Forskere: Voldsomme hedebølger i Sydeuropa og USA stort set umulige uden klimaforandringer

Uden menneskeskabte klimaforandringer ville de intense hedebølger, der har hærget Sydeuropa og dele af USA i juli, have været stort set umulige.

Sådan lyder resultatet af et nyt studie lavet af den internationale forskersammenslutning World Weather Attribution.

Forskerne finder også, at klimaforandringer har gjort hedebølger som den, der har plaget dele af Kina i juli, mindst 50 gange mere sandsynlig.

Studiet efterlader med andre ord ingen tvivl: De temperaturrekorder, der bliver målt overalt i verden i disse uger, er en direkte konsekvens af klimaforandringerne, vurderer en dansk klimaforsker:

»Ifølge opgørelserne er sandsynligheden for hedebølger af den kaliber, vi ser nu, så lille, at det næsten er matematisk umuligt at forholde sig til. I Europa, det sydvestlige USA og det nordlige Mexico er heden så ekstrem, at den reelt ikke kunne være opstået under et tidligere klima,« siger vejr- og klimaforsker Eigil Kaas, der har læst det nye studie for Videnskab.dk.

I juni er den globale middeltemperatur banket op på det højeste niveau, der nogensinde er blevet målt, og juli bliver også meget varmere end normalt. For eksempel er der nogle dage i Grækenland, Spanien, Italien, Kina og USA målt over 45 grader.

Det har ført til talrige varme-relaterede hospitalsindlæggelser, dødsfald og store skovbrande.

Hedebølger er længere, varmere og mindre sjældne

Det er ikke kun de tre områder, forskerne i det nye studie har undersøgt, der er blevet presset af tårnhøje temperaturer i de seneste uger. Områder lige fra Polen til Indien og fra Balkan til Canada har også ligget under for varmen.

Og det er næppe sidste gang, vi oplever en sommer, hvor jordkloden koger, lyder et af hovedbudskaberne i det nye studie.

De menneskeskabte klimaforandringer betyder nemlig, at hedebølger varer længere, er varmere og mindre sjældne end det før-industrielle niveau i slutningen af 1800-tallet.

Mere konkret viser studiet, at:

• Den europæiske hedebølge er 2,5 grader varmere, den nordamerikanske 2 grader varmere og den kinesiske 1 grad varmere, end hvis klimaforandringerne ikke var en realitet.

• Vi kan fremover gennemsnitligt forvente temperaturer som dem, vi har set i juni, hvert 10. år i Sydeuropa, hvert 15. år i Nordamerika og hvert 5. år i Kina, viser forskernes målinger. Det lyder måske ikke af meget, men:

• Der vil komme hedebølger som dem, vi har set i juli, hvert 2.-5. år, hvis den globale gennemsnitstemperatur stiger 2 grader inden for de næste 30 år. Det regner klimaforskerne med vil ske, hvis ikke landene bag Paris-aftalen efterlever aftalens forpligtelser.

Forskerne har regnet sig frem til deres resultater ved hjælp af vejrdata og klimamodeller, som de har brugt til at sammenligne nutidens klima med fortidens, der ikke var påvirket af menneskeskabt global opvarmning.

Hedebølger kan potentielt komme tre år i træk

Ekstreme hedebølger hvert 10. år lyder måske ikke så slemt, men tallet er et statistisk gennemsnit, der dækker over store udsving, slår én af forskerne bag studiet fast.

»At vi i gennemsnit vil opleve hedebølger som dem, der raser lige nu, udelukker ikke, at de kan indfinde sig tre år i træk,« siger Friederike Otto, der er seniorforsker ved Grantham Institute på Imperial College London i England, og fortsætter:

»Vores tal er desuden beregnet ud fra et øjebliksbillede af det klima, vi har i dag, men vores CO₂-udledninger er accelereret, og den globale gennemsnitstemperatur stiger hele tiden. Det vil betyde, at de her fænomener i gennemsnit vil blive endnu mere almindelige,« fortæller klimaforskeren på World Weather Attributions pressemøde om studiet.

Ekstremt med høje temperaturer hvert 10. år

Det fremtidsscenarie, der bliver tegnet op, stemmer overens med øvrig klimaforskning. Derfor overrasker forskernes resultater ikke Eigil Kaas.

Resultaterne repræsenterer dog en dyster udvikling, mener han.

»Temperaturer, der tidligere har været umulige, forekommer pludselig hvert 10. år. Det, mener jeg, er ret ekstremt. Især fordi heden er skyld i dødsfald og hospitalsindlæggelser,« siger Eigil Kaas, der er professor ved Niels Bohr Institutet og klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Han tilføjer, at et andet stort problem ved de globale klimaforandringer er, at de også presser biodiversiteten.

Professor: Upublicerede resultater er pålidelige

Forskerne har offentliggjort resultatet af det nye studie, inden det er blevet udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Derfor har det endnu ikke fået den blåstempling af videnskabelig kvalitet, som studier i tidsskrifter ellers får.

Alligevel er resultaterne pålidelige, vurderer Eigil Kaas.

Studiets resultater stemmer overens med FN’s IPCC-rapporter, der er anerkendte som guldstandard indenfor klimaforskning.

Samtidig har forskerne brugt nogle solide videnskabelige metoder, der går igen i mange andre udgivne studier, lyder det fra Eigil Kaas.

Hvilken rolle spiller El Niño?

I år falder de voldsomme temperaturer sammen med klimafænomenet El Niño, der forekommer cirka hvert fjerde år og bidrager til højere temperaturer globalt. Det kan du læse mere om i denne artikel på Videnskab.dk.

På grund af El Niños påvirkninger af temperaturen kan man hurtigt komme til at tro, at vejrfænomenet også påvirker de aktuelle hedebølger.

Det afviser forskerne bag studiet dog, da Videnskab.dk’s journalist spørger ind til det på pressemødet.

»Vi har ikke undersøgt, hvor meget El Niño specifikt bidrager til varmen; vi har brugt et gennemsnit af de overordnede temperaturer, hvor denne effekt indgår, og vi ved fra mange tidligere studier, at effekten af El Niño sammenlignet med effekten af menneskeskabte klimaforandringer er meget lille,« fortæller Friederike Otto.

Dertil rammer effekten af El Niño først rigtigt om helt op til et år, og typisk påvirker den kun Europa og det nordlige Kina relativt lidt, lyder det fra Eigil Kaas, der heller ikke vurderer, at El Niño har ansvaret for de aktuelle hedebølger.

Er der håb for fremtidens klima?

De grumme udsigter kan måske få nogle til at miste håbet for en bedre klimafremtid, men Eigil Kaas mener ikke, det er urealistisk at bremse den nuværende udvikling.

»Corona-pandemien beviste, at verden kan samarbejde globalt, men det er min fornemmelse, at man endnu ikke tager klimaforandringerne lige så seriøst, selvom det efter min opfattelse er et langt større problem,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi tager klimaforandringerne cirka fem gange så alvorligt som corona og gør cirka fem gange så meget ved det, kan vi måske nå i mål,« lyder hans udmelding.

Der findes rigtige mange ting, man kan gøre for at mindske de menneskeskabte CO₂-emissioner og fjerne CO₂ fra atmosfæren, og der er mange projekter i gang, men de skal opskaleres.

Det kræver vilje og ambition, men hvis vil, kan vi bremse udviklingen, lyder det.

Hvis du gerne vil læse mere om de mange mulige løsninger på klimakrisen, så klik ind på denne artikel på Videnskab.dk.