Når krybskytter i stort antal nedlægger elefanter med store, værdifulde stødtænder, kan det føre til, at de næste elefant-generationer bliver mere og mere tandløse.
Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt krybskytteriets effekt på overlevelsen af elefanter med og uden stødtænder.
Forskerne ser en stærk forbindelse mellem intens jagt og en øget forekomst af elefanter, som har en mutation, der forhindrer udviklingen af stødtænder.
Og selvom vi trods alt ikke skal vente at se elefanter uden stødtænder overalt i fremtiden, viser resultaterne menneskets indflydelse på evolutionen af andre arter.
Op til fem gange større overlevelsesrate for tandløse elefanter
Studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Science, har benyttet to metoder til at undersøge elefanter i Gorongosa-nationalparken i Mozambique:
- Statistik på elefantbestanden, inklusive bestanden af hunner uden stødtænder, og data på, hvilke unger der tilhørte hvilke mødre.
- DNA-sekventering til at se nærmere på, hvilke gener der fik hunner til ikke at udvikle stødtænder.
Forskernes statistiske modeller nåede frem til, at elefanter uden stødtænder havde en højere overlevelsesrate end andre.
Især under Mozambiques borgerkrig (1977-1992) var den op til fem gange så stor, da krybskytteriet tog til for at skaffe profit til hærstyrkerne.
Mutation gør sandsynligvis elefanter tandløse
Data på forholdene mellem mødre og unger viser også, at mangel på stødtænder er arveligt.
Og det har fået forskerne til at prøve at finde det genetiske grundlag for manglen gennem gensekventering.
Undersøgelserne peger på en mutation i to gener (AMELX og MEP1a), der er kendt for deres effekt på pattedyrs tandudvikling, også i os mennesker.
Da andelen af elefanter med de mutationer er steget på grund af stødtands-jagten, lader elefanternes evolution til at være stærkt påvirket af menneskets indflydelse.
Det betyder dog ikke, at alle elefanter nu bliver stødtands-løse. Det er der to grunde til:
- Dels er stødtænderne vendt tilbage efter borgerkrigen, fordi krybskytteriet er blevet mildere.
- Dels er mutationen en type, der ikke kan fungere i han-elefanter og slår han-fostre ihjel før fødslen, hvis den ender i dem (mere om dette i boksen under artiklen).
Et sjældent studie
Selvom man før har forsøgt at sammenligne statistik på bestande og jagt, fiskeri eller høst for at vurdere menneskets effekt, er det de færreste studier, der ser på genetikken bag.
Og det gør studiet særligt, vurderer Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet. Han har ikke været involveret i undersøgelsen, men han har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
»De har jo observeret flere hunner uden stødtænder og har en solid idé om årsagen,« forklarer Mikkel Heide Schierup og fortsætter:
»Men at de så prøver at finde generne bag udviklingen og ser på hyppigheden af dem i bestanden gennem tiderne, gør det til et usædvanligt studie,« lyder det fra professoren, der dog mener, at studiet kunne have gjort mere ud af DNA-sekventeringen (læs mere i boks 2 under artiklen).
Et eksempel på lynhurtig evolution
For mange forekommer evolution ofte som en langvarig proces, så man kan undre sig over, om der nu også kan ske ændringer i naturen så hurtigt.
Men dét er der ikke nødvendigvis noget underligt i, påpeger Brian J. Arnold, Ph.D. i bioinformatik på Princeton University og medforfatter til den videnskabelige artikel.
»Evolution kan foregå meget hurtigt, hvis der sker drastiske ændringer i miljøet, som en art må tilpasse sig,« forklarer han.
Som eksempel påpeger han blandt andet moderne brug af antibiotika til at slå bakterier ihjel, der så har fået dem til at udvikle resistens mod det meget hurtigt.
Evolution er nemlig først og fremmest afhængig af et pres udefra, der gør visse af en arts træk bedre tilpassede end andre.
»Der er så meget mulig variation i arter allerede, så når mennesker lægger et stærkt pres, kan de hurtigt ændre sig. Tænk på de forskellige hunderacer, vi har avlet,« påpeger Mikkel Heide Schierup:
»Man kunne sikkert hurtigt udvikle bestemte træk i næsten alle arter, selv mennesker, hvis man bare nøje styrer dets udbredelse.«
\ Læs mere
\ Anti-stødtands-mutationen er kun for hunnerne
Mutationen, forskerne har fundet har en upraktisk effekt, evolutionært set: Den er kun for hunnerne.
Mutationen sidder nemlig i X-kromosomet og har to effekter:
- Den forårsager mangel på stødtænder
- Den forårsager død i det ufødte elefant-foster
Forskellen på dem er dog, at nr. 2 er recessiv, hvilket vil sige, at den kun tager effekt, hvis der ikke er en mere dominerende mutation på det andet kromosom, der undertrykker den.
Mikkel Heide Schierup forklarer nærmere:
»Da hanner kun har ét X-kromosom, er det altid ret dominerende, så de oplever desværre den negative effekt af den mutation, forskerne har fundet her.«
»Hunnerne har derimod to X-kromosomer, så de kan opleve stødtands-løshed fra det ene kromosom, mens det andet kan undertrykke den negative effekt.«
Det er derfor, der kun er observeret stødtands-løse hunner i naturen, da mutationen slår hanner ihjel, før de overhovedet er blevet født.
Og selvom det kan lyde skræmmende med mutationer, der ligefrem er dødbringende, er det mere almindeligt, end man måske kunne tro.
»I andre organismer har man fundet lignende mutationer, der ikke fungerer med han-fostre, blandt andet nogle, der også skaber usædvanlig tand-vækst i mennesker,« forklarer Brian J. Arnold, medforfatter til den videnskabelige artikel, i en mail til Videnskab.dk.
Ikke desto mindre påpeger han, at disse ‘hankøns-farlige’ mutationer selvfølgelig er meget sjældne i naturen, fordi de påvirker fødselsraten på en meget direkte måde.
»Det er blandt andet dét, der virkelig indikerer, at mennesket har stor indflydelse på evolutionen her. Mutationen ville sikkert ikke blive så hyppig, hvis ikke den pludselig femdoblede ens chance for overlevelse,« forklarer Brian J. Arnold.
Læs også: Elefanter kan bedømme mængden af mad alene ved hjælp af lugtesansen
\ Den genetiske årsag er ikke helt fastslået
Mikkel Heide Schierup påpeger, at arbejdet med at fastslå, om de fundne mutationer står direkte bag manglen på stødtænder, ikke er færdigt endnu.
»De kunne have gjort mere ud af DNA-sekventeringen for at få et mere detaljeret billede af årsagen til udviklingen, selvom de har fundet en sandsynlig kandidat,« vurderer han.
Brian J. Arnold er enig i, at studiet er lidt begrænset på det punkt:
»Selvom vi har fundet gener, der muligvis er årsagen, har vi endnu ikke set en mutation i dem, der åbenlyst forårsager manglen endnu,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.
Han påpeger også, at de selvfølgelig kun har undersøgt elefanter i en lille del af Afrika, hvorimod andre elefanter kunne have andre mutationer, der fører til tandløshed.
»Men i elefantbestande i hele Afrika observerer man kun hunner uden stødtænder, så det ville være mærkeligt, hvis det var en anden, ikke hankøns-farlig mutation,« mener han.
Læs også: Suger med 540 km/t: Elefantens snabel er et værktøj uden lige
