Nobelpristager: Forbrydelse mod menneskeheden at afvise GMO
Genmodificerede planter rummer potentialet til at redde millioner af liv i udviklingslande, og derfor er decideret uansvarligt at sige nej til GMO, mener flere nobelprismodtagere. Vrøvl, mener danske forskere.

'Golden rice', som ses til højre på billedet, er ris, som har fået overført et gen fra gulerødder - og som derfor indeholder en kilde til A-vitamin. Mangel på A-vitamin er skyld i hundredtusindvis af dødsfald hvert år, og derfor mener en nobelprismodtager, at det er en forbrydelse mod menneskeheden at tilbageholde den gyldne GMO-ris. (Foto: IRRI)

'Golden rice', som ses til højre på billedet, er ris, som har fået overført et gen fra gulerødder - og som derfor indeholder en kilde til A-vitamin. Mangel på A-vitamin er skyld i hundredtusindvis af dødsfald hvert år, og derfor mener en nobelprismodtager, at det er en forbrydelse mod menneskeheden at tilbageholde den gyldne GMO-ris. (Foto: IRRI)

Folk i Vesten er selviske og arrogante, når de kategorisk afviser brugen af genmodificerede organismer (GMO) – genteknologien kan nemlig redde millioner af menneskeliv i udviklingslande.

Sådan lyder den kontante udmelding fra flere nobelprismodtagere, som nu melder sig på banen i den betændte debat om brugen af GMO.

I spidsen står nobelprismodtager og molekylærbiolog Richard Roberts, som direkte mener, at »det er en forbrydelse mod menneskeheden« at modarbejde GMO.

»Folk i udviklingslande dør, fordi GMO bliver afvist. Europæere, som er imod GMO og siger, at udviklingslande heller ikke skal bruge GMO, er aktivt i færd med at dræbe mennesker. Der er allerede flere børn, som er døde, fordi vi holder GMO tilbage, end der er jøder, som døde under Holocaust,« siger britiske Richard Roberts til Videnskab.dk.

Han er netop begyndt at samle nobelprismodtagere om at bakke op om GMO for at få verdens øjne op for potentialet ved genteknologien.

»Indtil nu har jeg talt med 20-30 nobelprismodtagere, og de har alle været positive over for initiativet,« siger Richard Roberts, som fik nobelprisen i fysiologi og medicin i 1993 for sin forskning i gener.

Nobelprismodtagere: Ingen grund til at frygte GMO

En af dem, der støtter op om Richard Roberts projekt, er den tyske biofysiker og nobelprismodtager Erwin Neher. Han mener, ligesom Richard Roberts, at det er ’uansvarligt’ at modarbejde GMO, fordi teknologien potentielt set kan redde »hundredtusindvis af menneskeliv hvert år.«

»Der er ikke nogen grund til at have mistro til genmodificerede organismer (GMO). Tværtimod er de meget mere sikre end produkter fra traditionel avl, fordi de er blevet testet grundigt.«

Fakta

Genetisk modificerede organismer (GMO) er organismer, hvis egenskaber er ændret ved hjælp af genteknologi.

I landbruget kan man f.eks. genmodificere ved at tage et gen fra en plante og sætte det ind i en anden plante – og derved gøre en kornsort mere modstandsdygtig over for bestemte plantesygdomme eller skadedyr.

Tilhængere af GMO påpeger blandt andet, at man eksempelvis kan skabe planter, som har brug for færre pesticider, kan klare sig under særlige forhold eller har særlige ernæringsmæssige fordele.

Modstandere af GMO påpeger blandt andet, at GMO kan sprede sig og udkonkurrere traditionelle varianter af planten eller overføre de nyindsatte gener til vilde arter - og dermed få utilsigtede konsekvenser for lokale økosystemer.

Kilde: Fødevarestyrelsen

»De genetiske ændringer, der sker ved genteknologi, er velkontrollerede og velkendte. Så set fra et videnskabeligt synspunkt, er det simpelthen bare ikke forståeligt, hvorfor offentligheden har så meget imod GMO,« siger Erwin Neher, som vandt nobelprisen i fysiologi og medicin i 1991.

Også den amerikanske nobelprismodtager og fysiker Steven Chu siger til Videnskab.dk, at han bakker op om brugen af GMO.

»Jeg mener, at genmodificerede planter har en meget vigtig rolle at spille i forhold til at forbedre både den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarer, men også kvantiteten af fødevarer. Vi står over for at skulle brødføde 9,6 milliarder mennesker i verden fra år 2050,« siger Steven Chu, som også er tidligere energiminister under USA’s præsident Obama.

Danske forskere: Vrøvl

Den danske GMO-forsker Rikke Bagger Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet mener imidlertid, at det er »noget regulært vrøvl« at beskylde modstandere af GMO for at begå forbrydelser mod menneskeheden. Samme melding kommer fra lektor Mickey Gjerris fra Københavns Universitet.

»Der er en masse uenigheder om, hvorvidt det er en god ide eller ej at bruge GMO. Men det er uklædeligt for debatniveauet at komme med den slags hysteriske argumenter om forbrydelser mod menneskeheden. Det bidrager kun til mere splid mellem modstandere og tilhængere af GMO,« siger Mickey Gjerris, som forsker i bioetik ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering.

Nobelprismodtager Richard Roberts mener blandt andet, at genmodificerede ris ved navn ’golden rice’ ville have kunnet redde millioner af menneskeliv, hvis de var blevet godkendt og udbredt i udviklingslande.

’Golden rice’ blev oprindeligt udviklet i 1990’erne af schweiziske forskere, som gerne ville komme problemer med A-vitaminmangel i udviklingslande til livs. Mangel på A-vitamin kan føre til blindhed og andre alvorlige sundhedsproblemer, og forskere anslår, at op mod 600.000 mindre børn i udviklingslande dør hvert år på grund af mangel på A-vitamin.

Blinde og døde børn har ingen stemme i GMO-debat

Derfor vakte det opsigt, da de schweiziske forskere offentliggjorde i det anerkendte det videnskabelige tidsskrift Science, at det var lykkedes dem at gensplejse ris, sådan at risene blev rige på beta-caroten – en kilde til vitamin A.

Fakta

Mangel på A-vitamin kan føre til alvorlige lidelser og blindhed.

Forskere estimerer, at op mod 600.000 børn dør hvert år som følge af A-vitaminmangel

Golden Rice – ’gyldne ris’ – blev oprindeligt udviklet af to schweiziske forskere for at komme A-vitaminmangel til livs.

Forskerne overførte et gen fra gulerødder til ris, så risene kom til at producere beta-caroten – en kilde til A-vitamin.

Siden blev de gyldne ris videreudviklet af biotekfirmaet Syngenta, så de producerede endnu mere beta-caroten.

Ingen lande har endnu godkendt golden rice, men risene har blandt andet været testet på marker i Filippinerne – under protester.

Tilhængere af golden rice mener, at de vitaminrige ris kan redde menneskeliv ved at være en kilde til A-vitamin i udviklingslande.

Kritikere påpeger, at det ikke er bevist i store videnskabelige undersøgelser, at golden rice er en god kilde til A-vitamin eller har nogen sundhedsmæssige fordele.

»Golden rice blev en realitet i februar 1999, og det var klar til at komme på markedet i 2002. Siden da kunne det have reddet millioner af børn i udviklingslande fra blindhed og død. Men det er GMO, og derfor et det blevet forsinket i årevis af regler, regulering og modstand i Europa,« siger Richard Roberts, som påpeger, at det er bekvemt for vesterlændinge at afvise GMO, fordi vi ikke oplever sult og mangel på A-vitamin i Vesten.

»De børn, som bliver blinde eller dør på grund af mangel på A-vitamin, har ingen stemme i debatten om GMO. Ingen hører deres mening,« siger han.

På Danmarks Tekniske Universitet mener Rikke Bagger Jørgensen imidlertid, at der kan være andre og bedre metoder at komme A-vitaminmangel til livs end at udbrede de gensplejsede ris, golden rice.

»Hvis man kun spiser almindelige hvide, polerede ris får man A-vitaminmangel. Men man kan gøre andre og bedre ting end blot at give risen A-vitaminer for at afhjælpe problemet. Man kunne for eksempel sørge for, at folk i udviklingslande havde mulighed for at få en mere alsidig kost,« siger Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker emeritus ved DTU Miljø.

Forsker: Afrikanere vil ikke omfavne GMO fra dag et

Forsker i folkesundhed Maxwell Barffour fra Ghana mener også, at der fortsat mangler reelle beviser for, at GMO-afgrøder som golden rice holder, hvad de lover og kan forbedre folkesundheden i udviklingslande.

»Som forsker har jeg ikke noget grundlæggende imod GMO. Men man kan ikke overbevise den gennemsnitlige borger i Afrika om at acceptere GMO fra den ene dag til den anden.«

»Før vi kan indføre GMO i en global indsats for folkesundheden, er vi nødt til at have lavet store kliniske test i de sårbare befolkningsgrupper for at demonstrere, om det er effektivt og sikkert,« siger ghanesiske Maxwell Barffour, som i øjeblikket er postdoc ved Bloomberg School of Public Health i USA.

Nobelprismodtager Richard Roberts påpeger, at udsigten til global opvarmning og en hastigt voksende befolkning på vores klode stiller verden over for store udfordringer med at skaffe mad nok. Han mener, at GMO i fremtiden vil kunne hjælpe med at få en mere effektiv dyrkning af jorden og blandt andet også sørge for, at der er brug for færre pesticider på markerne.

Fakta

GMO i Danmark

Det er lovligt at sælge, dyrke og købe godkendte GMO-fødevarer i Danmark og EU.

Godkendelsen af GMO i foder og fødevarer sker inden for det europæiske samarbejde.

Når der ansøges om at få godkendt en konkret GMO til salg i EU, gennemføres først en sundhedsmæssig og miljømæssig risikovurdering af produktet og derefter træffes beslutning om, hvorvidt den pågældende GMO kan godkendes.

Produkter i danske butikker skal være mærkede, hvis de indeholder GMO.

Se også en liste over GMO, som er godkendt i EU

Kilde: Fødevarestyrelsen

»Med den globale opvarmning er vi nødt til at noget ved afgrøderne, så de kan vokse med mindre vand og under mere barske forhold. Ellers vil vi ikke have mad nok, og folk vil sulte,« siger Richard Roberts til Videnskab.dk.

Danske forskere: GMO-tilhængere overdriver

På Københavns Universitet mener Mickey Gjerris derimod, at tilhængere af GMO oversælger, hvad man på nuværende tidspunkt kan gøre med de genmodificerede planter.

»I de sidste 40 år har vi hørt om alt det fantastiske, der er muligt med GMO, men indtil videre er der ikke for alvor kommet et produkt, som har været nyttigt set fra en forbrugersynsvinkel. Til gengæld indebærer GMO en række risici for økosystemer, dyr og mennesker på det socio-økonomiske plan. Holder man nytteværdi op mod risici, må man bare sige, at i de europæiske borgeres øjne har GMO tabt indtil videre,« siger Mickey Gjerris og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at vi står over for problemer med at mætte alle verdens munde, og det kan godt være, at GMO skal være en del af løsningen. Men indtil videre har vi ikke set nogle mirakler fra GMO-forskningen, og nyere FN-rapporter siger, at det ikke er GMO, der skal til.«

Samme melding kommer fra seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra DTU.

»Mange forbrugere tager afstand fra GMO, fordi de indtil nu ikke har set nogen GMO-produkter som har klare miljømæssige og forbrugermæssige fordele. Dermed ikke sagt, at det ikke kan komme i fremtiden. Der kan være nogle ganske fornuftige sundhedsmæssige eller forbrugermæssige grunde til at bruge GMO til visse ting.«

»GMO er heller ikke forbudt – det skal bare igennem en sikkerhedsvurdering. Man ser på produkterne fra sag til sag i EU, og det giver kun god mening,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Du kan høre flere af Richards Roberts argumenter for, hvorfor han mener, at det er en forbrydelse mod menneskeheden af modarbejde GMO i videoen nedenfor.

Videoen er optaget under det årlige Lindau Nobel Laureate meeting i Tyskland, hvor Videnskab.dk deltog. Læs mere om mødet i en anden artikel på Videnskab.dk.

I videoen kan du høre, hvorfor nobelprismodtager og forsker Richard Robert mener, at det er en forbrydelse mod menneskeheden at sige nej til GMO. (Video: Mediateket fra Lindau Nobel Laureate Meeting)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.