Den dystre side af Peter Plys’ trang til honning

Når man tænker på potentielt giftige stoffer, så er det ikke en af verdens mest ikoniske tegneseriefigurers foretrukne delikatesse , der først dukker op i tankerne.

For Peter Plys’ yndlingsmad, honning, er mest kendt for sine søde egenskaber og positive sundhedseffekter.

Men forskning viser dog, at dette søde stof kan virke kraftigt psykedelisk og giftig, hvilket får bjørnens trang til honning til at virke langt mindre uskyldig.

Hvad leder Plys efter?

Det faktum, at honning kan være giftig, har længe været kendt af menneskeheden.

Dette har blandt andet været beskrevet i dokumenter, der går tilbage til omkring 400 f.v.t., da den græske general Xenophon vendte tilbage til Grækenland fra et mislykket forsøg på at vælte den persiske konge i Babylon.

På deres vej mod den persiske konge, stødte Xenophons lejesoldater på vilde bistader i det nordøstlige Anatolien, som i dag er Tyrkiet, og begyndte at spise af honning-kamrene.

Det varede ikke længe, før soldaterne blev desorienterede og ikke længere kunne stå.

Først tre dage senere kunne de stå på benene igen, som om de havde været bedøvede.

Kunne det være, at alles gule yndlingsbjørn i al hemmelighed leder efter en lignende oplevelse?

Rhododendronblomster laver et kraftfuldt psykedelisk stof

Selv i dag bliver den honning, som Xenophon stødte på, stadig fremstillet af honningbier i samme region.

Der anvendes honningen som alternativ medicin til at behandle højt blodtryk og anses for at være seksuelt stimulerende, om end den også er kendt som et hallucinogent rekreativt stof.

Den kaldes den ‘gale honning’ og får sine egenskaber fra planterne Rhododendron ponticum og Rhododendron luteum, som begge kan ses på billedet nedenfor.

Disse Rhododendron indeholder grayano-toksiner, som overføres til honningen, når bier samler nektar fra de farverige blomster.

Når de neurotoksiske grayano-toksiner indtages, overstimulerer de centralnervesystemet ved at holde natriumkanalerne i aktiv tilstand, som gør, at nerverne ikke virker.

En følelse af behagelig svimmelhed

Hvordan ville grayanotoksinet påvirke dig, hvis du besluttede dig for at prøve denne ’gale honning’?

Afhængigt af, hvor meget du tør tage, kan resultaterne variere.

Indtagelsen af meget små mængder af honningen vil normalt give en berusende virkning, der minder lidt om en afslappet følelse og behagelig svimmelhed.

Lidt større mængder kan resultere i hallucinationer.

Der vides kun lidt om de nøjagtige doser for at opnå disse effekter, men indtagelse af op til en spiseskefuld fører generelt ikke til indlæggelse.

Hvis du dog beslutter dig for at øge indtaget yderligere, er det muligt, at du vil begynde at opleve det, der kaldes ’gal honningforgiftning’.

Over tusind tilfælde på 30 år

Mellem 1984 og 2014 var der 1.199 rapporterede tilfælde af gal honningforgiftning, primært i Tyrkiet.

Omkring 75 procent af patienterne definerede indtaget af gal honning som en til fem spiseskefulde, hvilket viser, at grayanotoksinerne i gal honning kan være ret potente.

De fleste af de resterende patienter så ud til at have ønsket en endnu vildere oplevelse og indtog mere end fem spiseskefulde.

Hvis du selv skulle ende med gal honningforgiftning, ville du sandsynligvis opleve svimmelhed, kvalme, opkastning, besvimelse, sløret syn og muligvis hjertearytmier, såsom en lavere hjertefrekvens (bradykardi) eller endda fuldstændig atrioventrikulær blokering.

Selvom risikoen er lav, kan du også komme til at opleve mental forvirring, åndenød, dårlig muskelkontrol, svedtendens og dobbeltsyn.

Nemt at behandle

Heldigvis er gal honningforgiftning generelt nemt at behandle med 0,5-1 mg atropin og en saltvandsindsprøjtning.

Denne type forgiftninger resulterer sjældent i dødsfald, og patienter udskrives typisk fra hospitalet efter 24 timer.

Det er dog sandsynligt, at tilfælde af forgiftning i mere fjerntliggende områder ikke altid ender så lykkeligt, fordi der måske ikke er direkte adgang til et hospital.

Et eksempel på et mindre succesfuldt indtag af gal honning kommer fra en gammel beretning, hvor den lunefulde spise faktisk blev brugt som et våben.

Gammel honningfælde

Tilbage i 67 f.v.t. blev den romerske general Pompejus den Store og hans hær besejret af en lokal stamme kaldet ’Heptacometae’, da de passerede langs Sortehavet, igen i det nordøstlige Anatolien.

Heptacometae efterlod snedigt skåle med gal honning på vejen, som romerne kunne finde.

Da de romerske soldater spiste honningen, blev de ukampdygtige, og Heptacometae-stammen kunne derefter let skaffe dem af vejen.

Så måske du skal tænke dig ekstra grundigt om, næste gang du er ved at tage imod en krukke honning fra en ondsindet nabo.

Honning indeholder et biovåben

I stedet for at en plante videregiver sine giftige egenskaber til honningen, er det også muligt at honning bliver giftig på andre måder.

Typisk ved folk ikke, at honning kan blive giftig som følge af en bakteriespore, indtil de får deres første nyfødte barn.

Dette skyldes, at de inden da sandsynligvis ikke er blevet informeret om, at det frarådes fuldstændigt at give honning til spædbørn under 12 måneder.

Årsagen er, at farlige sporer af Clostridium botulinum-bakterier kan være til stede i honningen, og derfor må spædbørn ikke indtage det.

\ Læs mere

Hvad er mindst usundt: Nutella, honning eller marmelade?

Stammer fra jordbakterie

Clostridium botulinum-bakterien, der normalt findes i jord over hele verden, producerer det neurotoksiske botulinum-toksin, som du kan se på nedenstående figur.

Dette interagerer med nervesystemer via receptorer og forårsager muskellammelser efterfulgt af åndedrætsbesvær eller direkte åndedrætssvigt.

Hvis disse bakterie-sporer forurener honning, som spises, vil de finde vej til mave-tarmkanalen, spire, og forsøge at kolonisere mave-tarmkanalen.

Efter at have produceret nok botulinumtoksin kan bakterie-sporerne forårsage den sjældne men dødelige sygdom ’fødevarebåren botulisme’.

Især børn under 12 måneder er særligt modtagelige for denne fødevarebårne sygdom, almindeligvis kendt som ‘infantil botulisme’.

Det skyldes, at spædbørn har et umodent immunsystem, en relativ mangel på surhed i maven (som ellers ville forhindre sporerne i at spire) og nedsat bakterieflora til at konkurrere med de invaderende bakterier.

Moderne teknologi sikrer lav dødelighed

Den eneste sikre behandling for botulisme involverer modgift, og om nødvendigt, at patienten lægges i respirator.

Modgiften indeholder antistoffer, der neutraliserer botulinumtoksinet og kan reducere omfanget og sværhedsgraden af lammelsen.

Medicinen kan også reducere varigheden af, hvor længe patienten behøver respirator til at trække vejret og intensiv pleje, hvis det administreres inden for 48 timer efter symptomerne opstår.

Med moderne mekaniske respiratorer er dødeligheden dog faldet markant til under fem procent af alle forgiftninger.

Botulinumtoksin som et biologisk våben

En vedvarende udfordring for behandlingen af botulisme er, at patientens bedring kræver langvarig brug af intensive ressourcer, og de kan være begrænsede, når der er store udbrud.

Toksinet kan spredes i aerosoler via luften, og det er faktisk det mest potente toksin, som videnskaben kender.

Botulinumtoksin betragtes derfor som en alvorlig trussel, når det distribueres via luften til store grupper af mennesker.

Dette skyldes særligt, at der allerede har været adskillige, heldigvis mislykkede, forsøg på at bruge det som biologisk våben i storstilede angreb.

Rynkemiddel – dét Plys ledte efter?

For at slutte mere muntert, og i modsætning til, hvad du måske forventede, anvendes botulinumtoksin også i vid udstrækning i kosmetiske sammenhænge.

Verdens mest kendte og relativt sikre rynke-reducerende middel til ansigtet kendes under navnet Botox, og injiceres af mennesker over hele verden.

Ved kun at injicere meget små mængder af botulinumtoksin i overaktive ansigtsmuskler, kan man nemlig opnå en lokaliseret muskelafspænding, der som konsekvens udglatter den overliggende hud.

Så Plys’ runde ansigt kan måske ikke kun forklares med hans alder eller let overvægtige disposition (som udvider alle rynkerne).

Det kan være, at han bare får sin daglige dosis Botox gennem sin honning.

\ Læs mere

Honningbier bruger lort til at beskytte sig mod drabelige gedehamse

\ Læs mere

Gift redder menneskeliv