Prisen på gas og elektricitet er steget kraftigt som følge af energimangel.
Det skyldes hovedsageligt presset på gasforsyningerne, på et tidspunkt hvor genåbningen igen har fyret op under produktion, pendling og socialt samvær.
Priserne vil fortsætte med at stige denne vinter, så mange af os kan forvente, at gas- og elregningerne vil være større, så vi vil formentlig tænke os om to gange, inden vi skruer op for varmen.
I fremtiden kan produktion af energi fra mere lokale vedvarende kilder gøre de enkelte lande mindre sårbare over for mangel, og vi kan endda reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer helt.
Men vi er der ikke helt endnu, og vores energiforbrug er stadig suppleret med fossile brændstoffer – og i et stykke tid endnu uden seriøs investering i rene teknologier.
I mellemtiden er der måder, vi kan reducere mængden af energi, vi bruger, i forsøget på at holde vores regninger en smule i skak:
1. Isolering af hjemmet
Loftsisolering, der er nem at installere, er stadig én af de mest effektive måder at spare energi på.
1/3 af varmetabet i uisolerede hjem er gennem væggene, og en 1/4 gennem taget.
Isolering af loftsrummet kan betale for sig selv mange gange, når det først er på plads.
For et hus, der støder op mod to andre huse, koster loftsisolering typisk omkring 285 engelske pund (cirka 2.500 kroner, red.), og besparelsen på energiregningerne er årligt omkring 125 engelske pund (cirka 1.100 kroner, red.). Så allerede to år senere kan vi spare penge. Et dækken over varmtvandsbeholderen betaler for sig selv på cirka et år.
2. Brug infrarøde varmeapparater
Vi behøver ikke skrue drastisk ned for varmen i stuen eller for det varme vand i brusebadet, før det gør en forskel.
Ifølge Energy Saving Trust sparer vi kun omkring 55 engelske pund (cirka 486 kroner, red.) om året, hvis vi skruer ned med blot 1 grad Celsius. Vi kan reducere temperaturen og opretholde vores termiske komfort ved at tage et ekstra lag tøj på for at holde os varme.
Vi kan undgå opvarmning af et helt rum ved hjælp af infrarøde varmeapparater, der giver øjeblikkelig varme, så vi ikke behøver at bruge dem så meget som traditionelle elektriske varmeapparater.
De kan indstilles til kun at tænde, når rummet bliver brugt; især i rum, der er optaget i kortere perioder, for eksempel entreen eller gangen.
3. Lav mad i større portioner
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Mange af os, som normalt kæmper en brav kamp for at finde tid til at lave mad, fandt vej til køkkenet og hjemmelavet mad i løbet af nedlukningen.
Madlavning kan stå for op til 30 procent af husholdningens energiforbrug.
Vores forskellige vaner, valg af komfur, selv størrelsen på stegepanden kan påvirke vores madlavnings energiintensitet. For eksempel bruger vi mere energi ved at bruge en elektrisk kogeplade end en mikrobølgeovn.
Ved at lave mere mad end til ét måltid ad gangen kan vi forbedre omkostningseffektiviteten af vores madlavning.
Flere brød i en opvarmet ovn er bedre end blot at bage ét. På samme måde kan det være en god måde at spare energi på og forbedre samspillet med lokalsamfundet, hvis vi deler fælles madlavningsarealer med andre husstande.
4. Nytænkning af arealer
Ideen om grønne fællesarealer er veletableret som værende gavnlig for sundhed og velvære.
For folk, der arbejder og bruger meget tid i hjemmet, er det klart mindre effektivt at opvarme et helt hjem for én eller to personer end at dele arealer med andre.
Fælles rum til arbejde, socialt samvær og pleje eller brug af fællesrum som forsamlingshuse, biblioteker og lokale brandstationsfaciliteter kan være en fantastisk måde at skabe mere effektive arealer på, samtidig med at den sociale isolation mindskes.
5. Vedvarende energi
Hvis du tidligere overvejede bæredygtige energi- og varmesystemer som solpaneler og fandt det for dyrt, er det muligvis et godt tidspunkt at overveje dem igen for at opnå langsigtede besparelser.
Stigende energiomkostninger kombineret med forbedret pålidelighed, kontrol og fremskridt inden for lagring har forbedret teknologiernes levedygtighed. Prisen på solpaneler er faldet med op til 95 procent i årtiet frem til 2020.
Et skridt i retning af en mere energisikker fremtid med mindre afhængighed af fossile brændstoffer beskytter os mod stigende energipriser, men vi skal muligvis også ændre vores forventninger til energi.
Vi er blevet afhængige af bekvem og pålidelig energi, som vi har taget for givet, men tiden til omstilling er kommet, hvis vi skal foretage radikale energibesparelser.
Vi skal også omstille vores samfund og adfærd samt genoverveje, hvordan vi bruger energi i vores hjem og arealer.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
