Det skal vi gøre, hvis vi vil have cirkulær økonomi for fødevarer

Jorden er presset, og vi har kun kort tid til at handle, hvis vi vil undgå de værste klimakatastrofer og holde temperaturstigningen på højst 1,5 grader. Dét fastslog FN’s klimapanel i sin seneste rapport, som trak overskrifter verden over, også her på Videnskab.dk.

Fødevareindustrien er én af de industrier, der bidrager mest til den globale opvarmning, vand forbrug og jordudtømning. Det er derfor også ét af de steder, det er mest oplagt at sætte ind, hvis vi vil have en mere bæredygtig verden.

Det har den danske regering da også gjort med sin nye cirkulære økonomi-strategi.

Der er bare to åbenlyse problemer med strategien:

1. Der er kun afsat 116 millioner.
2. Fokus er på økonomisk vækststrategi og styring af madspild.

\ Læs mere

Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

Fire elementer i cirkulær fødevareøkonomi

Regeringen overser dermed, at der er tre dimensioner i bæredygtig udvikling – økonomisk vækst, miljøpleje og social samhørighed – hvor den sociale dimension er helt væk og miljøplejen ikke just er i fokus.

Skal vi have cirkulær økonomi i fødevarekæden, skal fire elementer være på plads:

• Et nyt og reformeret fødevaresystem.
  
• Nye forbrugsvaner.
  
• Sociale aspekter af bæredygtig mad (lige ret til sund og bæredygtig mad).
  
• Koordinering af den samlede indsats.

Disse faktorer er vigtige for at få succes med overgangen fra lineær til cirkulær økonomi i fødevareværdikæden i bestræbelserne på at integrere målene for bæredygtig udvikling, økonomisk vækst, miljøpleje og social samhørighed.

I resten af denne artikel vil jeg fokusere på hvert af de punkter. Men først skal vi lige have defineret, hvad cirkulær økonomi overhovedet er.

Hvad er cirkulær økonomi?

I dag har vi en lineær økonomi, hvor varer fremstilles, forbruges og forbrændes. En cirkulær økonomi er bæredygtig og betragter eksempelvis affald som en ressource, der skaber værdi og bidrager til økonomisk vækst gennem innovation og nye job.

Det kunne for eksempel ske ved brug af fødevareaffald til dyrefoder eller ved at konvertere til biomasse til energiproduktion

Cirkulær økonomi søger også at give svar på klimaforandringer, 2030-dagsordenen for bæredygtighed og FN’s bæredygtige udviklingsmål.

For at imødekomme FN’s udviklingsmål indførte EU en indsats for bæredygtige madsystemer og forebyggelse af madaffald i 2015. I EU vil man opfylde det bæredygtige udviklingsmål nr. 12.3 og halvere madaffald per indbygger på detailområdet og forbrugerniveau inden 2030.

På det tidspunkt forventer man nemlig, at madaffald udgør op mod 40 procent af fødevareproduktionen – hvis ikke vi handler.

Mens fokus på ressourceeffektivitet og minimering af affald giver EU en konkurrencemæssig fordel, stimulerer innovation og skaber nye arbejdsplads, kræver cirkulær økonomi fire grundlæggende faktorer.

Lykkes vi med at indføre cirkulær økonomi i fødevaresystemet, er der lutter bonus på kontoen. Vi kan nemlig både få økonomisk vækst, innovation, et bedre miljø samt en højere social retfærdighed.

Disse fire faktorer bør regeringen tænke ind, før vi for alvor kan komme i gang med den bæredygtige cirkulære økonomi.

1) Vi skal lave vores fødevaresystemer helt om

I dag har vi som nævnt en lineær fødevareproduktion, hvor vi fremstiller mad, spiser det og forbrænder resterne/affaldet. Den lineære produktion er fragmenteret og fokuserer primært på effektivitet – madaffald spiller ikke for alvor en rolle.

Skal vi gå fra lineære til cirkulære fødevaresystemer, skal fødevareproduktions- og forarbejdningssystemerne laves helt om, så de forskellige niveauer i fødevareværdikæden forbindes.

Det indebærer, at vi skal have kortere vej mellem producenter, forhandlere og forbrugere. På den måde går færre fødevarer tabt under transporten, og vi reducerer energiforbruget og sænker CO2-udledningen.

Kortere vej fra producent til forbruger forbedrer også dyrenes velfærd, da dyr transporteres på kortere afstande.

Samtidig forbedrer man også lokal produktion, skaber lokale job, styrker by og landdistrikterne og giver direkte adgang til friske fødevareprodukter til forbrugerne.

Derfor skal vi forske i og udvikle fødevarekæden, så vi kan få en miljøvenlig og energieffektiv fremstilling, forarbejdning og transport af fødevarer.

Desuden kan forskning og udvikling bidrage til udviklingen af ​mere ​miljøvenlige afgrøder, som er mindre afhængige af pesticider og mere resistente i forhold til klimaforandringer.

2) Vi skal ændre forbrugernes mentalitet

Forbrugeres valg, af hvad og hvor meget de forbruger, betyder meget i cirkulær økonomi. Forbrugere dækker her både den individuelle borger, virksomheder samt stats- og kommunale institutioner. Et skifte til cirkulær økonomi kræver, at vi i samlet flok ændrer mentalitet og vaner.

Forbrug af eksotiske frugter er for eksempel ikke et bæredygtigt valg i Europa om vinteren, da det kræver særlige transport- og opbevaringsforhold. Derudover skal vi sammen udvikle nye forbrugsnormer. Flere produkter skal genanvendes, og vi skal rykke grænserne for, hvornår vi betragter noget som affald og andet som en råvare.

Udskiftningen af mærket 'mindst holdbar til' til 'bedst før' kan hjælpe på det, men det kan også vække bekymring for fødevaresikkerhedsstandarder.

3) Vi skal have en socialt ansvarlig cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi i fødevarekæden kan også bidrage til social samhørighed og retfærdighed.

For eksempel er såkaldte fødevarebanker afgørende for at give fødevareoverskud til mennesker i nød. Disse banker giver adgang til mad – men det er vigtigt, at vi sikrer os, at det også er adgang til sund mad, så vi får en lighed i sundhed.

Fødevarebanker hjælper en gruppe af befolkningen, der er særligt sårbar, og som er usikre på, om de overhovedet kan få mad på bordet i morgen.

Undersøgelser har vist, at fødevareusikkerhed og fedme er forbundet. Mennesker med lave indkomster, eneforsørgere, etniske minoriteter og folk med lav eller ingen uddannelser oplever således oftere fødevareusikkerhed og har større risiko for fedme.

Derfor er det vigtigt, at fødevarebanker tilbyder kvalitetsmad og ikke accepterer alt.

Når en supermarkedskæde donerer mad væk, er det ikke kun af godgørenhed. De slipper nemlig også for udgifterne med at skille sig af med maden. Og flytter omkostningen over på de fødevarebanker, der deler maden ud.

Vi bør kunne stille krav til den mad, der doneres. For ellers har vi en situation, hvor de mennesker, der er afhængige af fødevarehjælp, ender med usund mad, der i sidste ende kan forværre deres situation frem for at forbedre den.

4) Vi skal have en stærk koordinering i styring

Skal vi have en effektiv cirkulær økonomi, må vi samtidig også tænke på helheden – ikke bare i Danmark men globalt.

Hele fødevareværdikæden – landmænd, landbrugs- og fødevareindustrien samt andre aktører – indgår i et komplekst netværk og opererer globalt. Det netværk skal vi styre og koordinere.

Det er ikke let, og det kræver tre ting:

For det første er en stærk koordinering nødvendig på alle niveauer i et fødevaresystem, der bygger på cirkulær økonomi: Både globalt, regionalt, nationalt og lokalt.

For det andet kræver cirkulær økonomi, at de involverede aktører, både offentlige og private, fra alle niveauer i kæden, arbejder sammen.

Disse aktører er landbruget, logistikvirksomheder, markeder, fødevareprocessorer og fremstillingsindustrien, offentlige myndigheder, finansielle institutioner og forbrugere.

Altså alt fra supermarkeder til de lastbiler, der kører på motorvejene til de fabrikker, der fremstiller vores mad.

For det tredje må forskellige politikområder i den cirkulære økonomi forbindes, såsom miljø og transport. Her er teknologi afgørende for at forbinde alle niveauer, aktører og politikområder, eksempelvis gennem digitalisering og apps.

Når de faktorer eksisterer, kan vi sikre en bæredygtig udvikling i fødevarekæden, hvor der tages hensyn til både økonomisk vækst, miljøpleje og social samhørighed.

Og det kan kun gå for langsomt!

\ Læs mere

Cirkulær økonomi: Når miljøarbejdet møder forretningen