Når krybskytter i stort antal nedlægger elefanter med store, værdifulde stødtænder, kan det føre til, at de næste elefant-generationer bliver mere og mere tandløse.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt krybskytteriets effekt på overlevelsen af elefanter med og uden stødtænder.

Forskerne ser en stærk forbindelse mellem intens jagt og en øget forekomst af elefanter, som har en mutation, der forhindrer udviklingen af stødtænder.

Og selvom vi trods alt ikke skal vente at se elefanter uden stødtænder overalt i fremtiden, viser resultaterne menneskets indflydelse på evolutionen af andre arter.

Op til fem gange større overlevelsesrate for tandløse elefanter

Studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Science, har benyttet to metoder til at undersøge elefanter i Gorongosa-nationalparken i Mozambique:

1. Statistik på elefantbestanden, inklusive bestanden af hunner uden stødtænder, og data på, hvilke unger der tilhørte hvilke mødre.

2. DNA-sekventering til at se nærmere på, hvilke gener der fik hunner til ikke at udvikle stødtænder.

Forskernes statistiske modeller nåede frem til, at elefanter uden stødtænder havde en højere overlevelsesrate end andre.

Især under Mozambiques borgerkrig (1977-1992) var den op til fem gange så stor, da krybskytteriet tog til for at skaffe profit til hærstyrkerne.

Mutation gør sandsynligvis elefanter tandløse

Data på forholdene mellem mødre og unger viser også, at mangel på stødtænder er arveligt.

Og det har fået forskerne til at prøve at finde det genetiske grundlag for manglen gennem gensekventering.

Undersøgelserne peger på en mutation i to gener (AMELX og MEP1a), der er kendt for deres effekt på pattedyrs tandudvikling, også i os mennesker.

Da andelen af elefanter med de mutationer er steget på grund af stødtands-jagten, lader elefanternes evolution til at være stærkt påvirket af menneskets indflydelse.

Det betyder dog ikke, at alle elefanter nu bliver stødtands-løse. Det er der to grunde til:

• Dels er stødtænderne vendt tilbage efter borgerkrigen, fordi krybskytteriet er blevet mildere.

• Dels er mutationen en type, der ikke kan fungere i han-elefanter og slår han-fostre ihjel før fødslen, hvis den ender i dem (mere om dette i boksen under artiklen).

Krybskytteriet på elefanter tog kraftigt til under borgerkrigen i Mozambique (Foto: Shutterstock)

Et sjældent studie

Selvom man før har forsøgt at sammenligne statistik på bestande og jagt, fiskeri eller høst for at vurdere menneskets effekt, er det de færreste studier, der ser på genetikken bag.

Og det gør studiet særligt, vurderer Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet. Han har ikke været involveret i undersøgelsen, men han har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»De har jo observeret flere hunner uden stødtænder og har en solid idé om årsagen,« forklarer Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

»Men at de så prøver at finde generne bag udviklingen og ser på hyppigheden af dem i bestanden gennem tiderne, gør det til et usædvanligt studie,« lyder det fra professoren, der dog mener, at studiet kunne have gjort mere ud af DNA-sekventeringen (læs mere i boks 2 under artiklen).

Trods jagtens effekt vil stødtænderne nok vende tilbage, mener forskerne (Foto: Shutterstock)

Et eksempel på lynhurtig evolution

For mange forekommer evolution ofte som en langvarig proces, så man kan undre sig over, om der nu også kan ske ændringer i naturen så hurtigt.

Men dét er der ikke nødvendigvis noget underligt i, påpeger Brian J. Arnold, Ph.D. i bioinformatik på Princeton University og medforfatter til den videnskabelige artikel.

»Evolution kan foregå meget hurtigt, hvis der sker drastiske ændringer i miljøet, som en art må tilpasse sig,« forklarer han.

Som eksempel påpeger han blandt andet moderne brug af antibiotika til at slå bakterier ihjel, der så har fået dem til at udvikle resistens mod det meget hurtigt.

Evolution er nemlig først og fremmest afhængig af et pres udefra, der gør visse af en arts træk bedre tilpassede end andre.

»Der er så meget mulig variation i arter allerede, så når mennesker lægger et stærkt pres, kan de hurtigt ændre sig. Tænk på de forskellige hunderacer, vi har avlet,« påpeger Mikkel Heide Schierup:

»Man kunne sikkert hurtigt udvikle bestemte træk i næsten alle arter, selv mennesker, hvis man bare nøje styrer dets udbredelse.«