Perler på fiskegarnet kan måske stoppe uheldig fangst af marsvin. Større huller i trawl-nettet stopper fangst af for små torsk. Bare to teknikker, der kan begrænse den uønskede bifangst.
\ Automatisk oplæsning
Perler på fiskegarnet kan måske stoppe uheldig fangst af marsvin. Større huller i trawl-nettet stopper fangst af for små torsk. Bare to teknikker, der kan begrænse den uønskede bifangst.
Du kaster et blink i vandet og begynder at hive ind.
I dag fanger du den store havørred, der vil pryde så flot på middagsbordet.
Bid!
Fiskestangen er tæt på at flyve ud af hånden på dig. Du hiver og hiver.
Men det er slet ikke en havørred. Nej, det er en haj …
For en lystfisker er det ikke ligefrem et ønskværdigt scenarie, heller ikke særlig sandsynligt. For erhvervsfiskere sker det ofte, at de fanger hajer.
I Nordsøen blev der i 2022 ifølge en rapport fanget 8.657 rokker og hajer som bifangst, hvor fiskerne ikke har forsøgt at fange hajer og rokker, men har fanget dem ved en tilfældighed. Det samme kan være tilfældet for de tre hajer, som dukkede op på besynderlige steder i Vestjylland.
Ud over hajer fanger fiskerne også havfugle, havskildpadder, for små fisk og marsvin.
Ja, marsvin. De der delfin-lignende hvaler i de danske farvande, som er fredede og under ingen omstændigheder må fiskes.
Ikke fordi fiskerne er onde. Fiskerne kan have svært ved at undgå uønskede fangster af forskellige arter i deres fiskenet. Forskerne har svært ved helt præcist at kende omfanget af bifangsten på grund af ringe rapportering.
Ministeriet for Fiskeri, Fødevarer og Landbrug satte kamera på 73 fiskekuttere med bundslæbende redskaber, som fisker efter jomfruhummer i Kategat. Omfanget af rapporteret bifangst steg betydeligt:
| Fiskeart | Fangst før opsætning af kamera | Fangst efter opsætning af kamera | Forskel i procent |
|---|---|---|---|
| Kulmule | 391 kilo | 5.237 kilo | 1.892 % |
| Kuller | 1.476 kilo | 65.314 kilo | 6.282 % |
| Torsk | 1.960 kilo | 13.293 kilo | 878 % |
Hvad, fiskerne bruger bifangst til, afhænger af, hvad de fanger.
Hvis fiskerne fanger for små fisk, der er under mindstemål, må de ikke sælges. De skal tages med i land, rapporteres og bliver regnet med i fiskerens fiskekvote. Hvis der fanges truede eller fredede arter, må de heller ikke sælges.
Men fanger en fisker en stor torsk som bifangst, som fiskeren har kvoter til, er der intet til hinder for at sælge den.
Hajer som gråhajen på cykelstien i Ringkøbing er ikke fredet. Til gengæld smager gråhajen efter sigende ikke særlig godt. Den er formentlig blevet brugt som blikfang hos en fiskehandler til at lokke kunder i butikken.
Pighajen, som den fra Thisted, både må og bliver fanget af fiskere i det nordøstlige Atlanterhav. Hvis hajerne er længere end en meter, skal de dog genudsættes. Modsat gråhajen fiskes der efter pighajer, da de sælges hos fiskehandleren, ofte under navnet kongeål.
Helt overordnet er der en løsning på problemet med bifangst og overfiskeri, om det er af hajer eller små torsk.
Den hedder bæredygtig fiskeri, mener Ken Haste Andersen, der er professor på DTU Aqua ved Center for Ocean Life.
»Det vil sige, at man i et vist omfang betragter havet som en brik i produktionen,« siger han til Videnskab.dk og forklarer, at sigtet er at få det maksimale ud af fiskebestandene.
Det lyder måske ikke bæredygtigt. Men formålet er ikke at fange en masse fisk ét år og næste år gå sultne i seng. Det maksimale betyder, at man medregner de næste mange års fiske-profit og derfor undgår overfiskeri.
Derudover skal fiskerne begrænse bifangst, særligt af undermålsfisk og truede arter, og skåne havmiljøet.
»Det, man gør i praksis, er, at man skruer ned for aktiviteten og sørger for, det bliver forvaltet. Det hedder maksimalt bæredygtigt udbytte,« siger han.
Vi kender det for eksempel i EU, som i dag lever op til nogle krav om bæredygtigt fiskeri. Når bestandene går tilbage i de danske farvande på grund af fiskeri eller andre forhold, bliver fiskekvoterne lavere: Fiskerne skal fange færre fisk.
Ken Haste Andersen fremhæver MSC-mærket som en ordning, der fremmer bæredygtigt fiskeri. Du kender dem formentlig for det lille blå mærke, der sidder på dåser med tun og andre fiskeprodukter.
Bæredygtigt fiskeri kræver altså, at fiskerne er effektive og begrænser bifangsten. Når en fisker drager ud på havet efter torsk, kommer fiskeren også hjem med torsk i den rette størrelse. Og kun torsk.
Men sådan hører det sjældent sammen. Den helt store udfordring opstår, når der fiskes efter meget små arter. Den største mængde bifangst sker ved fiskeri efter jomfruhummer og rejer, som tabellen også giver et indtryk af.
Årsagen er meget simpel, forklarer Jordan P. Feekings, der er sektionsleder på Sektion for Fiskeriteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Jo mindre hullerne i fiskenettet er, desto mere bifangst ender der i nettet.
Fiskede man efter torsk og fangede for små torsk, undermålsfisk, ville man kunne gøre hullerne større. Det samme er bare ikke muligt, når det handler om store hajer, som ender i fiskenettet. Eller når der fiskes efter små skaldyr som jomfruhummer, og der lander en torsk eller kuller i nettet.
Netmaskerne, hullerne i fiskenettet, er for små til, at de store fisk kan svømme ud af nettet igen.
»Man kan for eksempel lave store masker i toppen og små i bunden,« siger han.
På den måde kan store arter svømme opad i fiskenettet og slippe ud, mens de små arter bliver i bunden.
Han understreger dog, at løsningerne ikke altid er så simple.
Forskellige arter har forskellig adfærd i trawl-fiskenettet. Nogle arter er mere aktive end andre. Fiskerne har også forskellige kvoter for, hvilke fisk de må fange. Derfor skal løsningerne formes specifikt til hver enkelt fartøj. Der findes ikke bare én stor teknisk løsning for fiskerne.
På DTU Aqua hjælper Lotte Kindt-Larsen også fiskerne med at blive mere effektive og begrænse bifangster. Hun fokuserer på de større dyr som marsvin, sæler og fugle.
En uheldig bifangst ved garnfiskeri er for eksempel marsvin, der fanges i garnet og drukner. Marsvinet er en hval, som skal have luft, men før fiskerne når at trække garnet ind, er det for sent.
Men i visse garnfiskerier fisker de nu med pingere. En lille alarm, der sidder i fiskenettet, og den høje lyd skræmmer marsvinene væk.
»Marsvin bruger højfrekvente lyde, som de navigerer efter. I stedet for at se med øjnene, bruger de lyde,« siger Lotte Kindt-Larsen, der er seniorforsker i Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning.
Lotte Kindt-Larsen arbejder også på at bruge perler i stedet. Fiskerne er ikke vilde med pingere, og forskerne vil gerne undgå at skræmme marsvin med de høje lyde.
Perlerne giver meget høje ekkoer, når marsvinene udsender deres lyde. På den måde kan marsvinet opdage, at der er en forhindring forude, som de kan navigere udenom. Indtil nu er forsøgene dog ikke overbevisende med perler.
Bifangst af marsvin er gået betydelig tilbage i indre danske farvande. Fra 1.000 om året i 2020 til færre end 500 i dansk og svensk garnfiskeri. Det skyldes i høj grad, at der fiskes mindre efter torsk og stenbider med garn.
Hajerne navigerer ikke med lyde som marsvin. De er for store til selv de største huller i et fiskenet. Hvad kan forskerne gøre for dem?
De tre danske forskere har ikke noget konkret bud. De kender ikke til dansk forskning, som søger at begrænse bifangst af hajer.
Lotte Kindt-Larsen peger derimod til udlandet, hvor forskere arbejder med elektriske impulser eller magneter på langliner og fisketejner..
Hajen har en højt udviklet følesans i sit hoved og bliver derfor frastødt af både magneter og de elektriske impulser. Du kan læse mere om det her.
Man kan også forsøge at undgå at fiske de steder, hvor der er store bestande af hajer.
Ifølge Jordan P. Feekings er der løsninger i de fleste tilfælde. Men han peger på to udfordringer, som er langt mere komplicerede end at udvikle fiskeudstyr:
Som nævnt har forskerne udfordringer med at vide præcist, hvor meget fiskerne smider over bord som bifangst. Det største del bliver nemlig ikke rapporteret.
Hvis en fisker fanger undermålsfisk, skal de med på land og rapporteres. De må ikke sælges, men modregnes fiskerens fiskekvote, som bestemmer, hvor mange ton af en fiskeart, fiskeren må fange.
Derfor bliver undermålsfisk formentlig smidt over bord på havet, så fiskeren slipper for at bruge sine trængte fiskekvoter på undermålsfisk, der ikke kan sælges.
»Det er konsekvensen af at have en begrænset kontrol plus et økonomisk incitament til at kassere fiskene,« siger Jordan P. Feekings.
Det siger sig selv, at fiskerne ikke er fans af bifangst. De vil gerne begrænse den og tjene flere penge.
Hvis fiskeren kommer med et forslag til at undgå bifangst, er det dog ikke så simpelt, forklarer Jordan P. Feekings.
Godkendelsen kan tage to-tre år, fordi fiskemetoden eller -udstyret først skal forbi den danske stat og derefter EU. På den tid er problemet måske ikke længere relevant. Fiskeren er gået over til at fiske en anden bestand, som er vokset i de år.
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Hver tirsdag aften sendes naturnyhedsbrevet til dig, der er vild med dyr og planter.
