Hvad bruger man egentlig 697 døde pindsvin til?
Studier af de fascinerende nålepuder kan lære os utroligt meget om den natur, de færdes i.
Et pindsvin står på en træstamme og kigger ud

De er nuttede, de stikker og de kan godt lide at gemme sige i store bunker af blade. Men hvad ved du egentlig om pindsvin? Læs med her og bliv klogere. (Foto: Pia Burmøller Hansen)

De er nuttede, de stikker og de kan godt lide at gemme sige i store bunker af blade. Men hvad ved du egentlig om pindsvin? Læs med her og bliv klogere. (Foto: Pia Burmøller Hansen)

Når jeg introducerer mig selv som Doktor Pindsvin og fortæller, hvad jeg laver, bliver jeg mødt af stor sympati og beundring for mit arbejde, for folk er vilde med pindsvin!

Når de typisk bliver færdige med at falde i svime over nuttethedsfaktoren af mit arbejde, forklarer jeg dem, at jeg elsker pindsvin, men bruger det meste af tiden på at undersøge lort, snot og halvrådne organer fra døde pindsvin.

Og at jeg har fryserne fulde af dem! Nærmere betegnet: organerne fra 697 døde pindsvin!

Den naturlige reaktion på den udmelding er som regel en undren over, hvad i alverden jeg dog vil bruge 697 døde pindsvin til? Det vil jeg forsøge at gøre dig meget klogere på her, samt ved mit nært forestående foredrag.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

De 697 er blevet indsamlet af frivillige

Det Danske Pindsvineprojekt undersøger døde pindsvin for at forstå de levende, så vi kan forstå, hvad der forårsager den massive tilbagegang i pindsvinebestanden, og dermed bedre kan målrette indsatsen for at bevare pindsvinene i naturen.

Det lykkedes i 2016, via massiv mediedækning, at få overtalt danskerne til at skrabe døde, halvrådne pindsvin af vejen og fragte dem til den nærmeste af 26 indsamlingsstationer, fordelt over hele landet.

Det Danske Pindsvineprojekt endte med at have forbløffende 697 døde pindsvin fra hele landet til rådighed til forskningen. Det er et helt unikt datasæt, både grundet omfanget, men også på grund af den geografiske repræsentation af hele Danmark.

Undersøgelserne i Det Danske Pindsvineprojekt er baseret på omfattende tværfaglige samarbejder med specialister fra de danske forskningsinstitutioner, der bidrager med ekspertviden og faciliteter til de mange forskningsprojekter.

Vi har indtil videre foretaget genetiske undersøgelser af den danske pindsvinebestand og testet, hvilke indre parasitter pindsvinene bærer på, og hvilke faktorer der bestemmer forekomsten af endoparasitter i pindsvin.

Vi har bestemt pindsvinenes alder, undersøgt deres tænder og tandsundhed og screenet dem for antibiotikaresistente bakterier (MRSA), og det er kun begyndelsen. Vores undersøgelser har allerede ledt til vigtig viden, der ikke kun er banebrydende for bevarelsen af pindsvinene.

Pindsvineforskningen ledte til en banebrydende opdagelse

188 af de indsamlede pindsvin blev podet for bakterien methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) i snuderne, og det viste sig, at op imod to tredjedele af pindsvinene naturligt bar denne bakterie i kroppen, dog uden at blive syge af den. Så høj en forekomst af MRSA, altså stafylokok-bakterier, som er resistente over for en særlig type af antibiotika (methicillin), havde man aldrig tidligere set i vilde dyrearter.

Vi testede også pindsvineplejere for at undersøge, om bakterien blev overført til mennesker med tæt kontakt til pindsvin og kunne konstatere, at ingen af plejerne blev testet positive for MRSA.

For at forstå hvorfor pindsvin så ofte bærer mecC-MRSA, besluttede vi at foretage yderligere undersøgelser, som viste, at genet af typen mecC, der giver resistens i mecC-MRSA, er opstået helt naturligt i pindsvinene for op imod 200 år siden.

Du kan læse mere om den banebrydende opdagelse her. Dog bør det tilføjes, at når pindsvinene har båret på denne resistente bakterie i 200 år uden at forårsage epidemier i befolkningen, behøver man ikke at være bekymret over at få besøg af pindsvin i haven.

Rådet er bare, at man som altid skal sørge for at holde en god håndhygiejne, hvis man fodrer eller håndterer pindsvin eller andre vilde dyr.

Et dødt pindsvin, der ligger på ryggen, skal obduceres

De små nuttede, men døde pindsvin må under kniven, for vi kan blive klogere på dem. Her er Sophie Lund Rasmussen ved at give sig i kast med netop det. (Foto: Tue Sørensen)

Pindsvinenes indavl giver vigtig viden

Vores genetiske undersøgelser viste, at de danske pindsvin er meget indavlede. Særligt når man sammenligner resultaterne med undersøgelser fra pindsvin i andre europæiske lande. Det skyldes formodentlig, at Danmark består af en masse øer, som er isoleret fra hinanden via hav.

Selvom pindsvinene er gode svømmere, regner vi ikke med, at de frit kan bevæge sig fra den ene ø til den anden.

En anden mulig forklaring på indavlen kan være landskabsfragmentering, altså at landskabet er delt op af veje, hegn og andre barrierer, som isolerer pindsvinene i små bestande.

På den måde bliver det sværere for pindsvinene at finde mager, og så ender de med at parre sig med hinanden lokalt.

Vores analyse viste overraskende nok, at indavlen er mindre i landbrugsområder, og det på trods af at udenlandske undersøgelser konkluderer, at pindsvinebestandene på landet er i størst tilbagegang.

Måske den lavere indavl i landområderne skyldes, at der er færre veje eller mindre trafik. Eller at pindsvinene kan bevæge sig mere frit, når de skal finde mager, da der ikke er så mange forhindringer såsom uigennemtrængelige hegn og bebyggelser i landskabet generelt.

Danske pindsvin kan deles ind i seks bestande

Vi kunne inddele den danske bestand i tre overordnede genetiske grupper: Jylland, Bornholm og en gruppe bestående af Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Og disse grupper kunne inddeles i seks genetisk forskellige bestande på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster i ét, Bornholm, i Jylland nord for Limfjorden og Jylland syd for Limfjorden.

Vores viden om pindsvinenes indavl vil fremadrettet være en rigtig vigtig faktor for de videre undersøgelser af de døde pindsvin.

Der mangler nemlig solid, videnskabelig data om effekten af indavl hos vilde dyr.

Derfor vil Det Danske Pindsvineprojekt bidrage betragteligt til den pulje, når vi blandt andet undersøger, om indavlen påvirker pindsvinenes levealder, parasitter, bakterieflora, risiko for cancer og tandsundhed.

Hvad fremtiden bringer for Det Danske Pindsvineprojekt?

Under obduktionerne af de 697 døde pindsvin udtog vi massevis af prøver. Vi har stadig mange af disse prøver til rådighed, som muliggør endnu flere undersøgelser.

Her er et par eksempler på de kommende studier fra Det Danske Pindsvineprojekt:

Hvilke giftstoffer, bakterier og vira ophober sig i pindsvin?

På nuværende tidspunkt er vi i gang med at færdiggøre undersøgelser af 115 pindsvinelevere for at blive klogere på, hvilke giftstoffer eller bekæmpelsesmidler der ophober sig i pindsvinenes væv.

Pindsvinene færdes alle vegne, også på sprøjtede marker, og spiser insekter, snegle og døde dyr, som kan være blevet forgiftet.

Fordi pindsvinene lever så tæt op ad mennesker, vil denne undersøgelse også give os et indblik i, hvilke gifte vi som haveejere potentielt bliver eksponeret for.

Snart påbegyndes vores studie af pindsvinenes mikrobiomer, altså en kortlægning af hvilke bakterier og svampe pindsvin bærer i kroppen.

Forskningen vil give et godt indblik i pindsvinenes normale bakterieflora, men også i den sygdomsfremkaldende, så det på sigt bliver lettere at målrette behandlingen af syge pindsvin. Studiet har også til formål at overvåge risikoen for smittespredning til mennesker.

Derudover skal vi teste pindsvinene for coronavirus.

Pindsvinelort som biodiversitetsindikatorer

Vi skal i løbet af 2023 undersøge DNA fra pindsvinelort til én gang for alle at beskrive pindsvinenes fødevalg og slå fast, om pindsvinene er altædende eller ej.

Undersøgelserne vil også indikere, hvor nødvendigt det er for pindsvinebestandens overlevelse, at folk suppleringsfodrer med kattemad i haverne.

For andre er det nok endnu mere interessant, at fundene også kan bruges som et alternativt mål for den danske biodiversitet, for hvis pindsvinene har spist arterne, så er de jo derude.

Vores datasæt fortæller os lige nøjagtigt, hvor i landet, samt på hvilken dato, pindsvinene spiste deres sidste måltid.

Vi er meget spændte på, om vi finder DNA fra sjældne eller udrydningstruede arter i pindsvinenes fordøjelseskanaler.

Kom til pindsvine-foredrag

Elsker du også pindsvin, og kan du slet ikke få nok af pindsvineforskning? Så er du heldig! Forfatteren til denne artikel, Sophie Lund Rasmussen, holder nemlig foredrag om sin forskning i pindsvin kl. 17-20 d. 24. november 2022 i København. 

Her dykker hun meget dybere ned i de resultater, som Det Danske Pindsvineprojekt har frembragt.

Foredraget er gratis for medlemmer af IDA - og det er gratis at blive medlem. Læs mere, og tilmeld dig her

Endnu mere pindsvineforskning 

Jeg har også publiceret forskning om pindsvin og robotplæneklippere samt stress, personlighed og overlevelse hos vilde og plejede pindsvin.

I 2023 vil der komme endnu flere resultater om pindsvin og robotplæneklippere, da jeg er i gang med et større forskningsprojekt for at skabe pindsvinevenlige robotplæneklippere.

I mellemtiden kan du holde øje med min profiler på YouTube, Twitter, Facebook og ResearchGate

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk