Er du også et A-menneske, der bare springer ud af sengen, når vækkeuret ringer? Går du samtidig tidligt i seng?
Ja, så kan du måske takke neandertalerne for det.
For så har du måske arvet nogle gener fra neandertalerne, vores forhistoriske fædre.
Det mener forskere, der har fået publiceret et nyt studie i tidsskriftet Genome Biology and Evolution i hvert fald.
For selvom de fleste gener fra neandertalerne, som moderne mennesker arvede for titusinder af år siden, er blevet luget ud af evolutionen, er en lille andel tilbage. Sandsynligvis fordi de hjalp tidlige moderne mennesker med at tilpasse sig det nye miljø, da de forlod Afrika og kom til Eurasien.
Måske præger neandertalernes tilpasning os i dag
Ifølge Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker ved Nationalmuseet, er det et spændende studie.
»Det er det jo i forhold til, hvordan vi kategoriserer os som A- og B-mennesker, for måske er der en genetisk tilpasning, som stadig præger os i dag,« siger han.
For omkring 70.000 år siden migrerede bølger af de tidligere mennesker, Homo sapiens, fra Afrika til Eurasien.
Da de ankom, stødte de på neandertalerne, Homo sapiens neanderthalensis, som allerede havde tilpasset sig livet i det koldere klima efter at have bosat sig i området hundredtusindvis af år tidligere.
Takket være krydsning mellem grupperne bærer vi mennesker i dag op til fire procent neandertaler-DNA, inklusive gener forbundet med hudpigmentering, hår, fedt og immunitet.
Netop noget af vores neandertaler-DNA relaterer sig altså også til søvn, mere specifikt det indre kropsur kendt som døgnrytmen.
\ Læs også
Udsat for varierende dagslys
For da de tidlige mennesker flyttede nordpå ud af Afrika, oplevede de varierende dagslys, kortere dage om vinteren og længere dage om sommeren, for første gang. Neandertalernes døgnrytme-gener hjalp sandsynligvis tidlige menneskers afkom med at tilpasse sig det nye miljø.
Da mennesker udviklede sig i det tropiske Afrika, var dagene i gennemsnit 12 timer lange. Nu bruger jægersamlere kun 30 procent af deres vågne tid på at samle mad, så 12 timer er masser af tid. Men jo længere nordpå man kommer, desto kortere bliver dagene om vinteren, hvor der er særlig mangel på mad. Så det giver mening for neandertalere og mennesker at begynde at samle mad, så snart der er noget lys.
»De har tilpasset sig disse områder heroppe, hvor der er mere forskel på sæsoner end i Afrika. Og der er noget ved sollys, som påvirker det biologiske ur, så man gør specifikke ting på bestemte tidspunkter, det vi i dag kalder for A- og B-mennesker,« siger Lasse Vilien Sørensen.
»Så når mennesket blander sig med de arkaiske typer, der har tilpasset sig området med forskelle på sæsoner, overfører de mutationer til os, som gør, at vi bedre kan tilpasse os klima, temperatur og dagslys,« uddyber han.
Nordpå er det fordelagtigt at have et kropsur, der er bedre i stand til at ændre sig til at matche de skiftende årstidsbestemte lysniveauer. Det er den evne, der gør individer mere tilbøjelige til at stå tidligt op.
Neandertaler-gener og A-menneskers DNA stemmer overens
I studiet sammenligner forskerne DNA fra moderne mennesker med genetisk materiale hentet fra neandertalerfossiler. Det viser sig, at neandertalere bar nogle af de samme kropsur-relaterede genetiske varianter som folk, der hævder at være A-mennesker.
For at forstå om mennesker, der lever i dag, stadig har disse neandertaler-genetiske varianter, og hvordan de fungerer, kiggede forskerne i UK Biobank. Det er en medicinsk database, der har genetiske og andre sundhedsoplysninger for hundredtusindvis af mennesker, inklusive selvrapporterede data om hvorvidt mennesker betragter sig selv som A-mennesker.
Og ikke nok med at mange mennesker bærer varianterne, generne var også konsekvent forbundet med at stå tidligt op.
Men tag det med et gran salt ...
Ifølge Peter K. A. Jensen, pensioneret læge, der har skrevet flere bøger om menneskets udvikling, er det »et arbejde af høj kvalitet og derfor også troværdigt«.
»Men som det også anføres af forfatterne, skal der flere studier til, inden vi kan være sikre på, at vi vitterligt har arvet gener for A-menneske fra neandertalerne,« siger han og fortsætter:
»Blandt andet vil det være væsentligt at undersøge flere mennesker, der lever i forskellige højder over havet. Neandertalerne levede også i Europas lavland i Vesteuropa, og mange tidlige moderne mennesker levede i Østafrika, hvor højden over havet mange steder er 1.500 til 2.000 meter.«
Det er Lasse Vilien Sørensen enig i.
»Der skal flere studier til, både af neandertalere, denisovaer, arkaiske Homo sapiens samt hos flere befolkninger i dag end blot Storbritannien for at forfølge tolkningerne fra dette studie,« siger han.
For ja, forskerne bruger kun data fra mennesker i Storbritannien, så resultaterne gælder muligvis ikke nødvendigvis for alle moderne mennesker.
Derudover kan mange forskellige faktorer ud over genetik også bidrage til, hvornår folk vågner, herunder sociale og miljømæssige påvirkninger.
»Man kan også sagtens tænke sig, at man kan være A-menneske, uden at det har noget med neandertalerne at gøre. Det er naturligvis en interessant iagttagelse, men om det gør noget ved vores forståelse af og syn på det moderne menneske, er jeg mere usikker på,« siger Peter K. A. Jensen.
