Alt så godt ud indtil 2016. Sidenhen er bestanden af marsvin (Phocoena phocoena) i de indre danske farvande og det vestlige Østersø styrtdykket fra omkring 40.000 til kun 14.000 i 2022.
Særligt garnfiskeri og det dårlige havmiljø vurderes at slå de små hvaler ihjel.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Måske kan det i fremtiden være slut med at se marsvin i Bælthavet, et havområde, der hører til både Danmark, Sverige og Tyskland, hvis ikke der gøres noget, vurderer forskere bag en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i Frontiers, viser nemlig en voldsom udvikling blandt bælthavspopulationen af marsvin, som svinder ind og ikke har været mindre, siden man begyndte at tælle dem i 2005.
»Bestanden skrumper med 2,7 procent hvert eneste år, så det ser rigtig slemt ud for marsvinene. Det er der flere årsager til. Bifangst i garnfiskeri, hvor marsvin vikles ind og drukner, er en af dem. Iltsvind, forurening og mangel på fisk spiller også en rolle,« siger en af studiets forskere, Signe Sveegaard, seniorrådgiver og sektionsleder for havpattedyrsforskning på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.
\ Forskerne har optalt marsvinene i Bælthavet siden 2005
I snart 20 år har forskerne fulgt med i bestanden af marsvin i Bælthavet. For at optælle dem har forskere inddelt havet i mindre områder og fra luften optalt alle de marsvin, der kunne ses i havoverfladen. Det, ved man, er omtrent 10 procent af bestanden.
»Vi ganger derfor tallet fra området op og lægger tallene fra alle de undersøgte områder sammen. På den måde får vi et estimat af hele bestanden,« forklarer Signe Sveegaard, seniorrådgiver og sektionsleder for havpattedyrsforskning på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.
Flere af årsagerne vil tage år at ændre, og derfor retter studiets forskere særligt deres opmærksomhed mod garnfiskeriet. Det vurderes nemlig at koste omkring 900 af Bælthavets marsvin livet hvert år. Særligt de unge marsvin, som endnu ikke er kønsmodne, forvilder sig ind i nettene og drukner, påpeger Signe Sveegaard i pressemeddelelsen.
»Det er kritisk, fordi nye generationer ikke når at vokse op. Det kan jo på sigt få bestanden til at kollapse.«
Hvis områdets bestand af marsvin skal forblive stabil i fremtiden, må tallet på omkring 900 dræbte marsvin i fiskernes net ned på maksimalt 24 marsvin om året, lyder det i pressemeddelelsen.
»Hvis marsvinene i Bælthavet forsvinder, kommer de måske aldrig tilbage. Derfor er det vigtigt, at vi gør noget for at beskytte og stabilisere bestanden,« siger Signe Sveegaard i pressemeddelelsen.
smb
