Som led i en ambitiøs indsats for at bremse klimaforandringerne og mindske tabet af biodiversitet er der storstilede planer om at plante mere end 1 billion træer verden over i løbet af dette årti.
Men hvis historien er noget at gå efter, vil mange af de plantede træer ikke overleve, og hvis de gør, kan de ende som biologiske ørkener uden den rigdom og robusthed, der kendetegner sunde skove.
Sådan behøver det dog ikke at være.
FN har udpeget 2021-2030 som tiåret for genopretning af økosystemer. Dette initiativ er en global opfordring til handling for at beskytte og genoprette naturen på verdensplan, bekæmpe klimaændringer og standse tabet af biodiversitet.
Træplantning er blevet et centralt element i den indsats, båret frem af initiativer som Bonn Challenge og Trillion Trees Campaign, der har som mål at genoprette 150 millioner hektar forringede og afskovede landskaber inden 2020, og 350 millioner hektar inden 2030.
At satse på én art er en afgørende svaghed
Mange af løfterne om træplantning har dog en afgørende svaghed: De bygger i alt for høj grad på plantager med monokultur, som er enorme arealer beplantet med én enkelt træart eller afgrødeart.
Monokulturplantager anlægges som regel først og fremmest for at producere træ. Men disse højproduktive plantager indebærer også stor risiko og kan være overraskende skrøbelige.
Når tørke, skadedyr eller skovbrande rammer, kan hele plantager med monokultur bryde sammen på én gang.
I et eksempel døde næsten 90 procent af 11 millioner nyplantede træer i Tyrkiet inden for tre måneder som følge af tørke og manglende vedligeholdelse.
Skove er langt mere end leverandører af træ. De regulerer vandkredsløb, lagrer kulstof, skaber levesteder for vilde dyr, køler de omkringliggende landskaber og kan endda gavne menneskers sundhed.
I stedet for at satse alt på én enkelt art og håbe på det bedste peger forskningen nu på en bedre vej, der både kan give økologiske og økonomiske gevinster og samtidig mindske risikoen:
Beplantninger med flere arter, som efterligner biodiversiteten i en naturlig skov og med tiden skaber skove, der vokser hurtigere og er mere modstandsdygtige over for de konstante trusler.
Vi er samfunds- og landskabsøkologer ved Smithsonian Environmental Research Center. Siden 2013 har vi og vores kolleger testet denne idé grundigt i et stort forsøg på økosystemskala kaldet BiodiversiTREE.
Konklusionen er påfaldende: Træer i blandede skove overlever ikke bare; de vokser sig større end deres artsfæller i monokulturer og understøtter langt mere biodiversitet.
Træer med forskelligartede naboer vokser sig større
For 13 år siden gik vi sammen med frivillige om at plante næsten 18.000 små træer på cirka 24 hektar tidligere brakmarker ved Smithsonian Environmental Research Centers område ved det største flodudløb i USA, Chesapeake Bay.
Vi plantede ikke blot én enkelt art. Vi plantede 16 forskellige hjemmehørende arter:
- Nogle arter var hurtigt voksende træarter, der bruges til tømmer.
- Nogle var mindre træer og arter, der vokser under skovens højeste kroner.
- Og andre var langsomt voksende arter, som måske først når fuld størrelse efter 100 år eller mere.
- Nogle områder blev plantet med kun én art, i ensartede rækker med den samme art igen og igen.
- Andre blev plantet med tilfældige blandinger af 4 eller 12 arter, svarende til den mellemste og højeste grad af trædiversitet i tilsvarende store dele af vores lokale skove.
Vi stillede et enkelt spørgsmål: Hvad ville der ske, hvis vi forsøgte at efterligne naturen og plante en blanding af arter i stedet for en monokultur? Mere end et årti senere er forskellene markante.
De områder med monokultur, der overlevede, ligner traditionelt plantageskovbrug, som historisk har præget store landområder i det sydøstlige USA og det nordvestlige USA ved Stillehavet.
De består af rækker af høje, smalle træer med sparsomme trækroner og kun lidt liv nedenunder.
Områderne med blandede arter er derimod lagdelte, komplekse og dynamiske, med løv, der fylder trækronerne ud, og en mangfoldighed af planter og dyr, som trives nedenunder.
\ Læs også
Reelle økologiske forbedringer
De visuelle forskelle vidner om reelle økologiske forbedringer. Træer, der vokser i blandede områder med blandt andet vigtige træarter til tømmer som poppel og rød-eg, er op til 80 procent større end de samme arter, når de vokser alene.
Områder med blandede arter havde færre bladpatogener, mere talrige larvesamfund, som fungerer som føde for fugle, og en større fytokemisk diversitet i bladene (fytokemi omhandler de kemiske forbindelser, der produceres i bladene, red.).
Vores hypotese er, at disse kemiske stoffer i bladene, hvoraf nogle afskrækker dyr fra at æde dem, reducerede skader fra sultne hjorte og dermed i sidste ende førte til større vækst i områderne med blandede arter.
Områder med flere træarter havde også langt fyldigere og tættere løvtag, hvilket skabte køligere og mere skyggefulde forhold, som hjælper planterne i underskoven med at trives og understøtter op til 50 procent flere insekter, edderkopper og fugle.
Det samme mønster går igen langt ud over vores eget forsøgsområde.
BiodiversiTREE-projektet er en del af TreeDivNet, som er et globalt netværk af store forsøg med mere end 1,2 millioner træer og hundredvis af arter.
På tværs af kontinenter og klimazoner er resultaterne entydige: Skove med en blanding af arter har en tendens til at vokse sig større, lagre mere kulstof og være at stress fra tørke, skadedyr og sygdomme.
Hvorfor er monokulturer stadig så udbredte?
Trods flere årtiers dokumentation er beplantninger med blandede arter stadig relativt sjældne i praksis.
De fleste kommercielle skovbrug baserer sig fortsat på monokulturer, og plantagerne tæller med i internationale træplantningskampagner, der skal bremse klimaforandringerne og vende tabet af biodiversitet.
Årsagerne er som regel praktiske: Blandede beplantninger kan være mere komplekse at designe, mere bekostelige at etablere og mere vanskelige at forvalte.
Det er også afgørende, at der indtil for nylig har været begrænset dokumentation for, at de kan matche eller overgå det økonomiske afkast fra konventionelle plantager.
\ Læs også
Bygge bro mellem forskning og praksis
Et nyt forsøg ved Smithsonian Environmental Research Center kaldet Functional Forests skal bidrage til at bygge bro mellem forskning og praksis.
Her udvikler vi målrettet sammensatte kombinationer af træer for at undersøge, om bestemte artsblandinger kan give økologiske fordele og samtidig levere tømmer og andet, som mennesker har brug for i en velfungerende, bæredygtig økonomi.
Hver af de 20 træarter i Functional Forests-projektet er valgt, fordi de kan bidrage med én eller flere fordele, blandt andet tømmer, levesteder for vilde dyr, føde til mennesker, modstandsdygtighed over for hjorte og robusthed over for klimaforandringer. Men ingen enkelt art har alle disse egenskaber.
I nogle af de knap 200 områder plantes kun én art, mens andre tilplantes med nøje sammensatte blandinger af fem arter, udvalgt efter de funktioner, de kan tilføre skoven.
Nogle områder beskyttes mod hjortene, mens andre ikke bliver beskyttede.
Ved at sammenligne disse tilgange kan vi undersøge, hvordan forskellige strategier for beplantning klarer sig på tværs af en række mål, fra tømmerproduktion til fødevareproduktion og fra biodiversitet til klimaresiliens.
Lodsejere og lokalsamfund har forskellige prioriteter, hvad enten målet er at producere træ, understøtte dyreliv eller skabe skove, der kan modstå et klima i forandring.
Idéen bag Functional Forests er at designe beplantninger, der kan levere flere af disse fordele på én gang i stedet for kun at optimere efter ét enkelt mål ved at udnytte biodiversitetens positive effekter til at nå konkrete mål i den virkelige verden.
Plant 1 billion træer med omtanke
Der er meget på spil. Genopretning er blevet et stort globalt investeringsområde, og der bruges allerede mange hundrede milliarder dollars om året.
Gør vi det forkert, betyder det spildte ressourcer og forpassede muligheder for at håndtere nogle af vores tids mest presserende miljøudfordringer.
Hvis verden skal plante en billion træer, mener vi ikke, at det er nok blot at sætte små træer i jorden. Vi er nødt til at gentænke, hvad en skov bør være.
Målet er ikke bare at få træer til at vokse. Det er at skabe skove, der vil bestå.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
