Hvad er det for en haj, der pludselig lå på en cykelsti i Ringkøbing?

På en cykelsti ved Ringkøbing lå der i morges en haj på omkring halvanden meter. Det må unægteligt være et besynderligt syn at møde fra morgenstunden.

Det lokale politi og ihærdige journalister fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern forsøger nu at finde ud af, hvorfor hajen ligger der, og om nogen måske mangler den.

Imens jager vi her på Videnskab.dk svaret på, hvilken hajart det egentlig er.

Vi rækker først ud til Henrik Carl, der er forskningsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum. Han har i øvrigt en teori om, hvordan hajen er havnet i Ringkøbing. Det vender vi tilbage til - først skal se på, hvad billedet af hajen afslører om, hvad det er for en art.

Nok en gråhaj

Den første indskydelse for Henrik Carl er, at det må være en gråhaj. Det ligner en gråhaj, og den har ikke pigger som en pighaj - som der ellers er flest af i de danske farvande.

Den vurdering møder opbakning fra en kollega.

»Med lidt god vilje kan man se, at den har blinkhinde i øjet, og det har pighajer ikke,« siger Peter Rask Møller, som er lektor på Statens Naturhistoriske Museum, til Videnskab.dk.

Han understreger dog, at man som forsker ikke kan være 100 procent sikker på, hvilken art der er tale om bare ved at kigge på et billede.

Og der er da også uenighed i forskningsmiljøet. Bo Skaarup, der er museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, mener ikke, det er en gråhaj, men en blåhaj.

»Den har store øjne, ingen pigge foran rygfinnerne, mørk ryg, lys bug og den er ikke helt lille, som er nogle af kendetegnene ved blåhajen,« skriver Bo Skaarup til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Men det er lige frisk nok for Peter Rask Møller.

»Man kan se på billederne af hajen, at den har for korte brystfinner til at kunne være en blåhaj. Det vil også være mere usandsynligt, at en fisker skulle have fanget en blåhaj,« siger Peter Rask Møller.

Du kan se henholdsvis en gråhaj og en blåhaj på billederne herunder:

En haj i Danmark?

Der er faktisk en hel del hajer i Danmark. I alt lever 14 forskellige hajarter i de danske farvande. Nogle af dem kan du endda have sat tænderne i.

Gråhajen, som den på cykelstien i Ringkøbing sandsynligvis er, bliver nok også spist ude i verden. Men hos en dansk fiskehandler ville den snarere blive brugt til at få kunderne til at spærre øjnene op, mener Henrik Carl.

»De kan bruges som blikfang, hvor fiskehandleren ikke forsøger at sælge den, men lægger den i vinduet,« siger han til Videnskab.dk.

Gråhajen kan blive op til to meter lang, ældre end 50 år og findes sjældent i danske farvande. Hvor gammel hajen på cykelstien skulle være, vil Henrik Carl ikke gætte på.

Hajen kan godt leve i danske farvande, og her lever den gerne i det lidt varmere vand tæt ved kysterne.

»Den er faktisk ofte på lavere vand ved kysterne. Det gælder stort set alle hajer, at de bedre kan lide varmere vand,« siger Henrik Carl.

Der er dog intet at frygte, da den ikke angriber mennesker. Gråhajen lever af blæksprutter og små fisk og er meget sky.

Derudover er saltholdigheden meget lav i brakvandet ved kysterne i de danske farvande, hvilket får hajerne til at holde sig på afstand. Det er derfor også et meget sjældent syn at møde en haj - særligt en gråhaj - i Danmark.

Haj på tallerkenen

Gråhajen er i de danske farvande klart i undertal.

»Pighaj er der flest af. Uden sammenligning,« siger Henrik Carl.

Faktisk har der været så mange af dem, at du måske endda har fået den serveret på tallerkenen. Pighajen sælges under navnet kongeål. Nok for at gøre det mere appetitligt at spise haj.

Fiskeri af pighajer og sildehajer har hørt under et EU-forbud, men sidste år genåbnede fiskeriet på pighajer. Gråhajer er så sjældne, at man ikke fisker efter dem i danske farvande, men fanger dem ved et tilfælde.

Der er dog den udfordring ved at fiske efter hajer, om man gør det tilfældigt eller ej, at de hurtigt overfiskes.

»Det er et problem for hajer. De bliver sent kønsmodne. De er i gennemsnit 10-15 år, før de er kønsmodne, og de får få unger i forhold til andre fisk. Derfor har de nemt ved at blive overfisket. Selv bifangsten kan blive et stort problem,« forklarer Henrik Carl.

Han forklarer, at bifangsten, hvor fiskerne fanger hajerne ved et tilfælde, er sværere at indrette sig efter på fiskekutterne. Men det kan undgås ved for eksempel ikke at fiske de steder, hvor man ved, at bestandene af pighajer er stor.

»Hvis man finder et område, hvor der er mange hajer, må fiskerne undgå det område for at hjælpe bestandene,« siger Henrik Carl.

På verdensplan fanges der mange tusinde ton gråhajer om året, hvilket svarer til flere hundredtusinde døde gråhajer hvert eneste år, pointerer han.

Kasseret gråhaj

Og så tilbage til Henrik Carls teori om, hvorfor den formodede gråhaj har fundet vej fra havet og ind i Ringkøbing.

Han tror ikke, at mysteriet på cykelstien er så indviklet endda.

»Det er nok bare en spøgefugl, der har lavet sjov,« siger han og forklarer, at det ikke er noget enestående fænomen.

I Hvidovre lå der i 2017 to store gråhajer på stranden. Det kunne angiveligt se ud, som om de var skyllet på land, men også her formoder Henrik Carl, at de var blevet placeret. Hajerne ville ikke naturligt befinde sig i farvandet ud for Hvidovre.

Det samme med gråhajen på cykelstien, der heller ikke naturligt ville vandre ind på land. Han går derfor ud fra, at nogen har placeret den der som en dårlig joke.

»I princippet kan den komme hvor som helst fra,« siger Henrik Carl.

Gråhajen i Ringkøbing behøver faktisk ikke stamme fra en dansk fiskekutter og dermed danske farvande. Den kan også stamme fra udlandet, da meget fisk bliver transporteret på tværs af landegrænser. Han formoder dog, at den er fanget af danske fiskere.

»Der er ingen, der siger, at den er fanget af en dansk fisker. Men det vil jeg formode, fordi den ikke er renset. Man transporterer normalt ikke fiskeindvolde på tværs af landegrænser,« siger Henrik Carl.

Skal ikke gentages

En anden lignende historie stammer fra en skov ved Brande, hvor en kvinde sidste år fandt en lille hval, et marsvin. Efter obduktion kunne forskere fra Aalborg Universitet konkludere, at den nok var blevet flyttet fra en strand 90 kilometer derfra.

Henrik Carl har det lidt ambivalent med, at historien om hajen i Ringkøbing bliver kørt op i medierne.

»Det er en sjov historie, som medierne kaster sig over. De, der har gjort det, har virkelig fået noget ud af det. Men man kunne frygte, at andre prøver at genskabe det,« siger han og understreger, at han ikke mener, det er morsomt at udnytte hajerne på den måde.

Det skal understreges, at der endnu ikke er svar på, hvordan gråhajen er endt på cykelstien ved Ringkøbing. Ej heller i sagen med gråhajerne i Hvidovre for snart otte år siden eller marsvinet i Brande sidste år.