Vandløbene, atmosfæren og hasselmusen, der lige nu snorker i de danske skove, får fremover en mere synlig rolle i dansk økonomi.
I dag præsenterer finansminister Nicolai Wammen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M) et nyt, grønt bruttonationalprodukt (BNP), der skal inddrage naturen og klimaet i regnestykket af samfundets økonomiske aktiviteter.
Blandt andet ved at prissætte, hvor meget det koster på sigt, når vores grundvand bliver forurenet, eller når skadelige partikler slippes ud i luften.
Andre, mere abstrakte værdier, som for eksempel værdien af at have viben flyvende i den danske natur, er fundet ved at spørge danskere om, hvor meget de er villige til at betale for dens overlevelse.
\ Hvad er BNP?
BNP, eller bruttonationalprodukt, er et mål for et lands økonomiske værdivækst.
Det beregnes ved at lægge værdien af alle varer og tjenester sammen over et år og trække værdien af de anvendte råstoffer fra.
Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, der står i spidsen for skabelsen af den nye grønne model, ved godt, at det kan virke løjerligt, at vores natur nu skal værdisættes i de økonomiske modeller:
»Mange synes nok, at det er mærkeligt for eksempel at sætte en pris på lærkesang. Men hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces,« fremhæver han i en pressemeddelelse.
Økonom: BNP’et bliver mere retvisende
Den nye, grønne tilføjelse til det nationale regnestykke, vil gøre BNP’et mere retvisende, lyder det fra økonom og lektor ved Institut for økonomi ved Aarhus Universitet, Jan Bentzen, der ikke har været med udarbejdelsen af den nye model.
»Jeg er positivt indstillet,« siger han til Videnskab.dk.
»Indtil nu har det kunnet betale sig at slide på naturen, hvis man kun kiggede på BNP alene, hvilket ikke er holdbart. Så selvom regnestykket indeholder nogle store usikkerheder, så er det bedre end ingenting.«
\ Hvem har lavet modellen?
Bag modelarbejdet står forskere fra Københavns Universitet, der har samarbejdet med forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Statistik og Danish Research Institute for Economic Analysis and Modeling.
I spidsen for projektet er Peter Birch, Peter Birch i spidsen, professor i økonomi på Københavns Universitet og tidligere overvismand.
Svært regnestykke
Især metoden med at finde en værdi ved at spørge et repræsentativt udsnit af danskerne kan indeholde usikkerheder, mener Jan Bentzen, der blandt andet har undervist i BNP og nu underviser i samfundsøkonomiske projektvurderinger.
Han understreger, at han ikke har haft mulighed for at se den konkrete metode, der er gjort brug af i den nye model.
Men helt generelt ved vi, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvor meget folk siger, de vil betale, og hvor meget de faktisk er villige til at betale, fortæller Jan Bentzen til Videnskab.dk.
»Ofte siger folk, at de gerne vil betale mere, end de faktisk vil det, når penge skal på bordet,« siger han.
Det diskvalificerer dog ikke den nye, grønne tilføjelse til BNP-regnestykket.
»Udregningen af BNP er generelt bare usikker,« siger han.
»Men ikke desto mindre nødvendig. Det har betydning for samfundet, hvor meget vi bruger i tjenester og ydelser, og her famler vi i blinde, hvis vi ikke har det overblik, BNP giver os. Derfor er det også godt, at det nu bliver mere præcist.«
Skader på naturen for 250 milliarder om året
Med den nye grønne BNP-model anslås det, at vi skader den danske natur og klimaet for 250 milliarder kroner om året.
Det svarer til lidt over ti procent af Danmarks samlede BNP.
Modellen har været langt tid undervejs, og professor Peter Birch talte med Videnskab.dk om det helt tilbage i 2018. Den artikel kan du læse her: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt.
