Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen

Er GMO vejen til udryddelse af hungersnød eller udtryk for unødvendig risiko?

Meningerne er delte, og det kan være svært at finde ud af, hvad diskussionen handler om.

Vi har samlet det fagligt og videnskabeligt velfunderede GMO-overblik til dig her i anledning af, at Etisk Råd har anbefalet brugen af genmodificerede organismer (GMO – se boksen under artiklen), hvis det kan løse alvorlige problemer.

Etisk Råd: GMO bør ikke afskrives

Først en introduktion til den nye anbefaling fra Det Etiske Råd.

Et flertal i Det Etiske Råd anerkender, at de efterhånden mange gennemførte undersøgelser ikke tyder på, at det er skadeligt for mennesker at indtage GMO eller fødevarer fra dyr fodret med GMO.

Derfor bør vi ikke på forhånd afskrive alle anvendelser af teknologien, mener flertallet i Etisk Råd.

GMO er godt for klimaet

De mest anvendte GMO’er er udviklet til at fremme effektiviteten i landbruget. Men der er også eksempler på GMO’er, som udvikles til at imødegå problemer som for eksempel at sikre ernæringen af fattige mennesker eller at kunne dyrke mad i klimaudfordrede egne.

Med henvisning til, at mennesker i århundreder har forædlet planter og dyr, mener Signild Vallgårda, der er professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd.

»GMO’er kan potentielt bidrage til mere klimavenligt landbrug, f.eks. hvis man kunne udvikle planter med genteknologi, som kunne dyrkes økologisk med mindre brug af husdyrgødning. Jeg synes ikke, vi skal afskrive genteknologi, hvis det kan bidrage til at løse klimakrisen og mindske sult i verden.«

Mindretal i Etisk Råd: GMO er udtryk for et forkert natursyn

Men selvom Etisk Råd officielt anbefaler, at man anvender GMO til at løse nogle konkrete udfordringer, er der fortsat uenighed blandt rådets medlemmer. Afstemningen blandt medlemmerne om Etisk Råds anbefalinger vedrørende anvendelsen af GMO endte med 10 stemmer for og fire imod.

Mindretallet på 4 medlemmer mener, at selvom GMO ikke er påvist at være farlig at indtage, så kan der stadig være etiske problemer forbundet med teknologien.

»Genetisk manipulation er grundlæggende udtryk for et forkert natursyn; en så stor disrespekt for naturen og dens balancer, at den kun bør tages i anvendelse, hvis det er uden alternativer, og det mener jeg faktisk ikke, det er her,« siger Mickey Gjerris, der er formand for Rådets GMO-arbejdsgruppe og lektor i bioetik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Jeg mener faktisk ikke, det er den rigtige strategi til at løse hverken klima- eller sultproblemerne,« fortsætter han.

Anbefalingen fra Etisk Råd kan læses i rapporten Den Etiske Forbruger, som blev offentliggjort 16. november 2016.

Ingen sundhedsrisiko ved GMO

Med den nye anbefaling om GMO lægger Etisk Råd sig på linje med den danske befolkning, der allerede i 2009 var villige til at acceptere genmodificerede fødevarer, hvis det kunne betyde forbedret sundhed for den enkelte.

Et studie fra USA har for nylig slået fast, at der ingen sundhedsfare er ved at spise genmodificerede fødevarer.

Faktisk er der i studiet ligefrem bevis på, at afgrøder genetisk tilpasset til at modstå insekter måske kan være gavnende, fordi de mindsker brugen af insektgift.

Dog kan skadedyr udvikle resistens mod de modstandsdygtige afgrøder, hvis landmændene ikke bruger dem forsigtigt.

Ingen tegn på problemer med GMO-afgrøder

I slutningen af 2013 viste et omfattende italiensk metastudie, at næsten al den videnskabelige litteratur fra de seneste 10 år peger på, at der ikke endnu har været seriøse sikkerhedsproblemer med GMO-afgrøder i naturen.

Det er også interessant at bemærke, at der har stået transgene majs på marker i USA i over 15 år, uden man har set spredning eller sundhedsfarer.

Arrogance at afvise GMO?

Fortalerne for GMO mener derfor ikke, at der er grund til at have mistro til genmodificerede organismer.

Folk i Vesten er derfor selviske og arrogante, når de kategorisk afviser brugen af genmodificerede organismer (GMO) – genteknologien kan nemlig redde millioner af menneskeliv i udviklingslande.

Sådan lød den kontante udmelding, da flere nobelprismodtagere i 2015 blandede sig i den betændte debat om brugen af GMO.

Deres argumenter og danske forskeres modsvar kan du blive meget klogere på i artiklen Nobelpristager: Forbrydelse mod menneskeheden at afvise GMO.

Moral kan være grund til at undgå GMO

Mens en række forskningsprojekter har slået fast, at der endnu ikke findes videnskabeligt belæg for, at GMO skulle udgøre en risiko for vores sundhed eller miljø, findes der dog måske et mere moralsk argument for at undlade at genmodificere afgrøder.

Spørgsmålet er, om GMO-afgrøder er misbrug af naturen?

I forlængelse af den debat ligger også spørgsmålet, om økologer burde elske ny GMO-teknik?

Det mener Michael Broberg Palmgren, der er professor i plantefysiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Økologisk landsforening afviser dog den idé.

»Forsigtighed er nemlig et af de grundlæggende principper for økologisk og biodynamisk produktion«, skriver foreningen i en artikel på deres hjemmeside.

Økosystemet kan ende som offeret

For selvom GMO kan forbedre sundheden for mennesker på visse områder, er det ikke hele billedet. GMO kan nemlig have alvorlige konsekvenser for naturen og vores helbred.

Det fortalte Rikke Bagger Jørgensen, da hun både var medlem af etisk råd og forskede i genspredning som seniorforsker ved DTU Kemiteknik.

»I videnskab kan man aldrig undersøge alt hundrede procent til bunds – og især ikke når det drejer sig om samspillet mellem levende organismer. Så der er altid risiko for, at vi overser noget, når vi ændrer på planternes genetiske kode med gensplejsning.«

»Planterne kan vise sig giftige for dyr eller mennesker, skabe allergiske reaktioner eller påvirke det økosystem, de befinder sig i,« sagde Rikke Bagger Jørgensen.

Debatten om, hvorvidt GMO er en god teknologisk løsning eller en unødvendig fare raser altså videre.