Inden for 10 år vil den globale opvarmning med al sandsynlighed overstige 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne fra FN’s klimapanel (IPCC) i en ny klimarapport, der betragtes som det mest robuste videnskabelige kompas for, hvor klimaforandringerne bringer Jorden hen.
Det fortæller klimaprofessor Sebastian Mernild til Videnskab.dk:
»Forrige rapport vurderede, at vi ville ramme en temperaturstigning på 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2021 og 2040. Et hovedbudskab fra den nye rapport er, at den forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne,« fastslår klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af forskningscenteret SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.
Rapporten er et opkog af titundsvis af videnskabelige studier, og en hær af mere end 500 af verdens førende klimaforskere står bag.
Klimarapporten udgives med 5-7 års mellemrum og kaldes også for IPCC’s synteserapport, da den bygger på tre delrapporter (1, 2, 3), som IPCC løbende har udgivet siden august 2021 - se mere i faktaboksen.
»Rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste klimavidenskab. Den er afgørende, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling,« forklarer Sebastian Mernild, der er medforfatter til IPCC-delrapporten fra 2021.
Rapporten kan ses som det vigtigste klimapolitiske dokument det næste årti, siger Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, der har været med til at udarbejde synteserapporten, til DR.
\ Hvad har de tre tidligere IPCC-rapporter fortalt?
- Første delrapport fra IPCC kom i august 2021.
I rapporten blev det slået fast, at det »utvetydigt« er den menneskelige aktivitet, der har været med til at skabe de stigende temperaturer og medvirket til de ekstreme vejrhændelser, vi lige nu oplever verden over.
FN’s generalsekretær, António Guterres beskrev rapporten som »en alarmklokke for menneskeheden.«
- Anden delrapport fra IPCC kom i marts 2022.
Rapporten satte spot på konsekvenserne af klimaforandringerne for samfundet og menneskers levevilkår. Den skruede samtidig op for retorikken, når det kom til at råbe politikerne op:
»Enhver yderligere forsinkelse i den globale handling om tilpasning og afbødning vil gøre, at vi misser en kortfristet mulighed for at sikre en leveværdig fremtid,« stod der i en opsummeringen af rapporten.
»De sidste tre linjer, der afslutter rapporten (summary for policymakers, red.) , har jeg aldrig nogensinde set i en IPCC-rapport. Og det understreger behovet for handling,« fortalte Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor ved Institut for vand og Miljøteknologi på DTU Miljø og ekspert i klimatilpasning, til Videnskab.dk.
- Tredje delrapport fra IPCC kom i april 2022.
Den tredje rapport var den sidste brik i puslespillet, den skulle indgyde håb ved at fokusere på løsningerne.
I rapporten blev det fremhævet, at vi kan løse klimakrisen relativt billigt. I flere tilfælde kan det måske endda ske med økonomisk gevinst, lød budskabet.
1,5 grader er »uundgåeligt«
Klimarapporten giver ganske vist ‘blot’ prognoser på fremtidens klima, men det kan betragtes som så godt som sikkert, at den globale opvarmning rammer 1,5 grader inden for de næste 10 år.
»Jeg ser det som uundgåeligt,« siger Sebastian Mernild.
Både i 2019, 2021 og senest i 2022 har verdens udledning af drivhusgasser nået nye højder. Den globale opvarmning nåede i 2022 op på 1,2 grader. Intet peger i retning af, at de seneste års rekordhøje udledning er ved at vende.
Samme vurdering kommer fra professor og klimaforsker Jens Hesselbjerg:
»At den globale temperaturstigning ikke kan holdes nede på under 1,5 grader, er på ingen måde nyt, og det bliver mere og mere umuligt at undgå,« siger Jens Hesselbjerg, der er tilknyttet Københavns Universitet og har været medforfatter til tidligere IPCC-rapporter.
Jens Hesselbjerg forklarer, at der i de tidligere rapporter ikke så tydeligt som i den nye synteserapport er lagt vægt på, at vi vil passere 1,5 grader. Men for ham er det ikke hovedbudskabet i den nye rapport:
»Jeg ser det sådan set ikke som en nyhed,« siger han og tilføjer:
»Hvis jeg skal fremhæve ét hovedbudskab, ville jeg gentage et fra de tidligere rapporter og lægge vægt på, at mange af de ekstreme vejrfænomener som hedebølger og skovbrande, vi ser for tiden, er aktualiseret af den globale opvarmning«.
Parisaftalen har fejlet
En temperaturstigning på 1,5 eller 2 grader er den grænse for den globale opvarmning, som 196 lande sigtede efter undgå med Parisaftalen fra 2015. Med IPCC-rapporten ser det mest ambitiøse mål (1,5 grader) ud til at være udenfor rækkevidde.
»Vi kan godt kalde det et globalt politisk svigt. For, ja det er det. Vi overgår en temperaturstigning, som vi helst skulle holdes under,« siger Sebastian Mernild, der forklarer, at man ikke kan kalde den forventede temperaturstigning for et direkte brud med Parisaftalen:
»Parisaftalen er ret fluffy og siger sådan set ikke noget om, hvornår vi skal være nede under 1,5 grader. Det, som de fleste taler om nu, er, at vi skal nå ned på under 1,5 grader igen inden 2100. Formelt set er det indenfor rammen af Parisaftalen«.
Jens Hesselbjerg tøver ikke med at sige, at »ambitionen for Parisaftalen har fejlet«.
»Men det har også været så ambitiøst, at det næsten har været umuligt,« tilføjer han. En pointe som Sebastian Mernild bakker op om.
Konsekvensen ved de stigende temperaturer bliver, at kloden rammer en række klimatiske 'tipping points' som afsmeltning af Indlandsisen, koralrevenes død, optøningen af verdens permafrost og så videre.
