad end under valgkampen finde ud af:

  • Hvordan skal vores hverdag ændres, så klimaet får hjælp?
  • Hvornår tager vi ordentligt fat på transporten? Vi taler meget om fly, men lastbiler og persontrafik udgør 91 procent af danskernes CO2-udslip fra transport. Hvordan skal vi komme væk fra det?
  • Hvordan forhindrer vi følger af oversvømmelser i fremtiden?
  • Hvorfor ligger ansvaret for at tilpasse sig et skiftende klima ude hos kommunerne i stedet for hos staten?

Flere pointer i de to bokse under artiklen om grundforskning og fremtidig energiforsyning.

LÆS OGSÅ: Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

LÆS OGSÅ: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Professor: Grundforskning er vigtig
Tycho Brahe, videnskab, grundforskning

Tycho Brahe opdagede en ny stjerne og lagde dermed grunden til at indse, at naturen skabte grundstoffer. Det gjorde ham til en grundlægger af naturvidenskab - men udgangspunktet var at se på stjerner, beretter Anja Andersen.

Naturligvis taler forskerne også for, at det er vigtigt at investere i forskning.

Professor Anja C. Andersen fra Københavns Universitet mener ligefrem, at »offentlig forskning er den eneste vej frem«.

Hun peger på, at det især er vigtigt at sende penge i retning af grundforskning, hvor forskere arbejder sig hen mod erkendelser, som man måske ikke umiddelbart kan se en nytteværdi af.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk's store tema om grundforskning

Hun nævner som eksempel, at store danske videnskabsmænd som Tycho Brahe, Ole Rømer, Niels Bohr og H.C. Ørsted alle har arbejdet i retning af erkendelser om stjerner, lys, atomer og magnetisme, der har kastet et væld af opfindelser af sig.

Men de var alle drevet af nysgerrighed efter at finde ud af, hvordan verden er sat sammen, mere end af iveren efter at bane vej for en konkret opfindelse, som kunne ændre verden.

Det skal politikerne huske, når de øremærker penge til forskning.

»Og så er det vigtigt også at investere i undervisning. Et sted er nogen ved at undervise en kommende statsminister i, hvordan man gør en forskel,« bemærkede Anja C. Andersen, som selv forsker i stjernestøv på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, på Respond Festival.

Professor: Sådan bør politikerne sikre grøn energi i fremtiden

(Illustration: Shutterstock)

På Respond Festival i København fortalte professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, hvordan en gruppe forskere og Ingeniørforeningen (IDA) mener, at politikerne skal handle for at gå i retning af et helt grønt Danmark i 2050.

I alt 8 anbefalinger er samlet i rapporten IDAs Energivision 2050:

  1. Vi skal omlægge energien på en måde, som også passer til resten af verden. Hellere i 2040-2045 end 2050.
  2. Fokus skal ligge på et såkaldt smart energisystem, hvor alle enheder – værker, private husholdninger, transport og meget andet – spiller sammen om at lagre og udveksle energi fra et væld af kilder.
  3. Stop salget af benzin- og dieselbiler.
  4. Mere forskning i energilagring og -konvertering. Der er brug for et markant løft.
  5. Prioriter forskning og demonstration af elektrofuels – grønne brændstoffer – som bliver skabt ved elektrolyse. »Danmark bør satse på dette område. Vi har behovet og forudsætningerne,« siger Henrik Lund. Et konkret eksempel er Aalborg Portland, som udleder CO2 på grund af produktion af cement. »Vi kunne godt tage CO2 ud af luften dér. Sætter vi et stort elektrolyseanlæg ved siden af, ville vi kunne lave grøn naturgas eller flydende brændsel. Jeg synes, naturgasselskaberne bør gå ind i det her. Men det er en kæmpeinvestering, som kræver satsning og meget forskning,« siger Henrik Lund.
  6. Energirenovering af bygninger, både privat og i industrien.
  7. Industrien kan blive mere effektiv til at udnytte energi. »Her er meget at spare ved at indtænke fjernvarme og –køling og tænke det sammen med grønt el,« mener Henrik Lund.
  8. Vi skal ned på et bæredygtigt niveau for biomasse, der lige nu er den største kilde i kategorien ’vedvarende energi’ i Danmark.

»Vi bygger alt for mange kraftvarmeværker i øjeblikket, som forhindrer den rigtige teknologi med varmepumper i at blive udbredt. Biomasse kan kun betale sig lige nu, fordi der ikke er afgifter på. Det er et rigtig uheldigt spor, vi er ved at glide ud af,« lød det på Respond Festival fra Henrik Lund, professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

»Udfordringen ligger måske især hos elværkerne. Ørsted elsker biomasse. Ørsted er ejet af Finansministeriet og får derfor fordelagtige vilkår for biomasse. Den slags er man også nødt til at se nærmere på,« mener Henrik Lund.

Du kan læse mange flere detaljer om planerne for omstilling til grøn energi i Danmark i forskernes arbejde.

Konferencen Respond Festival var arrangeret af Ingeniørforeningen IDA og Teknologiens Mediehus.

Til september er Aalborg Universitet i øvrigt vært for en konference om såkaldte Smart Energy Systems i København. Du kan tilmelde dig på konferencens hjemmeside

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.