Nina fulgte danske øboere, og så ramte stormfloden: Det har lært hende noget nyt om klimakrisen

Da Nina Baron sejler til den lille sydfynske ø Skarø i efteråret 2021 for at høre om øboernes forhold til klimaforandringer, bliver hun overrasket.

Hun er sociolog og forsker i katastrofer og beredskab.

Og på sin sejltur til Skarø har hun taget en undren med sig: Hvordan forholder man sig til den tiltagende risiko for stormfloder og oversvømmelser, når man har bosat sig på en af de allermest udsatte danske småøer?

I hendes allerførste møde med øens beredskabsansvarlige Bjarne Madsen og flere andre øboere rammer overraskelsen så.

De lokale tager det med ophøjet ro. Der er ikke meget bekymring at finde.

‘Det er ikke, fordi jeg ikke tror på klimaudfordringer. Men det bliver ikke i min levetid’, er synspunktet, som de lokale deler igen og igen, fortæller Nina Baron, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, til Videnskab.dk.

Hvad de ikke vidste dengang i 2021, var, at de to år efter skulle kæmpe mod den værste stormflod i Danmark i mere end 100 år.

Nina Baron har talt med øboerne før og efter den ødelæggende storm, der fik vandet til at stige med over to meter.

Det har lært hende noget vigtigt om klimakrisen, og hvordan den opleves af de mennesker og samfund i Danmark, der er mest påvirket af den.

Stormfloden rammer Skarø

Skarø er hjemsted for 28 indbyggere. Med sine to kvadratkilometer er øen mindre end Amager Fælled i København.

Med forudsigelser om et stigende havniveau, vil risikoen for stormfloder og oversvømmelser øges, og så vil øen med al sandsynlighed blive endnu mindre.

Men allerede nu sluges dele af Skarø af havvandet, som presser sig ind over øens gamle diger.

Nogle af øboerne beskriver det som en følelse af, at man langsomt drukner, fortæller Nina Baron.

Truslen til trods bliver småøerne ofte overset, når kommunerne afsætter midler til klimatilpasning, da der bor få indbyggere.

»Øboerne ved godt, at når vandet står højt, kommer beredskabet med blå blink til at fokusere på Svendborg eller Faaborg,« siger Nina Baron.

Hvis stormfloden kommer, må øboerne klare sig selv.

Det er lige netop det, der sker en oktoberdag i 2023, da en 100-års begivenhed rammer Skarø.

En voldsom stormflod pisker ind over kyster, store oversvømmelser skyller ind over Skarø og ødelægger havnen.

Bygninger står under vand og landbrugsjord og diger får store skader.

Fællesskabet er øens styrke

Da meldingen om en stormflod tikker ind, mødes flere øboere på Skarø på deres lokale bar, Papegøjen.

»De bliver enige om, at de nok hellere må gøre noget,« fortæller Nina Baron, der ikke var til stede under stormen, men talte med flere af de lokale umiddelbart efter.

Øboerne går i fællesskab i gang med at få bundet ting fast og pakket lavtliggende huse ind i plastik.

Langt ude på øens kyst bor en familie i et hus, som er i fare for at blive oversvømmet.

En række øboere kører derfor ud i en traktor med høje hjul gennem 40 centimeters vand for at evakuere familien.

»Familien ville have svært ved at komme væk, hvis der ikke var nogen fra øen, der havde været ude og hente dem. Så situationen viste, at de har et stærkt fællesskab,« siger Nina Baron.

Klimaet fylder ikke

Nina Baron står sammen med andre nordiske forskere bag et nyt studie, der netop har undersøgt, hvordan otte små samfund, herunder Skarø, rundt om i Skandinavien håndterer klimaforandringernes udfordringer.

I forskningen er der en ting, der går igen på tværs af de små lokalsamfund i Norge, Sverige, Finland, Danmark og på Færøerne.

Klimaet fylder ikke meget i de lokales bevidsthed.

Det er på trods af, at det er lige netop dem, der vil stå midt i stormfloden, skovbranden eller oversvømmelsen og opleve det ekstreme vejr, der ifølge forskningen bliver mere og mere udbredt som følge af klimaforandringerne.

»Det er interessant, at det ikke er unikt i Danmark, men noget, man også oplever i Sverige og Norge,« siger lektor Helene Dyrhauge, der forsker i bæredygtig omstilling på Roskilde Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.

»Klimaforandringer er et abstrakt emne for dem, og man har svært ved at forbinde det til ens egen nære verden, hvor man ser, at det regner mere, og man får vand i kælderen, eller der kommer andre stormskader.«

Man kan da heller ikke altid koble en vejrbegivenhed direkte til klimaforandringerne. Men forskningen peger entydigt på, at klimaforandringerne øger risikoen for, at ekstremt vejr kan ske.

Håb

Mødet med skarøboerne har også tændt et håb i Nina Baron.

Det tætte sammenhold på øen gør, at de står sammen, når krisen rammer, viser hendes forskning.

Det er en kultur, som eksisterer, i kraft af at de bor på en lille ø. Skarø har derfor også sit eget akutberedskab.

»Når de ringer 112 på øen, er det faktisk frivillige, der starter med at rykke ud. Det er den mentalitet, de har her,« siger Nina Baron.

Netop mentaliteten er interessant for katastrofeforskeren:

»Øboerne er godt klar over, at de ikke kan sikre alle huse, men de kan måske hjælpe folk med at komme et andet sted hen, mens stormen raser.«

Skarø er på den måde billedet på, hvordan vi alle bør handle, når krisen rammer, siger forskeren:

Civilsamfundet skal tage aktivt del i beredskabet. Vi skal være forberedte til tænderne og opmærksomme på, hvordan vi hver især kan hjælpe hinanden.

Borgerne kan ikke vente på, at myndighederne griber ind med klimaløsninger.

Stormfloden er et wakeup call

Forskernes arbejde kan lige nu opleves i dokumentarfilmen ‘Ilden, Vandet, Jorden, Luften’, der havde dansk biografpremiere i april.

»Du må godt gå op og sidde i min gamle jolle og lægge den ud i gården og sætte dig derude, hvis du er utryg,« griner den beredskabsansvarlige Bjarne Madsen i dokumentaren, da en kvinde i dokumentarfilmen spørger ind til en beredskabsplan.

Men stormfloden i oktober 2023 bliver et wakeup-call for skarøboerne og Bjarne Madsen, fortæller Nina Baron:

»Der sker et kæmpe skift, hvor han, fra at være nærmest ligeglad, virkelig træder i karakter. Han står derude i regntøj og gummistøvler og leder sine tropper efter bedste evne.«

Samtidig bliver øboerne klar over, at de fremover skal have fyldt lageret op med sandsække og plastik, næste gang skaden vil ske.

»Ondt i øbo-hjertet«

I en anden scene fra dokumentarfilmen sidder fire kvinder fra Skarø og strikker over en kop kaffe. Snakken går først på strikketøjet, men så drejer samtalen sig.

»Det gør jo ondt i øbo-hjertet at tænke på, at øen måske er oversvømmet om 50-100 år,« siger øboeren Jonna Møller.

»Det er ubærligt, når man er født her. Det er så stor en del af en.«

Når borgerne eksempelvis skal sikre deres huse mod oversvømmelser, er de drevet af, at de gerne vil beskytte det særlige sted, de bor.

»De har en ekstremt stærk stedstilknytning. Og de kan ikke i deres vildeste fantasi forestille sig at bo andre steder,« siger Nina Baron.

Man behøver ikke være klimaaktivist for at handle

Hvad der skal blive af øen i fremtiden, fylder også i Nina Barons tanker.

»Jeg håber, filmen viser, at vi aldrig skal give op. Klimaforandringer kan virke abstrakte, men vi kan også spørge, hvad kan vi gøre helt lokalt?« siger Nina Baron.

Samtidig viser både filmen og hendes forskning, at man behøver ikke at være aktivist eller særligt interesseret i klimaet for at kunne handle på konsekvenserne, fortæller hun.

»Bjarne, Jonna og nogle af de andre på Skarø hverken taler eller interesserer sig for det.«

»Men når der som en konsekvens af klimaforandringerne kommer en stor stormflod, så reagerer de og gør en indsats for at mindske skaderne,« siger hun.

Alle videoklip i artiklen stammer fra filmen 'Ilden, Vandet, Jorden, Luften', der er instrueret af Phie Ambo og produceret af Tambo Film. Filmen havde dansk biografpremiere den 23. april 2026.