Online-samtaler kommer med en skjult pris, tyder nyt studie på

Store dele af vores daglige samtaler foregår i dag gennem skærme som videosamtaler.

Undervisning. Eksamener. Jobsamtaler. Forretningsmøder. Lægekonsultationer. Psykologsamtaler. Møder med socialrådgiveren, jobcenteret eller kommunen.

Stort set alle samtaler i vores liv er mulige online som et alternativ til ansigt-til-ansigt-samtalen.

Men du bør være varsom med at vælge en digital løsning, hvis samtalen har stor betydning for dig. Det peger et nyt, amerikansk studie i tidsskriftet Nature på.

Hvis forbindelsen svigter, videoen hakker, eller lyden driller, vil resultatet af samtalen nemlig være dårligere, lyder konklusionen:

Prøveløsladelsen er sværere at få, hvis der er digitale udfald i videosamtalen. Det samme er jobbet. Og sundhedspersonalets troværdighed falder også, når videoen hakker, fryser, eller lyden glipper flere gange under samtalen, ifølge studiet.

»Jeg synes, der er tale om nogle ret opsigtsvækkende fund,« siger Jesper Aagaard, der er lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk:

»Studiet viser for det første, at tekniske udfald mindsker den tillid og troværdighed, man har til sin samtalepartner. For det andet peger de på, at videosamtaler er kommet for at blive og ikke bare forsvinder igen,« forklarer han.

Forskerne bag studiet finder desuden, at effekten fra hakkende forbindelse på videosamtaler rammer socialt skævt.

Mennesker med dårligt internet og gamle telefoner og computere oplever flest udfald - enten grundet økonomi eller en bopæl i yderområder, der typisk har dårligere internet.

Det er Jesper Aagaard enig i. Og han har svært ved at se, hvad der kan gøres ved det. For digitale udfald vil altid opstå, og den negative vurdering af samtalepartneren sker ikke bevidst.

En ubehagelig fornemmelse

Et enkelt udfald eller to afgør ikke alene, om man får jobbet eller ej. Men de digitale udfald spiller faktisk en betydelig rolle ifølge den nye forskning.

• I analyser af 472 høringer om prøveløsladelse faldt sandsynligheden for prøveløsladelse fra 60 procent til 48 procent, når der opstod tekniske udfald.
• I et eksperiment med 497 deltagere faldt tilliden til sundhedspersonale fra 77 procent til 61 procent, når der var tekniske udfald.
• I et studie med 3.000 deltagere blev kandidater til et job generelt vurderet dårligere, selv ved korte, enkeltstående udfald i forbindelsen.

Hvorfor sker det?

Forskerne forklarer det som en ubehagelig fornemmelse, når vi pludselig opdager, at samtalen ikke er, som den burde være. Samtalen går fra at være virkelig til pludselig at være en bizar og falsk robot-agtig samtale.

Den omvæltning skader vores relation til samtalepartneren.

»Ved længere udfald stopper samtalen helt. Det interessante er derfor de kortvarige udfald i ellers velfungerende videosamtaler, fordi disse udfald påvirker interaktionen, i en tilstrækkelig grad til at samtalen forekommer ’off’, og det hele går skævt,« siger Jesper Aagaard.

Studiet udmærker sig desuden ved at bygge på en solid blanding af forskellige typer af undersøgelser, fortæller den danske forsker.

Lidt for langt fra virkeligheden

Begejstringen for studiet deles dog ikke af alle forskere.

På Københavns Universitet angriber Rikke Nielsen forskernes brug af eksperimenter, der ikke har rod i virkeligheden:

»Det svarer lidt til lignende undersøgelser, hvor man giver studerende ‘matadorpenge’, for at se hvad de vil bruge deres penge på,« siger Rikke Nielsen, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i professionel kommunikation, relationer og tillid, til Videnskab.dk.

Rikke Nielsen mener, at studiets brug af eksperimenter tillægges for stor værdi. Og de kan altså ikke bruges til at sige, at udfald i videosamtaler er et stort og bredt problem, lyder hendes pointe.

Tag de vigtige samtaler fysisk

Jesper Aagaard peger dog alligevel på, at vigtige samtaler så vidt muligt ikke bør foregå på skrattende, digitale forbindelser.

»Den mest oplagte løsning ville være at undgå, at betydningsfulde samtaler afvikles som videosamtaler,« siger Jesper Aagaard.

Han har dog svært ved at forestille sig, at vi går helt væk fra videosamtaler. Det er blevet en indgroet del af vores hverdagsliv og kan være strengt nødvendig for visse borgere i samfundet, når de skal tale med en læge eller myndighed.

I tråd med forskerne i studiet har Jesper Aagaard derfor også svært ved at pege på en egentlig løsning - andet end at der skal være bedre internetforbindelse tilgængelig for alle, så udfaldene mindskes.

For når de digitale udfald opstår, er der ikke meget at gøre for at undgå den negative vurdering fra modparten.

»Det er interessant, at det ikke ser ud til at være en formildende omstændighed, at man er bevidst om problemet og italesætter det. Studiet viser, at humor og ironisk distance hjælper en smule,« slutter han.