Det har længe været den gængse opfattelse, at giraffer ikke besværer sig med at være sociale.
I en fagbog fra 1991 kan man for eksempel læse, at giraffer »ikke danner nogle længerevarende bånd med deres artsfæller og kun laver uforpligtende tilknytninger.«
Siden årtusindskiftet er der så småt sket et skred i den opfattelse, men først nu, med et nyt metastudie af mere end 400 tidligere studier, har forskerne fået en ordentlig fornemmelse for disse dyrs komplekse socialitet.
Enlige giraffer er stadig udbredte, viser studiet, særligt blandt hanner, men de giraf-flokke, som forskere førhen antog kun bestod af flygtige forbindelser, har dybere forbindelser end som så.
Med udbredelsen af digitalkameraer og nye analysemetoder ved forskerne nu, at giraffer danner tætte bånd i små grupper på 3 til 9 individer, oftest beslægtede hunner, som er blevet observeret sammen i op til 6 år. Mellem mor og kalv kan forholdet vare over 15 år, skriver ScienceAlert.
Grupperne kan faktisk bestå af familiemedlemmer fra hele tre forskellige generationer, hvor de voksne både tager sig af hinandens unger og sågar sørger over tabet af andre giraffers kalve.
Ligesom med elefanter lader giraffer således til primært at være matrilineære, hvor det er hunnerne, der bliver sammen, mens hannerne oftere falder fra og går egne veje.
Der er dog stadig forhindringer, som afholder os fra at forstå girafferne i højere grad, særligt deres kommunikation, skriver ScienceAlert.
Giraffer er ikke lige så vokale som mange andre sociale dyr, og de lader til at kommunikere med en kombination af lavmælte lyde og kropsbevægelser med blandt andet ørerne.
Studiet blev udgivet i tidsskriftet Mammal Review.
cll
