Efter slankemedicin: Vægten vender hurtigere tilbage end efter en traditionel kur

Slankemedicin er blevet udråbt som et vidundermiddel og har taget verden med storm.

For den får kiloene til at rasle af.

Siden Wegovy kom på markedet i slutningen af 2022, har 119.039 danskere indløst en recept.

Men omkring halvdelen, der begynder på medicinen, stopper i løbet af det første år. Og så finder kiloene vej til kroppen igen.

Det gælder ikke bare for Wegovy, men for forskellige typer af vægttabsmedicin, slår endnu et studie nu fast.

Et nyt studie af forskere ved University of Oxford, publiceret i BMJ, viser, at personer i gennemsnit genvinder al den vægt, de tabte, inden for 18 måneder efter at de er stoppet med slankemedicinen.

Det er overraskende hurtigt.

Næsten fire gange hurtigere end den vægtøgning, man ser efter at have stoppet vægttabsprogrammer baseret på kost og fysisk aktivitet.

Vægten steg med 400 til 800 gram om måneden

Studiet tager udgangspunkt i 37 eksisterende studier vedrørende vægttabsmedicin med 9.341 deltagere.

Deltagerne i studierne tog i gennemsnit vægttabsmedicin i 39 uger.

Mere konkret viser det, at de personer, der stoppede med at tage deres vægttabsmedicin, tog mellem 0,4 og 0,8 kilo på om måneden.

Men det var ikke bare vægten, der steg, også følgesygdommene kom tilbage.

De forbedringer, der var set under vægttabet, som blodtryk, kolesterol og blodsukker, gik altså i sig selv igen.

»Når du tager på igen, følger sygdomme også med. Så det er jo en dårlig nyhed; for data viser generelt, at det er svært at fastholde et vægttabsforløb over tid, også når man er i behandling,« siger Christoffer Clemmensen, der er lektor ved Metabolismecenteret på Københavns Universitet, efter at have læst det nye studie.

Det er ikke kun de fysiske følgesygdomme, der risikerer at vende tilbage sammen med vægten.

»Der kan også være psykologiske skadevirkninger ved så hurtig vægtøgning og ved gentagne cyklusser af vægttab og vægtøgning,« pointerer den britiske fedmeforsker Louisa Ells, som har læst studiet for Videnskab.dk.

Hun henviser til et studie om 'elevatorvægt' og psykiske problemer og er bekymret for, at trøstespisning hurtigt vender tilbage, så snart behandlingen stopper. Hun mener derfor, at vægttabsmedicin kun bør ordineres sammen med et omfattende støtteprogram.

»Det bør inkludere psykologisk støtte til at arbejde med de bagvedliggende psykologiske årsager til vægtøgning. Derudover bør programmet også indeholde ernæringsvejledning og støtte til fysisk aktivitet,« foreslår Louisa Ells, der er professor ved Leeds Becket University i England.

Forskerne bag det nye studie understreger, at det ikke skyldes medicinen, at folk tager vægten på igen. Det afspejler fedmes natur som en kronisk tilstand med tilbagefald.

Kan motion bevare vægttabet?

Studiet kaldes »stærkt« af Signe Sørensen Torekov, der har lavet lignende forskning som professor på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet.

Sidste år udkom hun og hendes kolleger med et studie, hvor de havde testet, hvad der sker for deltagere, der stopper med at tage deres vægttabsmedicin med og uden et træningsprogram.

»Vi var de første, der beskrev, at du tager på, når du stopper med at tage din vægttabsmedicin, med mindre du er fysisk aktiv, gerne med høj puls, cirka to timer om ugen.«

Ved udgivelsen af Signe Sørensen Torekovs studie var andre forskere dog ikke overbeviste om, at det beviser, at man med motion kan holde vægttabet helt ved lige.

Det er da heller ikke så simpelt, mener Rasmus Køster-Rasmussen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

»Det nye studie viser, at selv om man får nye sunde vaner og fortsætter med daglig motion, slankekost og hjælp fra en personlig træner, så stiger ens vægt alligevel, når man stopper med medicinen,« siger han.

I sommer udkom et dansk forskerhold med en oversigtsartikel, hvor de har gennemtrawlet bunkevis af forskning i vægtregulering.

Konklusionen er, at ser man på studier med fokus på livsstilsændringer, er det færre end fem procent, som lykkes med at holde vægten nede på lang sigt.

»Vi skal passe på med at sige, at man godt kan holde vægten, efter man stopper med vægttabsmedicin, for så føler alle de mange mennesker, som tager på igen, at det er deres egen skyld, og det medfører skyld, skam og øget selv-stigmatisering, som er skadeligt for den psykiske og sociale sundhed,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Er slankemedicin til langsigtet brug?

Resultaterne får forskerne bag studiet til at advare mod kortvarig brug af vægttabsmedicin, der indeholder det kunstige hormonlignende stof semaglutid, som øger mæthedsfølelsen.

For at bibeholde vægttabet og nyde godt af de andre sundhedsfordele, der hører med til vægttab, kan overvægtige potentielt få brug for medicinen resten af livet.

Christoffer Clemmensen er enig.

»Vi er nødt til at tænke på overvægt på lige fod med andre kroniske sygdomme, for vi slipper ikke af med den, og den kræver en livslang behandling,« siger han.

»Vægttabsmedicin som blandt andet Wegovy kan man med rette måske kategorisere på linje med andre former for medicin mod kroniske lidelser, som blodtrykssænkende medicin, kolesterolsænkende medicin, anti-diabetes lægemidler, som man jo også typisk tager livsvarigt og altså ikke stopper med igen.«

Så langt er Louisa Ells dog ikke klar til at gå.

»Jeg synes, det er for tidligt at sige, da vi endnu ikke kender konsekvenserne af langvarig brug.«

Hun savner svar på spørgsmål om mulige ukendte bivirkninger, blandt andet hvad medicinen på langt sigt gør ved tarmbakterierne og muskelmassen.

Desuden vil hun gerne have undersøgt, hvorvidt brug af fedmemedicin over lang tid påvirker psyken, især i forhold til spiseforstyrrelser, kropsopfattelse og trivsel.

»De her behandlinger vil kun være en lappeløsning, indtil de grundlæggende årsager til fedme bliver tacklet, for eksempel madmiljøet og de psykologiske faktorer, der påvirker vores spisevaner,« lyder det fra Louisa Ells.