Så dyr bliver klimaregningen: Lande kan få svært ved at betale for sygehuse og brødføde befolkningen

Den globale opvarmning bliver dyr: Oversvømmelser, hedebølger og tørke ødelægger byer og infrastruktur.

Når skaderne skal repareres og byerne genopbygges, medfører det uforudsete omkostninger på statsbudgettet. Det betyder, at de ramte lande må låne penge. En usikker og uforudsigelig nationaløkonomi betyder imidlertid en dårligere kreditvurdering. Landet må derfor låne til en højere rente - så kniber økonomien endnu mere.

Sådan er skæbnen for lande, der er særligt udsatte for ekstremt vejr forårsaget af klimaforandringer - i hvert fald ifølge et nyt britisk studie.

En dansk forsker er enig i de overordnede linjer i studiet; skader forårsaget af klimaforandringer forvolder skader på landes økonomier, hvilket kan være fatalt.

»Når lavindkomstlande kommer under pres på grund af højere renter, kan det være, at staten ikke har råd til at drive sundhedsklinikker og skoler, holde fred mellem krigsherrer eller levere mad til befolkningerne,« siger Marcus Mølbak Ingholt, der er Senior Lead Climate Economist i Nationalbanken, til Videnskab.dk.

Han har tidligere forsket i boliglån og kreditvurderinger på Københavns Universitet og regner i Nationalbanken på, hvordan klimaforandringerne påvirker økonomien.

Øget statsgæld kan være fatalt

Helt kort:

Hvis et land får en dårligere kreditvurdering, vil landet få en højere rente, når det skal låne penge af andre lande. Det bedste for et land er altså at have en god kreditvurdering, da det giver en lav rente.

Høj-indkomstlande kan låne penge til en lav rente, fordi de har en god kreditvurdering. Derfor betyder det mindre, hvis kreditvurderingen bliver lidt ringere på grund af klimaskader, fortæller Marcus Mølbak Ingholt.

Men et fattigere land, som har en middel kreditvurdering, vil tydeligt kunne mærke effekten af en ringere kreditvurdering.

»Det betyder noget for lande, fordi det betyder noget for den rente, som staterne betaler på deres statsgæld. Det kan betyde, at landets offentlige budgetter kommer under pres. Der er ikke råd til at levere de tjenester, som landet normalt leverer,« siger Marcus Mølbak Ingholt.

Han forestiller sig scenarier, hvor der pludselig ikke er penge nok til at betale for sundhed og uddannelse, sørge for landets sikkerhed eller brødføde befolkningen - alt sammen på grund af klimaskader, som skal fikses og betales med dyre lån.

Som Marcus Mølbak Ingholt formulerer det:

Danmark påvirkes minimalt

101 landes økonomier er medtaget i rapporten, ifølge hvilken halvdelen af de 101 lande allerede i 2030 vil se en forværring af den statslige kreditvurdering, vurderer forskerne. Mod 2100 vil hele 81 lande få en lavere kreditvurdering.

Danmark står ifølge rapporten også til en kredit-nedgradering - et resultat, forskerne har fundet frem til ved at lægge økonomiske modeller sammen med klimamodeller for global opvarmning.

Den konklusion er Marcus Mølbak Ingholt dog uenig i. Generelt er han skeptisk overfor de individuelle kreditvurderinger i studiet, selvom han er enig i den overordnede konklusion:

»De skriver forbehold ind i deres tekst. Men de konkrete tal, som der kommer ud af studiet, dem vil jeg ikke vil stole så meget på.«

Den danske økonomi ser sund i dag og i fremtiden, mener Marcus Mølbak Ingholt.

Vi er mindre udsat for klimaforandringer end andre lande, og vi har en tradition for finanspolitisk holdbarhed, hvilket vil sige, at finanspolitikken er indrettet, så staten kan betale sin gæld på langt sigt.

Derfor vil vi formentlig ikke skulle optage lån, som forværrer vores kreditvurdering i fremtiden, vurderer han.

»Danmark har den bedst mulige kreditvurdering hos de tre kreditvurderingsbureauer, som internationalt laver kreditvurderinger. Det er tilfældet i dag, og det forventer jeg også vil være tilfældet i fremtiden,« siger Marcus Mølbak Ingholt.

Omstilling ikke tilpasning globalt

Et af de klareste budskaber i studiet er, at lande, som er udsat for klimaforandringer, skal betale højere renter på deres statsgæld. Modsat kan de højere renter undgås, jo bedre vi bliver til at bremse klimaforandringerne.

Hvis verdens lande kunne holde sig til Parisaftalen og en maksimal temperaturstigning på to grader, ville skaderne være mere begrænsede, og landenes renter på statsgæld ville ikke vokse så meget.

Det budskab er Marcus Mølbak Ingholt enig i.

»Det er klimaforandringer, der skaber det her. Derfor er det vigtigt, at vi lever op til Parisaftalens mål. Det er meget billigere for verden at sikre en grøn omstilling, så vi sikrer, at de her ting ikke finder sted,« siger Marcus Mølbak Ingholt.

Han mener, at rapporten tydeliggør, at verdens lande bør fokusere på at bremse klimaforandringerne i stedet for at satse på at tilpasse sig den globale opvarmning.

»På et globalt plan er det en rigtig dårlig ide at forestille sig, at vi kan tilpasse os til klimaskader, vi skal i gang med at omstille os, så vi kan bremse forandringerne,« siger Marcus Mølbak Ingholt.

Tilpasning fjerner ikke presset fra klimaskader globalt eller risikoen ved mere statsgæld. Det er en slags symptombehandling, hvor man ikke fjerner årsagen til skaderne, men forsøger at forhindre dem.

Uden en global omstilling til vedvarende energi bliver verdens udsatte lande endnu mere udsatte.

Omstilling er altså den eneste løsning globalt, hvis vi vil hjælpe landene omkring ækvator, mener Marcus Mølbak Ingholt.

En global CO₂-skat internationalt vil ifølge Marcus Mølbak Ingholt kunne sætte gang i omstillingen, så vi ikke ender i den fremtid, som det nye studie forudser.