»Er de to sammen lige nu?« Snap Map kan skabe ufrivillig overvågning

Er han online? Har hun læst min besked? Hvilken lokation befinder han sig på? Er de to sammen lige nu?

Sociale medier giver konstant brugerne små glimt af informationer om hinanden – og det kan skabe postyr i relationerne.

Eksempelvis skabte det røre, da Snapchat i 2017 introducerede en ny feature: Snap Map. Kortet giver Snapchat-brugerne mulighed for at se deres venners nøjagtige lokation i realtid (medmindre vennerne har slået kortet fra eller begrænset adgangen hertil).

Det var ikke noget, der blev mødt med den store begejstring blandt børn og unge, som følte, at de kom til at udvise 'stalker-adfærd' eller måtte stå til regnskab for deres lokation.

På baggrund af min forskning i unges brug af sociale medier vil jeg give et indblik i, hvad Snap Map - og de mange andre digitale funktioner, der videregiver informationer om vennernes adfærd – kan betyde for unges relationer.

»Jeg kan ikke lade være med at holde øje med det«

Da Snap Map blev lanceret i 2017, var jeg i gang med et observationsstudie på det anonyme sociale medie Jodel, hvor brugere deler korte opslag om deres hverdag med andre brugere i nærmiljøet.

I ugerne omkring den nye Snapchat-opdatering handlede mange af opslagene om Snapchat og »skod-opdateringen«. Især var brugerne optaget af den (ufrivillige) viden, de nu pludselig fik om hinanden via den meget eksakte lokationsangivelse, som Snap Map indeholdt.

Som en bruger skrev: »Jeg kan ikke lade være med at holde øje med det.« En anden måtte lufte sin frustration og skrev:

En lignende følelse fik en tredje bruger og valgte yderligere at udforske de oplysninger, Snapchat havde leveret. Under et opslag med hashtagget #sygestalker skrev vedkommende:

På både godt og ondt

Selvom brugerne i dag måske nok har vænnet sig til lokationsdelinger som en del af hverdagslivet – og nogle end ikke lægger mærke til det – er der noget, der tyder på, at børn og unge med introduktionen af Snap Map fik en ny måde at forholde sig til hinanden og tolke relationer på.

Snap Map kan selvfølgelig også føre noget godt med sig. Det kan være praktisk at kunne se, at ens forsinkede ven faktisk er på vej. Og der kan være en tryghed forbundet med at kunne se vennernes lokation.

Således lød et opslag på Jodel i 2018:

Men – som den første kommentar til opslaget fra en anden bruger påpegede: Hvis det ikke havde været for Snap Map, havde problemet ikke været der. Børn og unge lever altså med Snap Map som en del af deres hverdag på både godt og ondt.

Min to år lange etnografiske undersøgelse af opslag på Jodel resulterede i øvrigt i en analyse af, hvordan sociale mediers designgreb, som for eksempel 'likes', 'set'-notifikationer, eller lokationsangivelser, kan føre til usikkerhed og postyr i relationerne blandt børn og unge. Som jeg påpeger i artiklen er det netop platformenes måde at udforme funktioner på, som kan gøre nogle unge usikre på sig selv eller hinanden - eller føre unødige bekymringer med sig.

Efterladt på læst

Udtrykket ’relationspostyr’ – eller 'affective turmoil', som vi kalder det på engelsk – går igen i et forskningssamarbejde, jeg siden 2020 har haft med Jette Kofoed. Her undersøger vi udtrykket 'efterladt på læst' (på engelsk: 'left on read'), der de senere år er blevet et kulturelt fænomen og optræder i utallige memes, sangtekster (for eksempel i Jadas kæmpehit 'Nudes'), spil eller andre former for brugergenereret indhold på sociale medier.

Udtrykket er universelt og indikerer en afvisning. Man er 'efterladt på læst', når beskeden er læst, men ikke bevaret.

På den måde er udtrykket direkte knyttet til den 'set'-notifikation eller det 'time stamp', som platformen automatisk afgiver, når en besked åbnes. Vi kalder sådanne notifikationer for auto-genereret feedback.

Der er tale om feedback, der automatisk præsenteres for brugerne af platformene – uden at brugerne (nødvendigvis) er i stand til at ændre eller kontrollere det.

Lokationsangivelser på Snapchat er også et eksempel på en auto-genereret feedback, der er en del af unges hverdagsliv.

Som en del af vores internetetnografiske feltarbejde stødte vi eksempelvis på en 15-årig dreng, der følte sig ignoreret af kæresten, fordi han via Snap Map kunne se, at hun var aktiv – men havde undladt at svare ham i »20 minutter hvis ikke mere«. Følelsen kom især, fordi han i forvejen var lidt usikker på relationen.

Unge bruger omsorgsstrategier til at håndtere platformene

I vores forskning undersøger vi blandt andet, hvordan børn og unge håndterer de informationer, platformene afgiver på deres vegne.

Vi har blandt andet fundet ud af, at mange børn og unge benytter sig af 'omsorgsstrategier': De forsøger at håndtere eller omgå platformenes auto-genererede feedback, så de ikke kommer til at 'efterlade hinanden på læst' og dermed måske såre hinanden.

Én strategi er for eksempel blot at læse den del af en besked, som er synlig på telefonens hjemmeskærm, så en læst-kvittering ikke afgives, førend man åbner – og har tid til at svare.

En anden strategi er at slå telefonen på flight-mode, imens man læser beskeden, hvilket vil forhindre den auto-genererede feedback. Og på Snapchat benytter unge sig af at 'half-swipe'.

En særlig teknik, hvor man stille swiper til højre og kan læse en besked uden afsenderens vidende. Det kan være af hensyn til velkommendes velbefindende, eller fordi man ikke vil føle sig overvåget – også kaldet social surveillance.

Jeg er i min forskning også stødt på omsorgsstrategier i forbindelse med Snap Map. For eksempel fortæller en 13-årig pige, at hun blev ked af at opdage, at to veninder havde slået Snap Map fra (kun for hende) en dag, de to skulle være sammen.

Måske var det en omsorgsstrategi fra venindernes side, så pigen ikke skulle blive ked af at se de to veninder sammen på kortet. Men pigen kunne via en tredje veninde erfare, at deres fælles lokation var synlig på hendes kort.

Endnu et eksempel på relationspostyr forårsaget af teknologien.

Auto-genereret feedback på tværs af platforme

Det er ikke bare Snap Map eller 'set'-notifikationerne i sig selv, der kan skabe usikkerhed eller relationspostyr blandt børn og unge. Det er den samlede mængde af information, man helt uden at have bedt om, får om hinanden på tværs af platforme.

Om den besked, man sendte for en time siden, er læst, hvor aktiv ens veninde er på Snapchat (via Snapscore), hvor den dreng, man er lidt forelsket i, befinder sig – og med hvem – og meget mere.

Sammenlagt giver disse designgreb på sociale medier en viden om og en opmærksomhed på hinanden, som kan fylde i et børn- og ungeliv.

Hvis vi skal forstå, hvilken rolle de sociale mediers forretningsmodeller og konstante tilstedeværelse spiller i børn og unges hverdagsliv, er det relevant at undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem de sociale mediers designgreb og trivsel.

Netop det spørgsmål skal jeg i dette efterår udforske i et nyt forskningsprojekt kaldet SoMeWell. Her bliver det interessant at tale med 12-18-årige børn og unge om blandt andet Snap Map og 'stalker-adfærd'.

En del af forretningsmodellen

Det er vigtigt at undersøge børn og unges forståelse og afkodning af platformenes forretningsmodeller. For det er i virkeligheden det, som de forskellige tiltag og designgreb er: Forretningsmodeller, der skal holde brugerne på lige præcis deres platform.

Tænk bare på Snapchats 'Streak'-funktion, som betyder, at brugerne skal komme igen hver dag for ikke at bryde de 'streaks', de har kørende med vennerne.

Eller Snapchats chatbot, My AI, hvis formål er at få brugerne til at kommunikere med platformen – og ikke deres venner.

Når platformene introducerer nye tiltag, er det ofte det praktiske og sociale element, der fremhæves over for brugerne. I tilfældet med Snap Map: 'Se hvor let det nu er at mødes med venner, du er tæt på'. Men tag ikke fejl: Snapchat gør ikke gør noget, der ikke tjener deres forretning.

Hvad bør børn og unge vide?

Det kan kun gå for langsomt med at få teknologiforståelse på skoleskemaet. Og ikke blot som valgfag.

Alle børn og unge bør kende til de sociale platformes designgreb og forretningsmodeller. De skal vide, at platforme som Snapchat ikke blot er steder for socialitet – de er også store virksomheder, som har for øje at tjene penge på brugernes data og tid.

Børn og unge skal også vide, at teknologien ikke er uskyldig. Den kan fremme følelser og usikkerhed – alene i kraft af den måde, den er udformet på. Vi kan blive kede af at få for få 'likes', men det er teknologien, der vælger at tælle dem for os.

Eller vi kan blive bekymrede over en lokationsangivelse, men det er teknologien, der vælger, at vi skal have den.

Børn og unge bør undgå at vende platformgeneret feedback indad og blive usikre eller tvivle på sig selv, men i stedet lære at analysere og stille sig kritisk over for platformens motiver.