Lyn-evolution: Krybskytteri kan føre til, at elefanter ikke udvikler stødtænder
Menneskets stærke effekt på naturens udvikling kan ses i et studie, der sammenligner jagtstatistikker med elefanters genetiske tendens til tandløshed.
elefant moder unge stødtænder uden

Vi mennesker elsker pynt. Nogle gange så meget, at vi jager andre dyr for deres. Men hvis vi jager dem for meget, kan de enkelte arter så udvikle sig sådan, at de ikke længere har dét, vi vil have fra dem?  (Foto: Shutterstock)

Vi mennesker elsker pynt. Nogle gange så meget, at vi jager andre dyr for deres. Men hvis vi jager dem for meget, kan de enkelte arter så udvikle sig sådan, at de ikke længere har dét, vi vil have fra dem?  (Foto: Shutterstock)

Når krybskytter i stort antal nedlægger elefanter med store, værdifulde stødtænder, kan det føre til, at de næste elefant-generationer bliver mere og mere tandløse.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt krybskytteriets effekt på overlevelsen af elefanter med og uden stødtænder.

Forskerne ser en stærk forbindelse mellem intens jagt og en øget forekomst af elefanter, som har en mutation, der forhindrer udviklingen af stødtænder.

Og selvom vi trods alt ikke skal vente at se elefanter uden stødtænder overalt i fremtiden, viser resultaterne menneskets indflydelse på evolutionen af andre arter.

Op til fem gange større overlevelsesrate for tandløse elefanter

Studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Science, har benyttet to metoder til at undersøge elefanter i Gorongosa-nationalparken i Mozambique:

  1. Statistik på elefantbestanden, inklusive bestanden af hunner uden stødtænder, og data på, hvilke unger der tilhørte hvilke mødre.

  2. DNA-sekventering til at se nærmere på, hvilke gener der fik hunner til ikke at udvikle stødtænder.

Forskernes statistiske modeller nåede frem til, at elefanter uden stødtænder havde en højere overlevelsesrate end andre.

Især under Mozambiques borgerkrig (1977-1992) var den op til fem gange så stor, da krybskytteriet tog til for at skaffe profit til hærstyrkerne.

Mutation gør sandsynligvis elefanter tandløse

Data på forholdene mellem mødre og unger viser også, at mangel på stødtænder er arveligt.

Og det har fået forskerne til at prøve at finde det genetiske grundlag for manglen gennem gensekventering.

Undersøgelserne peger på en mutation i to gener (AMELX og MEP1a), der er kendt for deres effekt på pattedyrs tandudvikling, også i os mennesker.

Da andelen af elefanter med de mutationer er steget på grund af stødtands-jagten, lader elefanternes evolution til at være stærkt påvirket af menneskets indflydelse.

Det betyder dog ikke, at alle elefanter nu bliver stødtands-løse. Det er der to grunde til:

  • Dels er stødtænderne vendt tilbage efter borgerkrigen, fordi krybskytteriet er blevet mildere.

  • Dels er mutationen en type, der ikke kan fungere i han-elefanter og slår han-fostre ihjel før fødslen, hvis den ender i dem (mere om dette i boksen under artiklen).

stødtænder elefanter krybskytter jagt ulovlig

Krybskytteriet på elefanter tog kraftigt til under borgerkrigen i Mozambique (Foto: Shutterstock)

Et sjældent studie

Selvom man før har forsøgt at sammenligne statistik på bestande og jagt, fiskeri eller høst for at vurdere menneskets effekt, er det de færreste studier, der ser på genetikken bag.

Og det gør studiet særligt, vurderer Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet. Han har ikke været involveret i undersøgelsen, men han har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

»De har jo observeret flere hunner uden stødtænder og har en solid idé om årsagen,« forklarer Mikkel Heide Schierup og fortsætter:

»Men at de så prøver at finde generne bag udviklingen og ser på hyppigheden af dem i bestanden gennem tiderne, gør det til et usædvanligt studie,« lyder det fra professoren, der dog mener, at studiet kunne have gjort mere ud af DNA-sekventeringen (læs mere i boks 2 under artiklen).

elefant flok moder unge vandhul snabel

Trods jagtens effekt vil stødtænderne nok vende tilbage, mener forskerne (Foto: Shutterstock)

Et eksempel på lynhurtig evolution

For mange forekommer evolution ofte som en langvarig proces, så man kan undre sig over, om der nu også kan ske ændringer i naturen så hurtigt.

Men dét er der ikke nødvendigvis noget underligt i, påpeger Brian J. Arnold, Ph.D. i bioinformatik på Princeton University og medforfatter til den videnskabelige artikel.

»Evolution kan foregå meget hurtigt, hvis der sker drastiske ændringer i miljøet, som en art må tilpasse sig,« forklarer han.

Som eksempel påpeger han blandt andet moderne brug af antibiotika til at slå bakterier ihjel, der så har fået dem til at udvikle resistens mod det meget hurtigt.

Evolution er nemlig først og fremmest afhængig af et pres udefra, der gør visse af en arts træk bedre tilpassede end andre.

»Der er så meget mulig variation i arter allerede, så når mennesker lægger et stærkt pres, kan de hurtigt ændre sig. Tænk på de forskellige hunderacer, vi har avlet,« påpeger Mikkel Heide Schierup:

»Man kunne sikkert hurtigt udvikle bestemte træk i næsten alle arter, selv mennesker, hvis man bare nøje styrer dets udbredelse.«

Anti-stødtands-mutationen er kun for hunnerne

Mutationen, forskerne har fundet har en upraktisk effekt, evolutionært set: Den er kun for hunnerne.

Mutationen sidder nemlig i X-kromosomet og har to effekter:

  1. Den forårsager mangel på stødtænder

  2. Den forårsager død i det ufødte elefant-foster

Forskellen på dem er dog, at nr. 2 er recessiv, hvilket vil sige, at den kun tager effekt, hvis der ikke er en mere dominerende mutation på det andet kromosom, der undertrykker den.

Mikkel Heide Schierup forklarer nærmere:

»Da hanner kun har ét X-kromosom, er det altid ret dominerende, så de oplever desværre den negative effekt af den mutation, forskerne har fundet her.«

»Hunnerne har derimod to X-kromosomer, så de kan opleve stødtands-løshed fra det ene kromosom, mens det andet kan undertrykke den negative effekt.«

Det er derfor, der kun er observeret stødtands-løse hunner i naturen, da mutationen slår hanner ihjel, før de overhovedet er blevet født.

Og selvom det kan lyde skræmmende med mutationer, der ligefrem er dødbringende, er det mere almindeligt, end man måske kunne tro.

»I andre organismer har man fundet lignende mutationer, der ikke fungerer med han-fostre, blandt andet nogle, der også skaber usædvanlig tand-vækst i mennesker,« forklarer Brian J. Arnold, medforfatter til den videnskabelige artikel, i en mail til Videnskab.dk.

Ikke desto mindre påpeger han, at disse ‘hankøns-farlige’ mutationer selvfølgelig er meget sjældne i naturen, fordi de påvirker fødselsraten på en meget direkte måde.

»Det er blandt andet dét, der virkelig indikerer, at mennesket har stor indflydelse på evolutionen her. Mutationen ville sikkert ikke blive så hyppig, hvis ikke den pludselig femdoblede ens chance for overlevelse,« forklarer Brian J. Arnold.

Den genetiske årsag er ikke helt fastslået

Mikkel Heide Schierup påpeger, at arbejdet med at fastslå, om de fundne mutationer står direkte bag manglen på stødtænder, ikke er færdigt endnu.

»De kunne have gjort mere ud af DNA-sekventeringen for at få et mere detaljeret billede af årsagen til udviklingen, selvom de har fundet en sandsynlig kandidat,« vurderer han.

Brian J. Arnold er enig i, at studiet er lidt begrænset på det punkt:

»Selvom vi har fundet gener, der muligvis er årsagen, har vi endnu ikke set en mutation i dem, der åbenlyst forårsager manglen endnu,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Han påpeger også, at de selvfølgelig kun har undersøgt elefanter i en lille del af Afrika, hvorimod andre elefanter kunne have andre mutationer, der fører til tandløshed.

»Men i elefantbestande i hele Afrika observerer man kun hunner uden stødtænder, så det ville være mærkeligt, hvis det var en anden, ikke hankøns-farlig mutation,« mener han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker