Et 16-årigt pindsvin fra Silkeborg er tilsyneladende det hidtil ældste eksemplar nogensinde fundet.
Det gamle, lille pattedyr slår ikke bare rekorden med den lille smule – den nu tidligere rekordindehaver var en ni-årig hun, der blev fundet i Irland i 2014.
Thorvald, som det ældre, silkeborgensiske pindsvin er blevet navngivet, døde beklageligvis tilbage i 2016 efter at være blevet angrebet af en hund.
Han blev opdaget som en del af et forskningsprojekt, Det Danske Pindsvineprojekt, hvor døde pindsvin blev sendt ind af frivillige fra hele landet til Sophie Rasmussen, der er pindsvineforsker ved Oxford Universitet, og som har beskrevet Thorvald i et nyt studie.
De i alt 697 indsendte pindsvin skulle undersøges for at gøre forskerne klogere på den generelle sundhedstilstand blandt den danske bestand, og som videre skal forbedre indsatsen for at bevare pindsvinene, som er i tilbagegang i naturen.
»Jeg kan tydeligt huske den dag, jeg fandt ud af, at dette individ var 16 år gammelt – det var fuldstændig overvældende. Jeg fældede en tåre af glæde,« fortæller Sophie Rasmussen, der også går under tilnavnet ‘Doktor Pindsvin’.
Alderen ses i kæberne
Forskerteamet bestemte alderen på de døde pindsvin ved at tælle vækstringe i mikrotynde tværsnit af pindsvinenes kæbeknogler, ligesom man kan tælle årringe i træer, beskriver Sophie Rasmussen.
»Hver ring repræsenterer et vinterhi, hvor pindsvinene går i dvale og holder op med at vokse. Derfor dannes der en fortykkelse i knoglen. Pindsvinene går i vinterhi én gang om året, og derfor tæller én ring for ét år,« forklarer hun.

Forskerne fandt yderligere to pindsvin, der overgik den hidtidige rekord – én på 11 år og en anden på 13.
Dog var gennemsnittet på de undersøgte pindsvin omkring 2 år, som også svarer til det generelle gennemsnit.
»Der er dog en lille usikkerhed forbundet med vurderingen af Thorvalds og alle andre pindsvins alder,« siger Sophie Rasmussen og forklarer, at sygdom for eksempel kan gøre, at pindsvinet ikke vokser for en stund, og at en ekstra aldersring dermed viser sig i pindsvinets kæbeknogler.
Samtidig kan varmere vintre også betyde, at nogle pindsvin vågner for tidligt op fra dvale for så at gå i dvale igen lidt senere. En vinter kan på den måde resultere i to ringe i stedet for én.
»Vi kan derfor ikke sige med 100 procents sikkerhed, at Thorvald var præcis 16 år gammel. Men det er helt klart vores bedste bud, og det er også et konservativt gæt. Vi er ret sikre på, at det ikke er langt fra,« siger hun.

\ Læs mere
Indavl har ikke forkortet pindsvinenes liv
Tidligere genetiske prøver fra selvsamme pindsvin har vist, at danske pindsvin er temmelig indavlede, og forskere har været bange for, at det har gået ud over deres levealder.
Men overraskende nok viste den nye redegørelse af pindsvinenes alder, at det tilsyneladende ikke er tilfældet, fortæller Sophie Rasmussen, der også er gæsteforsker på Aalborg Universitet.
»Det er gode nyheder,« siger hun til Videnskab.dk.
»Pindsvin i Danmark er i kraftig tilbagegang, og en kortere levealder ville betyde, at de havde færre år til at formere sig i.«
\ Mere nysgerrig på Sophie Rasmussens pindsvine-forskning?
Så frygt ej – Doktor Pindsvin har nemlig skrevet flere artikler for Videnskab.dk. Dem kan du læse her:
- Hvad bruger man 697 døde pindsvin til?
- Kan robotplæneklippere dræbe pindsvin? ‘Doktor pindsvin’ har svaret
- Det Danske Pindsvineprojekt: Hvordan har vores pindsvin det egentlig derude?
I en video på YouTube gør Sophie Rasmussen også rede for opdagelserne i dette nye studie. Den kan du se ved at klikke her.
Studiet viste også, at der var en betydelig forskel mellem levealder på de undersøgte han- og hunpindsvin. Hannerne var i gennemsnit 2,1 år gamle, hvor hunnerne derimod kun blev 1,6 år.
»Hunpindsvin er nøglekomponenten i bestandens vedholdenhed, så deres lavere levetid og stigende risiko for død, når de bliver ældre, er bekymrende,« fortæller Lauren Moore, ph.d.-studerende og pindsvineforsker ved Nottingham Trent University i England, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
Hun tilføjer, at studiet kan være vejledende i bevaringsindsatsen for at beskytte ynglesteder for pindsvin – især i hunnernes tidlige år – for at styrke de ynglende pindsvin før de dør.
»Den nye viden vil hjælpe med at få bedre forudsigelser for populationerne og guide beslutningstagningen mod specifikke individer og trusler, der påvirker bestandens levedygtighed,« siger Lauren Moore.
Forskel mellem køn kan muligvis forklares af indsamlingsmetoden
Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, tilføjer dog, at den aldersmæssige kønsforskel muligvis kan skyldes systematiske fejlkilder i den måde, de døde pindsvin indsamles på.
»Gennemgående synes jeg, at det er en udmærket feltundersøgelse,« fortæller Peter Sunde til Videnskab.dk efter at have læst studiet og tilføjer sine egne observationer:
»Det er ikke noget, forskerne tester direkte i studiet, men ud fra deres fine datasæt kan man regne sig frem til, at hunnernes gennemsnitlige dødelighed ikke er signifikant højere end hannernes. I hvert fald ikke de to første leveår. Derimod stiger hunnernes dødelighed signifikant med alderen, hvorimod hannernes dødelighed forbliver den samme,« siger professoren.
»Men den forskel kan muligvis forklares ved den måde, pindsvinene indsamles på,« forklarer han og uddyber:
»Hvis hannerne livet igennem turer rundt og bliver kørt ned af biler med en konstant risiko, mens hunnerne holder sig i mindre områder for at yngle og derfor ikke krydser veje, men i stedet bliver spist af grævlinger og ræve, så optræder de gamle hunner ikke i dødsstatistikken. Så det er ikke sikkert, at der reelt er forskel i dødelighed kønnene imellem,« siger Peter Sunde.
»Det generelt meget lavere antal hunner i stikprøven kunne tyde på, at dette er tilfældet.«
Peter Sunde tilføjer, at det ikke kommer bag på ham, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem indavl og alder.
»Jeg synes ikke, det lyder mærkeligt,« siger han.
»Pindsvin er trods alt stadig ret talrige og derfor formentlig ikke nær så indavlede som for eksempel den skandinaviske ulvebestand, som for en stor dels vedkommende stammer fra 2 til 3 individer.«
Pas på pindsvinene, når haven skal gøres forårsklar
Videre forskning skal kigge på pindsvinenes lever for at undersøge dem for giftstoffer, fortæller Sophie Rasmussen.
»Særligt Thorvald er interessant her, netop fordi han har levet så lang tid. Han har haft mange år til at ophobe giftstoffer i sig, og det vil give et godt billede af, hvad det er for nogle kemikalier, der finder vej ind i pindsvinenes diæt,« siger Sophie Rasmussen.
Hendes forskning har for mål at gøre os klogere på, hvad der forårsager pindsvinenes tilbagegang i naturen.
Hvis du selv vil bidrage til at holde den danske pindsvinestand oppe, foreslår ‘Doktor Pindsvin’ at tænke dem ind i sin have, der i dag er pindsvinenes foretrukne levesteder:
»Hvis man vil hjælpe, kan man gøre plads til dem under for eksempel legehuset, træterressen eller brændestablen,« siger Sophie Rasmussen.
»Men kan også spare på rotte- og myregiften. Og her til foråret skal man passe særligt på, for der ligger pindsvinene stadig i dvale. Der skal man være opmærksom på dem, når man finder haveredskaberne frem og vil gøre forårsklart, når pindsvinene ligger og snorker i kompostbunken eller i ligusterhækken.«
\ Kilder
- Sophie Lund Rasmussens profil (Oxford Universitet)
- Sophie Lund Rasmussens profil (Aalborg Universitet)
- Anyone Can Get Old—All You Have to Do Is Live Long Enough: Understanding Mortality and Life Expectancy in European Hedgehogs (Erinaceus europaeus) (2022) DOI: 10.3390/ani13040626
- Lauren Moores profil (ResearchGate)
- Peter Sundes profil (AU)