Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter
Rodknolde kan mere end at se fuldstændig eventyrlige ud, når de bliver udsat for et særligt lys. De bidrager også til at skabe bæredygtig gødning til planter.
Fotokonkurrence 2019

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten 'Lotus japonicus'. Denne plante har symbiose med jordbakterien 'Mesorhizobium loti'. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof gødning. Bakterierne er farvet med enzymet LacZ (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI (fluorescerende lys), Kernerne ses som lyseblå prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. Sådan fortæller manden og forskeren bag fotoet, Niels Sandal. Han har passende døbt billedet; To Rodknolde. (Foto: Niels Sandal)

Rodknolde, gødning og bakterier er ikke det første, der popper op i hovedet på undertegnede journalist ved synet af den hvide sne-agtige boble, der mest af alt ligner en fremmed planet med en mørkeblå plamage i forgrunden, der leder tankerne hen på julemanden med sin kane.

Ikke desto mindre er forskningen bag billedet netop centreret om bælgplanters evne til at fremstille plantegødning, forklarer Niels Sandal - manden bag fotoet - der er en del af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019.

»Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten 'Lotus japonicus' - også kaldet japansk kællingetand. Denne plante har symbiose med jordbakterien 'Mesorhizobium loti'. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof-gødning,« siger han, der forsker i planter og molekylærbiologi på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Japansk kællingetands affære er afsløret

Planternes symbiose med specifikke bakterier gør dem altså i stand til at få næring fra hinanden uden kunstigt fremstillet gødning, hvilket i fremtiden kan bidrage til en mere bæredygtig og økologisk form for landbrug.

Men selvom metoden på længere sigt måske kan erstatte den meget energikrævende, industrielle fremstilling af gødning, er der »stadig lang vej,« understreger Niels Sandal.

Særligt lys giver rum-effekt

Den særlige rumkarakter, der kendetegner billedet af de to rodknolde, er opnået i et mikroskop med lys, der får DNA i cellekernerne til at fluorescere lyseblåt sammen med almindeligt hvidt lys. Derudover er bakterierne farvet mørkeblå via enzymet LacZ, forklarer Niels Sandal:

»Den gamle rodknold til venstre er så stor, at det hvide lys giver en rumlig effekt. Det får knolden til at minde om en stjernehob,« siger han, der desuden mener, at billedet har en særlig evne til at skabe nysgerrighed hos beskueren.

Mener du, at billedet To Rodknolde bør vinde konkurrencen? Så husk at stemme her på Videnskab.dk mellem 12. og 21. marts 2019.

LÆS OGSÅ: Her er verdens mest ildelugtende blomst

Sådan foregår fotokonkurrencen

Danmarks Grundforskningsfond startede sidste år, 2018, en fotokonkurrence, hvor billeder fra grundforskernes dagligdag blev indsendt og vurderet af en jury.

Igen i år arbejder Videnskab.dk sammen med Danmarks Grundforskningsfond om at formidle forskernes billeder, men denne gang får I, kære læsere, også mulighed for at stemme på jeres favorit blandt de ti udvalgte fotos.

Det foregår her på Videnskab.dk i perioden 12. til 21. marts 2019. 

Om konkurrencen skriver Danmarks Grundforskningsfond:

»Danmarks Grundforskningsfond har iværksat fotokonkurrencen, fordi fonden ønsker at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os. Dette kan gøres ved at fortælle historierne om forskernes videnskabelige fremskridt og opdagelser ved hjælp af et foto som en visuel indgangsvinkel. Via fascination og æstetik har billeder evnen til at åbne forskningens verden på indbydende og overraskende vis.«

Fonden har desuden nedsat en jury bestående af:

  • Christine Buhl Andersen, Direktør, Ny Carlsberg Glyptoteket
  • Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
  • Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, medlem af Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse og Louisianas bestyrelse

De skal udenom Videnskab.dk's læserkonkurrence vurdere omkring 100 fotos, der i alt er indsendt til konkurrencen, og vil offentliggøre resultatet senere i marts.

Dommerpanelet vurderer billederne efter følgende kriterier:

  • I hvilken grad vækker fotografiet følelser hos publikum
  • I hvilken grad fungerer fotografiet som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
  • Fotografiets æstetiske kvalitet

Læs mere om konkurrencen på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.