Danmark har i årevis slået sig op på at være et grønt foregangsland, der viser hele verden, hvordan man kan lave grøn omstilling og samtidig tjene flere penge.
Med andre ord: Grøn vækst.
Men ifølge et nyt studie ser det reelt sort ud for den grønne vækst i Danmark og i ti andre lande, der påstår nogenlunde det samme.
Det særlige ved de 11 lande, studiet har kigget på, er, at de har opnået det, der kaldes for ‘absolut afkobling’. Det betyder, at landene både har kunnet skabe økonomisk vækst og samtidig sænke sin udledning af drivhusgasser - hvilket altså populært bliver kaldt for ‘grøn vækst’.
Det nye studie slår dog fast, at det stadig går alt for langsomt for samtlige 11 lande med at nå klimamålene og hjælpe med at bremse global opvarmning.
»Det er i bund og grund greenwashing,« konkluderer Jefim Vogel fra University of Leeds, England, som er en af forskerne bag undersøgelsen. Han mener, at man i virkeligheden slet ikke burde kalde det grøn vækst.
»Hvis vækst skal kunne berettige sig til at blive kaldt grøn, må den være forenelig med klimamålene og retfærdighedsprincipperne i Paris-aftalen,« siger han i en pressemeddelelse.
Der er snart røde tal på klimakontoen
Professor Inge Røpke, som i årevis beskæftiget sig med økonomiens, naturens og klimaets sammenspil, er enig med Jefim Vogel.
»Myten om den absolutte afkobling er blevet afvist flere gange. Det er der ikke noget nyt i,« siger hun til Videnskab.dk.
»Det, jeg virkelig bifalder ved det nye studie, er, at de har arbejdet så grundigt med de 11 landes kulstofbudgetter,« forklarer Inge Røpke, som er professor emeritus på Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet.
Et kulstofbudget er den maksimale mængde CO2, der kan udledes, før temperaturen stiger med 1,5 grader - en grænse, som hovedparten af verdens nationer har forpligtet sig til at holde den globale opvarmning under ifølge Paris-aftalen.
»Det har de så opdelt i det antal verdensborgere, som FN forudser, at der i gennemsnit vil være mellem 2020 og 2050. Og så kan de ellers regne ud, hvor meget et land som Danmark med sine godt seks millioner borgere må bruge,« forklarer Inge Røpke.
Det er med baggrund i de tal, at forskerne fra University of Leeds, England, og Autonomous University of Barcelona, Spanien, har regnet sig frem til, hvor godt - eller dårligt - de 11 grøn vækst-lande klarer sig.
De 11 lande vil med deres nuværende tempo i gennemsnit skulle bruge 200 år på at bringe deres udledning tæt på målet om nul-udledning i 2050, lyder det i studiet, der netop er udkommet i tidsskriftet The Lancet Planetary Health.
»Hvis vi fortsætter med at forbruge så meget, som vi gør i øjeblikket, har vi i Danmark opbrugt vores budget i løbet af få år. Derefter trækker vi på de fattigere landes klimabudgetter,« siger Inge Røpke.
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Kan man både have økonomisk vækst og holde sit klimabudget?
Forskerne i studiet kommer med en række råd til de 11 rige lande i undersøgelsen: Drop flyrejserne, den industrialiserede kødproduktion, krydstogter og mange flere.
De taler dog også om at skabe såkaldt postvækst. Det vil sige droppe fokus på, at landet skal blive ved med at blive rigere og i stedet vende sig mod andre velstandsmål.
»At bevæge sig væk fra økonomisk vækst og hen imod postvækst er fundamentalt anderledes fra en recession. Det medfører ikke hårde prøvelser eller tab af levebrød,« mener Jefim Vogel ifølge pressemeddelelsen.
En recession betyder groft sagt en økonomisk nedgang - altså, at vi vil have færre penge mellem hænderne.
Jefim Vogel mener tværtimod, at det kan sikre og forbedre folks arbejdsbetingelser og levevilkår, hvis man går væk fra at fokusere på økonomisk vækst.
Inge Røpke mener heller ikke, at økonomisk vækst og en overholdelse af Danmarks del af kulstofbudgettet går hånd i hånd, og vi kan næppe sætte vores lid til, at teknologi kan redde os i mål:
»Hvis teknologien skal følge med, så vi både kan have økonomisk vækst og reducere udledningen nok, skal den forbedres i så ekstrem grad, som det aldrig er sket tidligere. Der er intet, der tyder på, at det kan lade sig gøre,« siger professoren.
De 11 lande, undersøgelsen har set på, er udover Danmark Australien, Østrig, Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Holland, Sverige og Storbritannien.
Videnskab.dk har bedt om et interview med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) for at foreholde ham studiet. Han havde ikke mulighed for at stille op.
