Flere medier har de seneste uger beskrevet, hvordan danskerne i gennemsnit vurderer, at muslimer udgør 15 procent af befolkningen, se blandt andet TV 2, Berlingske og Bias.
I virkeligheden udgør muslimer 4,1 procent af den danske befolkning.
Tallene stammer fra en undersøgelse, der er gennemført af det store britiske opinionsinstitut Ipsos MORI.
Men på Twitter skete der noget…
\ Data og Tal
Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om ‘Data og Tal’.
Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder.
Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser.
Mens den følelsesladede debat raser i medierne og blandt befolkningen, konsulterer politik- og holdningsforsker Rasmus Tue Pedersen forskningsannalerne. Her er konklusionen klar: Undersøgelsens resultater er slet ikke nye.
»Denne graf ser ud til at overraske folk, men vi har i årtier vidst, at folk overestimerer minoritetspopulationer,« skriver han på twitter med henvisning til Ipsos’ resultater.
Straks efter følger han op med et nyt tweet, hvor han giver os besked om, at vi godt kan spare krudtet på at forsøge at bringe fakta på bordet. Det betyder nemlig ikke det store for befolkningens holdninger til muslimer.
»… Og korrigering af denne fejlopfattelse vil ikke nødvendigvis ændre folks holdninger«
Videnskab.dk greb derfor straks telefonen og ringede til forskeren for at få en ordentlig forklaring.
I den anden ende af telefonforbindelsen sad Rasmus Tue Pedersen heldigvis klar til at gøres os klogere på, hvad forskningen egentlig siger om opfattelsen af antallet af muslimer og betydningen for vores holdninger. Først mindretallets omfang.
»Det er et interessant resultat, men det er ikke overraskende. Man har lavet denne type studier i mere end 20 år og stort set altid fundet frem til resultater, der minder om det nuværende,« fortæller han.
Han henviser eksempelvis til et studie fra 1993, der kom frem til et lignende resultat.
»Det væsentligste ved denne historie er, at mange i sidste uge var hurtige til at udlægge det her som et tegn på ekstrem fremmedfjendskhed, fordi befolkningen ikke kender det rigtige tal. Men tallet siger ikke noget om fremmedfjendskhed blandt danskerne.«
Hvis fejlopfattelsen af muslimernes andel af befolkningen ikke skyldes, at vi er fremmedfjendske, hvad er så forklaringen? Måske fylder de bare meget?
Muslimer fylder meget i gadebilledet
Hos Dansk Folkeparti er integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen klar med en forklaring på, at befolkningen overvurderer antallet af muslimer så markant.
»Muslimer fylder bare meget og har en evne til konstant at gøre opmærksomme på sig selv. De fylder meget i gadebilledet, i den offentlige debat, på institutioner og på arbejdspladser. Det er en meget særlig evne at have, men den har de,« siger han til Berlingske.
Men den forklaring er for let købt, hvis man ser på, hvad der ligger af forskning på området.
Mange studier i USA har bedt befolkningen om at vurdere, hvor stor en andel henholdsvis sorte amerikanere, latinoer, jøder, homoseksuelle eller asiater udgør af befolkningen.
»Folk skyder altid over i den slags undersøgelser. Fejlopfattelsen er ikke unik for den situation, Europa står i,« siger Rasmus Tue Pedersen.
Fejlopfattelsen er altså slet ikke unik for muslimer.
Den nuværende undersøgelse viser da også, at danskerne skyder langt forbi på en række områder, der ikke har noget med muslimer at gøre. Gå selv på jagt i danskernes opfattelse af samfundet i grafikkerne herunder.
Fejlopfattelsen gælder også sex før ægteskab og homoseksuelle
Den første graf viser, at danskerne ikke er de eneste, der overvurderer andelen af muslimer i landets befolkning. Fejlopfattelsen findes i rigtig mange lande.
Den anden graf viser, at danskerne langt fra er den befolkning, der overvurderer muslimernes omfang mest. I toppen ligger Frankrig, der overvurderer muslimernes andel af befolkningen med 24 procentpoint.
Den tredje graf viser, at danskernes fejlopfattelse gælder mange aspekter af samfundet og altså ikke kun muslimerne. Eksempelvis tror vi, at danskerne har det sværere moralsk med sex før ægteskabet, homoseksualitet og abort, end det egentlig er tilfældet.
Et spørgsmål om matematik
Men hvis forklaringen ikke er, at muslimerne »fylder meget i gadebilledet«, hvad er så egentlig årsagen til, at vi ikke kender vores eget samfund bedre?
Rasmus Tue Pedersen forklarer, at det delvist bare er et resultat af, at folk har svært ved at vurdere den slags abstrakte størrelser. Men det er også et spørgsmål om matematik.
»Det drejer sig om små mindretal, som befolkningen skal forsøge at sætte procenter på. Hvis der er fem procent muslimer i Danmark, er det begrænset, hvor meget man kan undervurdere dem, mens man godt kan skyde både 5, 10 og 20 procentpoint for højt. Derfor er matematik en stor faktor.«
For os, der ikke har 9. klasses matematikopgaver i helt frisk erindring, betyder det, at det er muligt at gætte på en meget højere andel af muslimer, mens man kun kan gætte lidt under. Dermed kan man lave gæt, der påvirker gennemsnittet meget opad, men kun en lille smule nedad.
Derfor vil der typisk blive gættet for højt, når det drejer sig om et relativt lille mindretal.
Uvidenhed er rationel
Men befolkningen kunne jo have læst om tallet i aviserne eller have opsøgt den specifikke viden på anden måde. Så burde de ikke kende det rigtige tal?
Rasmus Tue Pedersen forstår godt, at befolkningen ikke gør det. Han mener faktisk, at det er klogt ikke at bruge tid på at jagte statistikkerne som almindelig borger.
»Det er jo ikke fordi, folk er dumme. Det er bare meget abstrakt viden, som folk ikke kan bruge til ret meget. Det er jo ikke urimelig uvidenhed,« mener forskeren og tilføjer, at han anser det for at være rationelt, at folk ikke bruger ressourcer på at kunne alle statistikkerne udenad.
»Om andelen af muslimer i Danmark er 5, 10 eller 20 procent, fortæller jo ikke mig som borger ret meget om, hvad jeg skal synes om kvinder, der går med tørklæde, eller om børnene skal have serveret frikadeller i børnehaven,« siger han.
Læs om, hvad der skaber befolkningens politiske holdninger i artiklen ‘Danskernes syn på muslimer påvirkes af ansigter – ikke tal‘.
