Inde i os har vi alle et biologisk ur. Du kan ikke bekæmpe det, og du hører det ikke tikke. Men du mærker formentlig effekten af det hver dag.
2 ud af 10 har en biologisk rytme, som er længere end 24 timer; det såkaldte 'lagen-skræk'. Andre har en lidt kortere døgnrytme end 24 timer, og de vågner af sig selv om morgenen.
6 ud af 10 befinder sig et sted midt i mellem, men også disse personer har en lidt længere biologisk rytme end døgnets 24 timer, fortæller professor i samfundspsykologi Ståle Pallesen ved Universitetet i Bergen.
LÆS OGSÅ: Hjernens ur er ikke bygget til 24-timers-samfundet
A-mennesker er mere strukturerede
B-mennesker udskiller hormonet melatonin senere på aftenen end A-mennesker.
Om man er A-menneske eller B-menneske er et resultat af både arv og miljø, ifølge Folkesundhedsinstituttet.
Men forskellige internationale studier viser, at morgenmennesker, der springer ud af sengen, længe før de skal, også adskiller sig fra B-mennesker på andre måder.
»A-mennesker og B-mennesker har nogle forskellige personlighedstræk,« bekræfter professor Ståle Pallesen, som forsker i søvn og søvnmønstre.
»Studier viser, at B-mennesker i gennemsnit scorer lavere på planmæssighed, orden og er mindre strukturerede.«
Dine arbejdstider påvirker dit søvnmønster
B-mennesker har et aktivitetshøjdepunkt senere på dagen end A-mennesker, fortæller Ståle Pallesen.
Mens B-mennesker er allermindst aktive klokken 05:20 om morgenen, er A-mennesker mindst aktive klokken 04:00.
Det betyder, at de fleste B-mennesker sover sødt til klokken halv seks om morgenen, mens A-mennesker står tidligere op.
Men det ser ud til at ændre sig med alderen.
»Man er mest B-menneske i 20-års-alderen, og de fleste bliver mere A-menneske med tiden,« siger Ståle Pallesen.
Ud fra et igangværende, langvarigt studie af sygeplejersker har forskere fundet klare indikatorer på, at forbindelsen til arbejdslivet påvirker, hvor meget B-menneske man bliver:
»Mange nattevagter, orlov eller reducerede stillingsprocenter ser ud til at påvirke deltagerne til at blive mere B-menneske,« siger Ståle Pallesen.
En gennemgang, der er blevet foretaget af den amerikanske netavis Huffington Post, viser, at døgnrytmen påvirker dig på utrolig mange områder.
»De fleste af os er neutrale og står normalt op, når det er lyst udenfor og falder til ro om aftenen,« siger Frederick M. Brown, psykolog og direktør ved Human Performance Rythm Laboratory ved Penn State University, til Huffington Post.
Morgenmennesker er i bedre humør
Morgenmennesker er disponeret for at være gladere end natteravne. Forskere har fundet en sammenhæng mellem unge morgenmennesker og godt humør.
En kandidatstuderende ved universitetet i Toronto og Rottman Research Institute ville undersøge, om dette også gjaldt for ældre personer.
»Vi opdagede, at både ældre og unge, der var oplagte om morgenen, var mere positive. Morgenmennesker rapporterede også i højere grad, at de følte sig friske,« siger Renee Biss til Huffington Post.
I studiet, der viser en sammenhæng mellem lykkefølelse og morgenmennesker, deltog 435 unge voksne og 297 ældre voksne.
Der er to mulige forklaringer på, at det forholder sig sådan. Natteravne kan slet og ret være mindre lykkelige, fordi en almindelig 8-16 arbejdsdag er hårdere for dem at tackle.
Men det kan også være, at de føler sig mindre friske, fordi de får mindre dagslys, som er en kendt humørpåvirker.
Folk, der går tidligt til ro, er fagligt stærkere
Et andet studie har vist, at studerende, der karakteriserer sig selv som morgenmennesker, fik bedre karakterer.
Det kan skyldes morgenmenneskernes måde at leve på.
De går tidligt i seng og dropper studenteraktiviteter om aftenen, som kan distrahere dem fra at yde maksimalt.
»De vågner tidligt, hvilket betyder, at de har lettere ved at holde timen ud eller at få presset mere læsning ind,« siger forsker Daniel J. Taylor, ph.d. og assisterende professor i psykologi ved Universitetet i Nord Texas, til hjemmesiden WebMD.
Mere samvittighedsfulde og mere effektive
Ifølge Frederick M. Brown ved Penn State har en række studier også påvist en sammenhæng mellem morgenmennesker og samvittighed.
I et lille studie med 367 personer svarede flere morgenmennesker, at de brugte tid på at lægge planer og følte, at de måtte gøre noget aktivt for at skabe forandringer.
Personer, der er mere samvittighedsfulde, er også mere effektive, organiserede og mål- og detaljeorienterede.
De er bedre forberedt, næsten ængstelige, men på en positiv måde, ifølge Frederick M. Brown.
Det kan måske være en forklaring på, hvorfor morgenmennesker i højere grad planlægger fremad og er mere proaktive, når de står foran opstående problemer.
Selvfølgelig findes der undtagelser på begge sider. Det er en forenkling at sige, at alle morgenmennesker er proaktive, indrømmer forskerne.
Risiko for depression er større, hvis man går sent i seng
Flere studier har påvist en sammenhæng mellem ønsket om at være længe oppe med øget forekomst af depression, skriver Huffington Post.
Blandt andet viser en stor finsk undersøgelse fra 2007, at natteravne er mere udsatte for at udvikle depression.
Men det er uklart, om det skyldes noget iboende ved det at være natteravn, eller om det skyldes samfundets krav.
»Morgenmennesker har skabt reglerne for os alle, hvornår man skal stå op, hvordan ting er organiseret, og hvornår noget er lukket.«
»Aftenfolket har ikke haft så mange valg og vandrer ofte rundt med kronisk søvnmangel. Det alene er nok til at risikere psykisk og fysisk helbred,« siger Frederick M. Brown.
Flere studier har vist, at mangel på søvn kan give en række negative sundhedseffekter som fedme, hjerteproblemer og diabetes. Det kan sågar skade generne.
Natteravnen er oftere narcissist
Et mindre studie fra 2013 viser, at morgenmennesker er mindre tilbøjelige til at udvikle en personlighedstype, der kaldes mørk triade.
Folk, der har denne personlighed, har oftere narcissistiske, manipulerende og psykopatiske personlighedstræk.
Men blandt både morgenmennesker og natteravne er der ekstreme og milde tilfælde, tilføjer Michael Smolensky ved Universitetet i Austin til Huffington Post.
Kuren til at blive mere A-menneske: kvit smøger og alkohol, og få nogle børn
Det er et relativt stabilt personlighedstræk, om man er A- eller B-menneske, viser en større undersøgelse, som er udført af Folkesundhedsinstituttet, hvor 1.144 norske sygeplejersker deltog over en to-årig periode.
Men det er muligt at ændre døgnrytmen ved at begrænse kunstigt lys om aftenen og få nok naturligt lys om morgenen, ifølge Folkesundhedsinstituttet. Der er også andre faktorer, som spiller ind:
-
Hvis man nedsætter sit alkoholforbrug og stopper med at ryge, kan man også vende søvnmønsteret og blive mere A-menneske, viser studier.
-
At få børn eller at have et barn, der flytter ind, har samme effekt.
- Dagslys er en kendt humørregulator. Det gælder også for natteravne. Men jo mere ekstrem en kronotype man er, desto vanskeligere er det at skifte søvnvaner.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
