I flere årtier er Afrika blevet anset for at være menneskehedens vugge: Her opstod tidlige abearter, som senere udviklede sig til mennesker og en række moderne aber.
Nu bringer et nyt studie en lettere kontroversiel teori på banen. Studiet foreslår, at de tidlige abearter udviklede sig i Europa igennem millioner af år, før de spredte sig til Afrika, hvor de videreudviklede sig og blev til mennesker, gorillaer, chimpanser og andre menneskeaber.
Med andre ord: Menneskers abe-forfader opstod i Europa – og ikke i Afrika, lyder teorien.
Studiet bygger på et fund af et 8,7 millioner år gammelt abekranium, som er dukket op nær Çankırı i det nordlige Tyrkiet.
»Vores resultater står i kontrast til den langvarige opfattelse af, at afrikanske menneskeaber og mennesker udelukkende udviklede sig i Afrika,« lyder det i en pressemeddelelse fra lederen af det nye studie, professor David Begun fra det canadiske University of Toronto.
Afrika ikke ude af billedet
Han indrømmer dog, at det nye fund ikke er »et definitivt bevis« for, at forfaderen til mennesker og afrikanske menneskeaber opstod i Europa.
Og flere andre forskere slår netop også fast, at Afrika langt fra er slået af pinden som hjemstedet for menneskehedens vugge.
»Fundet er i sig selv spændende og velbeskrevet i studiet, men når det gælder tolkningen, bliver historien altid mere usikker. I bund og grund er det mere eller mindre gætværk. Vi kan ikke vide, om denne her abeart i Tyrkiet bare uddøde og ikke havde noget at gøre med den linje, som blev til mennesket,« siger Ole Høiris, som er docent emeritus på Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og har studeret teorier om menneskets udvikling gennem en årrække.
Følelsesladet debat
Det nye studie dumper ned i en i forvejen følelsesladet debat om menneskets udvikling.
En debat, som nogle gange bliver mere præget af politik og nationale interesser end af videnskabelige fakta, påpeger Ole Høiris.
»Der er meget prestige i at kunne fremføre, at man har gjort afgørende fund for forståelsen af menneskehedens udvikling. Samtidig er der også store nationale interesser på spil. Kineserne gør for eksempel meget ud af at betone, at det moderne menneskes udvikling har tråde til Kina,« siger Ole Høiris.
Hovedpersonen i det nye studie var en abe, som formentlig var på størrelse med en stor han-chimpanse på 50-60 kilo, anslår studiet.
En ny abeart
Det 8,7 millioner år gamle kranium fra aben er ifølge forskerne bemærkelsesværdigt velbevaret, og studiet konkluderer, at der er tale om en hidtil ukendt abeart, som de har navngivet Anadoluvius turkae.
Aben levede formentlig i mere åbne landskaber – ikke i skove som nutidens store menneskeaber – lyder det fra forskerne.
»De kraftige kæber og store, tykt emaljerede tænder antyder en kost, der inkluderer hårde eller seje fødevarer fra jordiske kilder såsom rødder og jordstængler,« vurderer professor Ayla Sevim Erol fra Ankara Universitet i Tyrkiet i pressemeddelelsen.
Det nye studie er ikke det første til at frembringe idéen om, at forfaderen til mennesker, gorillaer, chimpanser og lignende menneskeaber potentielt kan have udviklet sig i Europa.
Andre fund puster til Europa-teori
Fund af andre fossiler fra lignende aber i Grækenland (Ouranopithecus) og Bulgarien (Graecopithecus) har også vakt idéen til live.
»Der er gjort en række andre fund af 8-10 millioner år gamle aber fra det sydlige Europa, som har fået folk til at argumentere for, at den udvikling, hvor aber er gået fra at leve i træerne til også at leve på jorden, kan være sket i Europa,« fortæller Ole Høiris.
»Idéen er, at når aberne flytter ned på jorden, begynder de også at tilpasse sig til at have to ben at gå på, og det kan anses for at være en vigtig del af processen fra abe til menneske.«
Mennesket kom på banen i Afrika
Det er vigtigt at understrege, at forskerne ikke argumenterer for at mere moderne mennesker opstod i Europa. Den udvikling, er professor Begun og hans tyrkiske kolleger med på, skete i Afrika flere millioner år efter tyrkiske Anadoluvius turkaes levetid.
De taler derimod om den fælles abe-forfader til ’hominines’ – gruppen, som tæller både mennesker og afrikanske menneskeaber som chimpanser, bonoboer og gorillaer.
»Mens der findes mange efterladenskaber fra tidlige hominines i Europa og Anatolien (det centrale Tyrkiet, red.), er de fuldstændig fraværende i Afrika, indtil den første dukker op i Afrika for omkring syv millioner år siden,« siger professor David Begun i pressemeddelelsen.
»Vores nye bevismateriale støtter hypotesen om, at hominines opstod i Europa og spredte sig til Afrika sammen med mange andre pattedyr for omkring syv millioner år siden,« tilføjer han.
Ingen helt tidlige abefund i Afrika
Ole Høiris bekræfter også, at der ikke findes fund af aber – homonines – i Afrika, der er lige så tidlige som det tyrkiske abekranie og andre europæiske fund.
Dermed kan man ifølge Ole Høiris ikke udelukke, at professor Begun har ret i, at disse tidlige menneskeaber er opstået i Europa og først senere har spredt sig til Afrika, hvor de har udviklet sig til tidlige menneskearter.
»Historien hænger fint sammen, men vi ved ikke, om den er rigtig. Bare fordi vi ikke har fundet fossiler efter ligeså tidlige aber i Afrika, er det ikke ensbetydende med, at de ikke har været der,« siger Ole Høiris og fortsætter:
»Man har nok søgt mere efter fossiler i Europa end nogen andre steder, og et enkelt fund af en tidligere abe i Afrika kan jo pludselig ændre billedet.«
En amerikansk forsker, paleoantropolog Christopher Gilbert, er endnu mere skeptisk over for teorien og fortæller til mediet LiveScience, at andre studier med mere moderne og grundige teknikker ikke støtter argumentet om, at hominines opstod i Europa.
»Mere grundige analyser tyder på, at aber som Anadoluvius ligesåvel – eller mere sandsynligt – kan være nylige immigranter til Middelhavet fra Afrika,« siger Christopher Gilbert fra City University of New York til LiveScience.
Menneskets oprindelse er betændt
Hele diskussionen om mennesker og abers oprindelse har ifølge Ole Høiris været et betændt emne i årevis.
»Indtil Anden Verdenskrig var der ingen forskere, som mente, at menneskets udvikling kunne være sket i Afrika. Men så blev der gjort nogle fund i Afrika, som fik folk til at foreslå, at det ’zoologiske menneske’ kom fra Afrika, men at hjernen var blevet udviklet i Europa og Asien,« siger Ole Høiris.
»Det var først i 1980’erne, at DNA-analyser pludselig kunne fortælle os, at det færdige menneske kom ud af Afrika. Det kom som et chok for mange.«
Siden da er Afrikas status som menneskehedens hjemsted blevet mere og mere fastnaglet af forskningen, men diskussionerne kan stadig bølge, også internt på kontinentet.
»Kenya har et seks millioner år gammelt fund af et abefossil, og Chad har et syv millioner år gammelt fund. De vil begge gerne have æren af at være det tidligste stadie på vejen mod mennesket,« siger Ole Høiris.
»Hele sagen drejer sig også om, hvornår man kan begynde at sige, at mennesket tager sin begyndelse. Er det, når aberne hopper ned fra træerne? Når de begynder at gå oprejst? Når de begynder at bruge redskaber? Hvornår sker den afgørende udvikling, som adskiller os fra aberne? Det kan være svært at blive enige om.«
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Communications Biology.
