Kan robotplæneklippere dræbe pindsvin? 'Doktor pindsvin' har svaret
Svaret afhænger af, hvilken robotplæneklipper der kører rundt i haven.

Er du mere til lyd og billeder end tekst? Så fremlægger Sophie Lund Rasmussen studiets resultater i dette fem minutters klip. (Video: Dorthe Madsen og Rasmus Jensen)

Er du mere til lyd og billeder end tekst? Så fremlægger Sophie Lund Rasmussen studiets resultater i dette fem minutters klip. (Video: Dorthe Madsen og Rasmus Jensen)

Hvert år bliver der skrevet adskillige artikler om robotplæneklippere og den trussel, de udgør for de nataktive pindsvin.

Bekymrede borgere deler billeder af tilskadekomne pindsvin på de sociale medier med en opfordring om at stoppe brugen af robotplæneklippere.

Da pindsvinet er i tilbagegang over hele Europa, er det vigtigt at undersøge og dokumentere, hvad der forårsager de forfærdelige skader, vi ser påført pindsvin år efter år, så vi kan forbedre vores indsats for at bevare de små piggede nyttedyr.

Men er robotplæneklippere virkelig årsagen til, at pindsvin får skader og i værste fald dør?  

Vi ved allerede, at hundebid og haveredskaber som kanttrimmere i årevis har været skyld i talrige alvorlige, og nogle gange dødelige skader på pindsvin, men for få år siden begyndte pindsvineplejere også at modtage pindsvin, der angiveligt skulle være blevet skadet af robotplæneklipperne.

Dokumentationen var desværre bare sparsom.

Som forsker skal man ikke tro, man skal vide! Jeg er den eneste forsker i Danmark, der bruger al min tid på pindsvin og har af den grund fået tildelt titlen ’Doktor Pindsvin’ af danskerne.  

Med den stolte titel medfølger der også et ansvar for at forske og gøre en forskel for at beskytte pindsvinene. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge sagen til bunds og forsøge at løse mysteriet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Test på døde pindsvin

I samarbejde med mine kollegaer på Aalborg Universitet, Statens Naturhistoriske Museum –  Københavns Universitet og Oxford Universitet, brugte jeg simpelthen min sommerferie på at udføre det første videnskabelige studie af robotplæneklipperes effekt på pindsvin.

Vi testede 18 forskellige modeller af robotplæneklippere, med tekniske specifikationer, der samlet set repræsenterede de forskellige robotplæneklippere, man kan købe på det europæiske marked.

Robotplæneklipperne blev testet ved at få dem til at kollidere med døde pindsvin. De døde pindsvin var indsamlet fra forskellige plejestationer, hvor de desværre ikke stod til at redde.   

Hver robotplæneklipper blev testet 12 gange; med fire døde pindsvin, der repræsenterede fire forskellige vægtklasser, hver testet i tre forskellige positioner.

Til min store overraskelse viste resultaterne, at samtlige testede robotplæneklippere var nødt til at komme i fysisk kontakt med pindsvinene for at opdage dem.

Stor forskel fra maskine til maskine

Nogle maskiner kørte hen og puffede til pindsvinene, og skiftede derefter retning, ligesom man ville forvente, når man har set en robotstøvsuger undvige en forhindring på gulvet.

Andre maskiner opdagede ikke pindsvinene, selvom de puffede til dem, og fortsatte med at køre hen over pindsvinene.

Blandt disse maskiner var der heldigvis nogle, der levede op til de europæiske sikkerhedsstandarder, så knivene stoppede, så snart pindsvinet kom under maskinen.

Men der var desværre også robotplæneklippere, der fortsatte med at køre, og skadede de døde pindsvin.

Kort sagt: Nogle robotplæneklippere var ikke farlige for pindsvin, mens andre var.

Sådan skaber du sikkerhed i haven

Pindsvin er nataktive dyr. Derfor er de nuværende anbefalinger til at øge sikkerheden for pindsvin i haver med robotplæneklippere at begrænse maskinens kørsel til dagtimerne.

Men pindsvin kan også lejlighedsvist være aktive om dagen af forskellige årsager.

Derfor er det en rigtig god ide at tjekke sin græsplæne for aktive pindsvin og andet vildtliv, såsom harekillinger, frøer eller fugleunger, der også potentielt er sårbare over for en robotplæneklipper, før maskinen tændes.

En rystende opdagelse

Som ejer af en robotstøvsuger, der intelligent navigerer uden om min søns legetøj uden at æde det, var jeg helt ærligt rystet over at opdage, hvor forskelligt robotplæneklippere klarede sig i vores tests.

Særligt fordi jeg selv tidligere havde bevidnet, hvordan mine venners robotplæneklipper kunne undgå håndbolde og grene på græsplænen.

Som helhjertet pindsvineentusiast var det frygteligt at være vidne til, hvordan nogle modeller praktisk talt lemlæstede de døde pindsvin.

Men på samme tid klarede andre modeller sig ret godt, og syntes ikke at skade pindsvinene. Set i lyset af de resultater, forklarer det også, at der har været så delte meninger i de heftige diskussioner om robotplæneklippere og pindsvin på de sociale medier.

sophie_with_hedgehog_and_robotic_lawn_mower_4

Selvom forskningen ikke nøjagtigt besvarer, hvor farlige robotplæneklippere kan være, viser resultaterne, at der kan være en potentiel risiko for pindsvinene. (Foto: T. Pank)

Pindsvine(u)venlige robotplæneklippere

Vores undersøgelse af de 18 forskellige modeller af robotplæneklippere viste tydeligt, at tekniske funktioner såsom fleksible knive, der folder sig væk under en beskyttelsesplade, når de rammer noget, der er hårdere end græs, glideplader (skid plates) og forhjulstræk forbedrede maskinernes sikkerhed, og dermed gjorde dem mindre skadelige for pindsvin.

Overordnet set viste vores resultater, at fleksible knive var med til at øge sikkerheden for pindsvinene, men det var dog ikke alle maskiner med fleksible knive, der var harmløse overfor pindsvin.

I den frit tilgængelige videnskabelige artikel kan du læse, hvordan hver af de testede robotplæneklippere klarede sig (se især figur 3).

I lyset af resultaterne er det næste vigtige skridt at formidle den nye viden til producenterne af robotplæneklippere, så de i fremtiden kan arbejde på at gøre deres maskiner mere pindsvinevenlige.

Der er dog stadig nogle spørgsmål, vi mangler at få svar på.

robotplaeneklippere_pindsvin

Robotplæneklippere med faste knive/fixed blades (A) og fleksible knive/pivoting blades (B). (Foto: Petrus Ekbladh og Ronja Mathiesen)

Løber levende pindsvin bare væk?

Vores forskning besvarer ikke nøjagtigt, hvor farlige robotplæneklippere kan være for levende, vilde pindsvin.

Resultaterne viser, at der kan være en potentiel risiko, men så længe vi endnu ikke har haft muligheden for at teste, hvordan levende pindsvin reagerer, når en robotplæneklipper kommer imod dem, er det svært at estimere, hvor stor risikoen reelt er.

For hvis størstedelen af pindsvinene bare løber deres vej, undgår de jo at komme i nærkontakt med robotplæneklipperne. Raske pindsvin kan sagtens løbe fra en robotplæneklipper – de har forbløffende lange ben inde under alle de pigge.

Til gengæld er pindsvinenes naturlige forsvar deres cirka 5.000 pigge, og derfor ved vi, at pindsvin typisk reagerer på fare ved først at stivne helt, og derefter at tage beslutningen om at rulle sig sammen eller løbe væk.

Og hvis de vælger den første strategi, at rulle sig sammen, er de jo meget sårbare overfor de modeller af robotplæneklippere, der desværre ikke opdager dem, og dermed ikke skifter retning.

Mere om forskningsprojektet

Forskningsprojektet er udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse samt Pindsvine Plejerne og er støttet af the British Hedgehog Preservation Society.

Sophie Lund Rasmussen har en ph.d. i biologi med specialisering inden for pindsvin fra SDU og Naturama. Hun er nu ansat som postdoc på Aalborg Universitet og WildCRU, Oxford Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning med Det Danske Pindsvineprojekt.

Du kan følge Sophies forskning på Facebook og læse mere her.

Hjælp til forbrugerne

Studiet har givet os vigtig viden om, hvilken fare nogle robotplæneklippere potentielt udgør for pindsvin, men med den viden vi har, er det endnu for tidligt at udpege specifikke robotplæneklippere som officielt pindsvinevenlige.

Særligt fordi vi ikke har testet samtlige modeller på markedet. Derfor fortsætter vi selvfølgelig arbejdet med dette.

Hvis du er nysgerrig på om din robotplæneklipper var blandt de testede modeller, og hvordan den klarede sig i testene, kan du finde svaret her (se især figur 3). 

Ved at undersøge hvordan levende pindsvin typisk reagerer på robotplæneklippere (som af sikkerhedshensyn har fået fjernet knivene og bliver stoppet, inden de når hen til pindsvinene), vil vi kunne udvikle en videnskabelig metode, der kan bruges til at teste nye maskiner på en standardiseret måde.

Håbet er, at vi på sigt kan få indført en officiel mærkningsordning, der hjælper forbrugerne til at købe pindsvinevenlige maskiner.

Vi har også ambitioner om at designe en pindsvinemodel, en ’pindsvine crash test dummy’, der netop kan bruges i fremtidige tests, der skal vurdere, om robotplæneklipperne er sikre for pindsvin.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker