Forskere advarer mod at sætte grønne landbrugstiltag på pause

»Ukraine-krisen afslører det faktum, at vores nuværende måder at producere og forbruge fødevarer på er uholdbare og uretfærdige.«

»Som svar bør vi styrke – og ikke opgive – transformationen til et sundt, retfærdigt og miljøvenligt fødevaresystem.«

Sådan indleder over 180 forskere et åbent brev, der kommer, efter flere EU-politikere åbnede for at sætte dele af den grønne omstilling af landbruget på pause.

Efterfølgende har et flertal i EU-Ministerrådet så besluttet, at medlemslandene skal kunne dyrke afgrøder på ellers braklagt jord, der var taget ud af produktion og ikke må opdyrkes eller afgræsses.

Den politiske beslutning kommer i kølvandet på den fødevarekrise, der er under opsejling, efter at Rusland har invaderet Ukraine og fået prisen på hvede til at skyde i vejret. De to lande producerer tilsammen 30 procent af verdens hvede og bliver omtalt som 'verdens brødkurv'.

For at sikre, at Europa kan producere tilstrækkeligt korn til fattige lande og til husdyrproduktionen, er det nødvendigt igen at inddrage et større areal til landbrug, lyder argumentet fra EU.

Men løsningen på en fødevarekrise er ikke at sende et større areal under ploven og dermed skrinlægge dele af de grønne ambitioner, da vi allerede kan producere nok mad, advarer forskerne i det åbne brev:

»Global fødevareusikkerhed er ikke forårsaget af mangel på fødevareforsyning. Det er forårsaget af ulige fordeling. Der er mere end nok mad til at brødføde verden, også nu under denne krig. Men korn bliver fodret til dyr, brugt som biobrændstof eller spildt i stedet for at brødføde sultne mennesker,« siger professor i klimaforandringer og medforfatter Sabine Gabrysch fra Postdam Insititute for climate impact research i forbindelse med det åbne brev.

»At rulle miljøregulering tilbage for at opskalere fødevareproduktionen vil ikke løse krisen. Det vil flytte os endnu længere væk fra et pålideligt fødevaresystem, der er modstandsdygtigt over for fremtidige chok og leverer sunde og bæredygtige kostvaner,« fortsætter hun.

Mere fokus på planteprotein

I stedet for at omlægge mere jord til landbrug peger forskerne bag brevet på tre andre veje at gå:

• En mindre animalsk produktion
• Dyrkning af flere bælgfrugter
• Mindre madspild

Vi skal i højere grad accelerere omstillingen til en klimavenlig og sundere diæt. Det indebærer, at vi skruer ned for de animalske produkter og op for at dyrke planteprotein, så vi bruger det nuværende areal til at dyrke mad til mennesker, som forskerne formulerer det.

Omtrent en tredjedel af de globale kalorier bruges nemlig til at fodre dyr. Men, argumenterer forskerne, hvis vi mæsker os i flere planteproteiner, kan det være med til at tage noget af trykket på den globale efterspørgsel på hvede, blandt andet fordi det kan reducere behovet for foderproduktion.

»At diskutere en kostændring midt i en krig er vigtigere, end det måske synes, for ved at spise flere planter frem for kød kan vi øge mængden af mad i verden, ganske enkelt fordi husdyrproduktionen er ineffektiv. Vi kan og skal reagere på denne kortvarige krise, på måder der også er i stand til at tackle de langvarige kriser i verdens fødevaresystem,« siger seniorforsker og medunderskriver Marco Springmann, der forsker i folkesundhed på Oxford University.

Lektor Christian Bugge Henriksen har læst det åbne brev og er enig med forskerne i, at krisen kalder på, at vi sætter turbo på den grønne omstilling:

»Det er uden sammenligning langt mere effektivt at dyrke planter, der spises af mennesker, end at dyrke planter til dyr som derefter spises af mennesker. Og når vi står i den her krisesituation, hvor der kommer fødevaremangel, så er det nu, det er oplagt, at man dyrker jorden så effektivt som muligt,«​​​​​​ siger Christian Bugge Henriksen, der er lektor på Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Lektoren er en af forskerne bag et såkaldt roadmap, der er en slags køreplan for en bæredygtig omstilling af det danske landbrugs-og fødevaresystem.

Her regnede en række danske forskere blandt andet ud, at fødevarer fremstillet af proteinrige afgrøder dyrket af danske landmænd kunne erstatte forbruget af mellem 325.000 og 515.000 ton kød og reducere de globale drivhusgasudledninger med mellem 5,2 og 12,6 millioner ton CO₂-ækvivalenter.

Det er heller ikke længe siden, at et studie i Nature Foods fandt frem til, at 54 rige lande kan skære omtrent to tredjedele af udledningerne fra landbruget væk ved at lægge om til en mere plantebaseret kost, der er lagt an på anbefalinger fra EAT-Lancet.

I det åbne brev pointerer forskerne, at der bør der arbejdes på at reducere forbruget af afgrøder til brug for energi, for eksempel brugen af majs, så vi ikke bruger et landbrugsarealer på at dyrke brændsler, men mad.

På datasiden Ourworldindata kan du se en række grafer om den globale fødevareproduktion. En af dem viser blandt andet, hvad størstedelen af det globale landbrugsareal bruges til:

Ingen omstilling uden forbrugeren

Forskerne bag brevet peger samtidig på, at man kan øge produktionen af bælgfrugter (for eksempel ærter, bønner og lupin).

Og man bør ligeledes finde metoder til at nedbringe brugen af gødning, som Europa i stor stil importerer fra Rusland, der er en af verdens største eksportører.

Derudover er kunstgødning lavet på naturgas, og gaspriserne brager i vejret i de her dage.

I en artikel på Videnskab.dk har to forskere tidligere skrevet om mulighederne ved at spise flere bælgfrugter, dels fordi er spækfyldte med proteiner, og dels fordi de kan reducere behovet for intensiv gødning.

»Politiske bestræbelser på at opgive målene i Form2Fork-strategien (som EU-Kommissionen står bag, red.), herunder reduktion af udledninger af drivhusgasser, reduktion af kvælstofgødning og beskyttelse af brakjord, vil ikke beskytte os med den nuværende fødevarekrise,« advarer forskerne i brevet.

»De vil snarere forværre den og gøre krisen permanent,« lyder det.

Christian Bugge Henriksen har også svært ved at se, at det vil batte det store at dyrke korn på de danske brakmarker, som EU har lagt op til, da markerne fylder meget lidt af det samlede landbrugsareal:»Det vil have en meget lille betydning at bruge de her jorde som omlægning til foder. De er taget ud af hensyn til miljøet, men også fordi det er nogle af de jorde, som har det laveste produktionspotentiale,« vurderer forskeren.

Vi skal i stedet bruge de nuværende landbrugsarealer til at dyrke mad til mennesker frem for husdyr. Her kommer vi heller ikke udenom, at vi som forbrugere har et ansvar, og der er nødt til at ske en global omstilling:

»Landbruget producerer det, forbrugerne efterspørger, så her kan man gøre meget og skrue ned for sit kødforbrug,« uddyber Christian Bugge Henriksen og tilføjer:

»Det handler ikke om, at vi alle sammen skal være veganere, men vi kan alle gøre noget for at mindske presset på den globale fødevaresikkerhed ved at spise noget mindre kød. Der er allerede en god grund til at gøre det af hensyn til klimaet og vores sundhed, som de nye kostråd for eksempel viser.«

Forskeren anerkender, at det ikke bare sker over natten. Det er et langt, sejt træk at omstille fødevaresektoren, og derfor er der ikke tid til at sætte de grønne ambitioner på pause. Men, tilføjer han, det kræver også, man hjælper landmændene i gang med den omstilling:

»Der skal nogle støtteordninger på plads og incitamentstrukturer, der gør det attraktivt for både landmænd og forbrugere at foretage den her omstilling. Der er landmænd, som sidder med lån i staldbygninger og gylleanlæg, og det skal man tage højde for, men jeg oplever, at der er en stor interesse for mere plantebaseret fødevareproduktion fra landbruget,« uddyber Christian Bugge Henriksen.

Vi skal spise maden, ikke smide den ud

Til syvende og sidst skal vi blive bedre til at spise vores mad i stedet for at smide den ud eller lade den fordærve, skriver forskerne.

I dag går omtrent 1/3 af de fødevarer, vi producerer, til spilde eller bliver fordærvet. Faktisk har FAO - en FN organisation - regnet ud, at 1,4 mia. hektar landbrugsjord, svarende til cirka en tredjedel af det nuværende landbrugsareal, i dag bruges til at producere mad, der ikke ender med at mætte maver.

Som et sidste punkt skriver forskerne, at regeringerne skal sikre midler til World Food Programme og andre sociale sikkerhedsnet, så der holdes en hånd under de mest udsatte borgere.

»At investere i en overgang til sunde og bæredygtige fødevaresystemer nu er afgørende for at øge vores modstandskraft mod fremtidige kriser og sikre en sikker og beboelig planet for kommende generationer,« slutter forskerne i det åbne brev.