Rumfarten i november: Kina opsender endnu en månesonde, og Juno får nye opgaver
Blandt novembers helt store begivenheder er opsendelsen af den kinesiske sonde Chang'e 5, som skal bringe månesten med tilbage til Jorden.
Henrik Helle Stub Rumfarten november 2020 kina sonde juno rumskrot

Rumsonden Juno, som har udforsket Jupiters overflade siden 2016, har været så succesfuld, at NASA forlænger dens mission og giver den nye opgaver, skriver Videnskab.dk's faste rumskribenter, der ses her på tegningen. (Billede: Shutterstock/Illustration: Thøger Junker)

Rumsonden Juno, som har udforsket Jupiters overflade siden 2016, har været så succesfuld, at NASA forlænger dens mission og giver den nye opgaver, skriver Videnskab.dk's faste rumskribenter, der ses her på tegningen. (Billede: Shutterstock/Illustration: Thøger Junker)

Den vigtigste opsendelse i november bliver nok Kinas næste månesonde, Chang’e 5.

Den skal bringe de første prøver tilbage fra Månen siden 1976, hvor den russiske rumsonde Luna 24 bragte 170 gram af Månen tilbage. Kineserne håber på at kunne bringe mindst 2 kg tilbage.

Opsendelsen af den næsten 4 ton tunge rumsonde skal ske med Kinas største raket, Long March 5, fra en ny rumhavn, som ligger på den lille ø Hainan udfor Kinas kyst.

Man har valgt at bygge rumhavnen på en ø for lettere at kunne sejle raketterne frem med skib.

Chang’e 5 skal lande på Månen på den store lavaslette, som hedder Oceanus Procellarum. Navnet betyder ’Stormenes hav’ og stammer tilbage fra den tid, hvor, man mente, at de mørke aftegninger på Månen var ægte have med vand. 

Går det godt, vil kineserne senere forsøge at bringe prøver tilbage fra Månens bagside, og det er ingen hemmelighed, at Kina på lang sigt ønsker at bygge en base på Månen.

En anden vigtig begivenhed i november er, at Indien igen vil begynde at opsende satellitter efter næsten et års pause på grund af Corona-pandemien.

Rejserestriktioner og karantæner gjorde det i praksis umuligt at forberede og gennemføre opsendelser.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Astronauter bliver ældre og ældre

Vi bliver alle ældre, og det gælder også for astronauter.

De første bemandede rumflyvninger fandt sted for snart 60 år siden, og dengang var gennemsnitsalderen for en astronaut 34 år, hvor den nu er oppe på 45 år.

Det har den simple forklaring, at de første astronauter alle var militærpiloter.

Man vidste ikke meget om, hvordan mennesket kunne tåle rumflyvninger, så man valgte nogle ret unge mennesker, som var i både fysisk og psykisk topform.

I dag har astronauter andre opgaver.

Det drejer sig især om at vedligeholde det tekniske udstyr på en rumstation og så være gode til at arbejde i et laboratorium, hvilket ikke er spor let, når man er vægtløs.

En ph.d.-grad og evnen til at samarbejde med andre er gode adgangsbilletter til at komme ud i rummet – man har bestemt ikke brug for store egoer.

NASA skal samarbejde omkring rumturisme

NASA er her fulgt med tiden og er nu begyndt på et program, som skal give mange forskere adgang til rummet.

Ideen er at samarbejde med den nye industri for rumturisme, som sigter på at sende mennesker op til en højde på 100 km, hvor de så kan nå at nyde både udsigten og måske 4-5 minutters vægtløshed.

Den første forsker er allerede udtaget. Det er en af NASA's mest erfarne planetvidenskabsmænd, den 63-årige Alan Stern, der blandt andet har været en af lederne på NASA-programmet New Horizons flyvning til Pluto.

Han skal flyve med Virgin Galactic, og han får ganske travlt.

En af opgaverne bliver at afprøve et nyt kamera. Så i de par minutter, hvor han er vægtløs, skal han svæve rundt til rumskibets mange forskellige vinduer og forsøge at fotografere stjerner og planeter.

Alan Stern NASA 63 år gammel astronaut

63-årige Alan Stern bliver den første forsker, NASA sender ud i rummet ombord på et turistrumfly. (Foto: NASA)

Mange andre vil følge efter, og det er endda planen at give NASA's egne astronauter træningsture på turistrumskibe, inden de for alvor skal ud i rummet.

Rumskrot: Sammenstød og eksplosioner

16. oktober blev rummet overvåget mere end sædvanligt, fordi der var varslet et stort sammenstød ude i rummet 991 km over det Sydlige Atlanterhav.

En russisk navigationssatellit og et kinesisk rakettrin var på kollisionskurs, og var de stødt sammen, havde konsekvenserne været store.

Tilsammen vejer den russiske satellit og den kinesiske raket 2.800 kg, og en kollision ville ske med en fart på 53.000 km i timen.

Resultatet ville blive tusinder af sprængstykker, som i den høje bane næsten 1.000 km over Jorden ville cirkle ude i rummet i årtier, før de kom ind i atmosfæren og brændte op.

Beregninger viste, at et sammenstød ville forøge antallet af vragdele i denne højde med 10-20 procent og derved ville udgøre en stor fare for andre satellitter.

Men der skete heldigvis ingenting. Satellit og raket passerede hinanden, muligvis i en afstand på kun få meter.

Rumskrot produceres ved eksplosioner i raketter og satellitter

Der kan selvfølgelig komme andre sammenstød, men en ny rapport fra det europæiske rumagentur ESA viser, at sammenstød ikke er den største kilde for produktionen af rumskrot.

I de sidste 10 år har kollisioner kun spillet en rolle i 0,83 procent af de hændelser, hvor der blev produceret rumskrot.

Det meste rumskrot produceres ved eksplosioner i raketter og satellitter. Når en satellit opsendes, bruges normalt ikke alt brændstof i sidste trin af raketten. Normalt bliver trinnet bare afkastet og får lov til at passe sig selv.

Men så kan det ske, at brændstofresten pludselig eksploderer og splitter raketten ad i tusinder af småstykker. Batterier i satellitter kan også eksplodere.

En animation, som viser rumskrot i kredsløb om Jorden. (Video: ESA - European Space Agency)

Det er forholdsvis let at undgå disse problemer ved en så simpel ting som at tømme brændstoftankene helt, når satellitten er bragt i bane, eller aflade et batteri, før man slukker for en gammel satellit.

Men rummet er bogstavelig talt lovløst – internationale organisationer som FN kan henstille, men ikke tvinge, lande til at overholde bestemte regler.

Men statistikken taler sit tydelige sprog: I de sidste 20 år har der i gennemsnit hvert år været 12 såkaldte ’fragmentation events’, hvor der er blevet produceret rumskrot af den ene eller anden grund.

Vi skal i virkeligheden passe lige så godt på rummet som på naturen hernede på Jorden.

Serien 'Rumfarten'

'Rumfarten' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.

Her er forrige artikel i serien:

Rumfarten i oktober: Tre flyvninger, der skal føre til Månen - og en ny ide til at udforske Venus

Følg også med i serien 'Kig op', der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.

LÆS OGSÅ: Kig op i oktober: Meteorsværmen Orioniderne vender tilbage

Juno får nye opgaver

Siden 2016 har den amerikanske rumsonde Juno kredset om Jupiter og sendt et stort antal fantastiske billeder tilbage – se bare i artiklen  WAUUW! Se NASA's fascinerende ny billeder af Jupiter.

Det er gået så godt, at forskerne bag Juno nu har foreslået NASA at udvide flyvningen frem til 2025 og samtidig give rumsonden nye opgaver.

Den vigtigste nye opgave bliver at tage nærbilleder af tre af Jupiters fire store måner.

Allerede i sommeren 2021 kan Juno flyve forbi Ganymedes i en afstand af bare 1.000 km.

Endnu mere spændende bliver en tæt forbiflyvning af den isdækkede måne Europa i 2022. Fra en afstand på bare 300 km vil vi kunne få særdeles gode billeder af det islag, som dækker overfladen, og som skjuler et dybt hav, hvor der måske kan findes liv.

Juno medfører instrumenter, som kan måle tykkelsen af islaget og derved give oplysninger om, hvor vanskeligt det vil være at trænge gennem isen og ned til selve havet.

Man vil kunne måle, hvor isen er tyk, og hvor den er tynd. En af de ting, man vil holde meget øje med, er gejsere af vanddamp fra revner i overfladen.

Der er observeret gejsere med Hubbleteleskopet, men vi har endnu ingen nærbilleder.

I 2023 kommer turen så til den meget vulkanske måne Io, hvor der er mulighed for to forbiflyvninger i en afstand på 1.500 km. De vil om ikke andet nok resultere i de flotteste billeder, Juno har taget, hvis man er så heldig at kunne fange en vulkan, mens den er i udbrud. 

Ved disse udbrud slynges svovlpartikler og støv op til en højde på flere hundrede kilometer, fordi Io kun har en meget svag tyngdekraft. Det er endda sandsynligt, at et stort vulkanudbrud kan føre til et snevejr af frossen svovldioxid – og det, selv om Io ikke har en atmosfære!

Endelig vil Juno også kunne tage billeder af de ringe, der omgiver Jupiter. De er ikke nær så store og flotte som Saturns ringe, og vi ved ikke meget om dem, da de næsten kun kan observeres af rumsonder.

NASAs rumsonde JUNO

Videnskab.dk har fulgt JUNO's rejse, siden den i 2016 forlod Jorden. Sonden har leveret både overraskende data og fantastiske billeder af den kæmpe gasplanet Jupiter. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.