Der er superkræfter på spil i din baghave. Pindsvinet er et af vores mest kendte, vilde dyr - selvom vi desværre mest ser dem i pandekageform på vejen.
Men om vinteren er de væk. De kan nemlig noget helt særligt.
Lige nu finder alle pindsvinene sig et beskyttet sted, hvor de kan snorke de næste seks måneders tid og drømme kulde og mangel på dejlige snegle og orme langt væk. Det kan være i en brændestak eller en kompostbunke eller måske i det tykke bladlag under en tæt hæk.
Men pindsvinene sover ikke bare som os, for så ville de sulte ihjel på få uger. I stedet aktiverer pindsvinene kroppens pauseknap og går i en dvale, hvor alle kroppens funktioner er på vågeblus.
De reducerer deres energiforbrug i en grad, så det er 25 gange lavere end normalt. Deres små hjerter, som normalt galoperer afsted med 200-250 slag per minut, sløves til kun 25 slag i minuttet. Deres kropstemperatur, som normalt ligner vores, sænker de til kun lige over omgivelsernes, det vil sige 1-5 grader.
Og så er vores helt almindelige europæiske pindsvin faktisk indehaver af en rekord. Det kan nemlig vente med næste åndedrag i over to og en halv time, mens det ligger der og døser vinteren væk. Sådan bare på rutinen.
På pause varer madpakken længere
Kroppen er for alvor i laveste gear under pindsvinets dvale. Men hvad sker der?
Det vi forskere ved er, at dyr, som lægger sig for at sove vintersøvn, aktivt sænker deres energiforbrug – kropstemperaturen følger så bare med. Alle de andre funktioner i kroppen som urinproduktion og normalt vedligehold af kroppen er reduceret til kun det strengt nødvendige.
'Hvorfor?', tænker du måske.
Jo, såmænd for at overleve. Vinteren er hård, og ved at skrue ned på, hvor hurtigt den gode madpakke i fedtlaget bliver futtet af, kan pindsvinet klare at vente længe på næste måltid.
\ Sådan hjælper du pindsvinet med at finde en god rede
Du kan hjælpe pindsvinet til en god vinterlur indirekte:
Lad kompostbunken ligge urørt eller hav andre hjørner i haven med brændestabler, kvasbunker eller lignende, som sjældent forstyrres.
Hvad kan mennesket lære af pindsvinet og andre syvsovere?
'Kan vi så også?', vil være det naturlige næste spørgsmål. Og svaret er kort sagt 'sandsynligvis – men ikke helt endnu'.
Verden over er forskere fascineret af dyrene i vintersøvn.
For bjørne, mus, egern, grævlinger og mange andre dyr kan noget skelsættende, som det kunne være rigtig interessant, hvis vi kunne aktivere i mennesker. Og i de seneste år er der sket store sager.
Nu taler vi ikke om muligheden for bare at snorke de mørke Netflix-fyldte måneder væk og kun være vågen til de dejlige lange sommerdage – selvom ideen lyder rar.
Men i ekstreme situationer kan vintersøvnens stabile kropskulde have stort potentiale for at hjælpe patienter, som har været udsat for eksempelvis blodpropper i hjertet. Forsøgene er yderst lovende i rotter, hvor en forsker fra Alaska har fundet vintersøvnens aktiveringsknap i hjernen.
Også dine muskler kan måske i fremtiden få en styrkende håndsrækning. I Det Skandinaviske Bjørneprojekt har forskere fundet en faktor i bjørneblod, som også får menneskelige muskelceller til at svulme. Altså bliver den brækkede arm ikke på få uger til en svag pindearm, og vi kan undgå, at hele kroppen bliver svag ved tvunget sengeleje.
I et større og vildere, men efterhånden ikke helt langt ude perspektiv, kan vi måske bruge vintersøvnens forcer i mennesker til lange rumrejser. Der er jo et godt stykke vej til Mars.
Pindsvinet veksler mellem dvale og vågen tilstand
Retur fra Mars til vores baghaves lille stikkende kugle.
Først i maj dukker de små dyr en god del tyndere frem fra deres reder. Men vi forstår stadig ikke helt mange aspekter af vintersøvnen – eksempelvis hvorfor de fleste dyr i dvale faktisk slet ikke sover hele vinteren igennem.
Pindsvinet sover omtrent en uges tid ad gangen og vågner så i en håndfuld timer til et par dage, inden det lægger sig godt til rette på ny. Når det vågner, vågner hele kroppen. Alt er tilbage på normalt blus i de vågne timer.
\ Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i hi?
Lad det være.
Hi eller dvale er naturligt, og pindsvinet er ikke dødt eller et endeligt nær. Det sparer bare på madpakken. Hvis du er kommet til at forstyrre ved at grave reden ud, så gå også væk.
Pindsvinet vil lægge sig igen samme sted eller hurtigt finde et andet egnet vinterly.
Menneskelig kontakt vil stresse dyret mere end hjælpe det. Hvis der er tale om et såret eller svækket pindsvin, kan du kontakte pindsvinevennerne i Danmark.
Derfor er det også normalt nok, hvis du ser et aktivt pindsvin på jagt efter en godnat-snack, selvom det er december måned. Måske er reden for våd i en mild vinter, og det lille pindsvin trasker ud for at finde sig en anden.
Vi ved ikke helt, hvorfor dyrene veksler sådan mellem dyb dvale og fuld vigør. Men det tyder på, at kroppen skal over et minimum i temperatur af og til. Måske for nervernes skyld.
Vintersøvnen er altså lidt mere kompliceret end som så. Men en superkræft, det synes jeg godt, vi kan kalde den.
\ Kilder
Hibernation and gas exchange, Comprehensive Physiology (2011), DOI: 10.1002/cphy.c090018
