Når man taler om at gå til psykolog, vil de fleste nok forestille sig at sidde over for et andet menneske og snakke om sine oplevelser og følelser. Men sådan behøver det ikke at se ud.
Udviklingen af nye digitale hjælpemidler har også fundet vej ind i psykologien, og det bliver mere og mere udbredt at udbyde terapi via skærmen.
Inden for de seneste år har udviklingen af digitale terapiformer taget fart. Særligt COVID-19-pandemien har været med til at accelerere udviklingen af digitale løsninger, som kan stå i stedet for det fysiske fremmøde.
Men hvad er digital terapi egentlig? Og virker det overhovedet?
\ Book et gratis foredrag om digital terapi
Denne artikels forfatter, Nikita Marie Sørensen, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 18. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20. og 26. april.
Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Nikita Marie Sørensen stiller op med foredraget: ‘Terapi på skærmen - kan man gå til psykolog hjemmefra?'
Hvad er digital terapi?
Digital terapi kan se ud på mange forskellige måder. Men lidt forsimplet kan man sige, at den eneste forskel mellem traditionel terapi og digital terapi er det medie, terapien leveres på.
Den kan for eksempel udføres over video, telefonen eller på skrift, hvor den i høj grad kan minde om den traditionelle samtaleterapi. Her er det stadig den mundtlige eller skriftlige samtale, som er udgangspunkt for behandlingen.
Man kan snakke om de samme ting og arbejde med det, der udfordrer én, ligesom man ville, hvis man mødtes fysisk med sin psykolog.
Den digitale terapi kan også ske ved hjælp af digitale behandlingsprogrammer, apps eller virtual reality. De fleste af denne type programmer baserer sig på den metode, som hedder kognitiv adfærdsterapi.
Det er en type af psykologisk behandling, hvor man arbejder med sine uhensigtsmæssige tanker og adfærd.
I kognitiv adfærdsterapi arbejder man primært manualbaseret. Det vil sige, at behandlingens indhold og metoder er beskrevet i manualer, som familierne arbejder med under hele behandlingsforløbet.
\ Hjerneugen 2024
Uge 11 er international hjerneuge, og handler om at skabe opmærksomhed og interesse for hjerneforskning.
På Videnskab.dk er vi altid optaget af kroppens mest komplekse organ, og hver uge kan du lytte til vores hjernepodcast ’Brainstorm’. Vil du vide, hvad der rør sig indenfor hjerneforskning, kan du finde alle vores seneste artikler om hjernen her.
Internet-programmer
Det er for eksempel tilfældet i de anerkendte Cool Kids-programmer. Her bruges manualerne som et konkret arbejdsredskab, der hjælper familierne med at tilegne sig metoderne både i og uden for sessionerne med psykologen.
Digitale behandlingsprogrammer og apps fungerer som regel på samme måde. Her er materialet dog i stedet flyttet over på en digital platform og præsenteres ved brug af videoer, grafikker, lydspor og interaktive opgaver.
Også psykologen er flyttet med og kan ofte kontaktes på video eller skrift. Digital terapi kan altså siges at være en gammel kending i nye klæder.
Digital terapi virker
Digital terapi kan være mange ting, og derfor er der også nogle opgaver, som egner sig bedre til det digitale format end andre.
En stor del af den tidligere og aktuelle forskning beskæftiger sig derfor også med at undersøge, hvordan vi bedst kan bruge de digitale terapiformer.
De digitale behandlingsprogrammer er nogle af de mest velundersøgte former for digital terapi. Her peger forskningen rimeligt entydigt på, at de er hjælpsomme til både børn, unge og voksne, som lider af angst eller depression.
Forskningen peger faktisk også på, at den digitale behandling er lige så virksom, som når terapien foregår med fysisk fremmøde.
I ét studie virker behandlingen tilmed stadig, når den gennemføres på egen hånd uden en psykolog tilknyttet.
\ Digital terapi i Danmark
I Danmark har vi Internetpsykiatrien, som årligt behandler hundredvis af voksne med angst eller depression. Tilbuddet er landsdækkende og gratis.
Derudover har der for nylig kørt forsøg i flere af landets kommuner, hvor man undersøger brugen af virtual reality i behandling til patienter med angst, skizofreni eller demens. Også en del privatpraktiserende psykologer er blevet mere åbne over for at bruge digitale løsninger i det terapeutiske arbejde.
Ifølge Dansk Sundhedssikring blev 95 procent af deres psykologkonsultationer i 2021 afholdt med fysisk fremmøde. I 2023 var det kun halvdelen af konsultationerne, som blev afholdt med fysisk fremmøde.
Man behøver ikke se psykologen i øjnene
Når vi ser på undersøgelserne af samtaleterapi via video, telefon og skrift, har man også fundet positive resultater.
Det kan virke paradoksalt, fordi patienten og psykologen ikke befinder sig i samme rum – og i nogle tilfælde ikke engang kan se hinanden.
De fleste af os ved, hvor stor betydning mimik og kropssprog har for vores kommunikation med hinanden, og hvor hurtigt man kan misforstå hinanden, hvis man ikke får aflæst det rigtigt. Ironi er et godt eksempel på det.
Bliver tingene mon sagt med et glimt i øjet eller i ramme alvor? Det kan være svært kun at lytte eller læse sig frem til.
Når terapi på video, telefon og skrift så alligevel virker, kan det handle om flere ting. For nogle mennesker kan det føles mindre sårbart, fordi skærmen skaber en naturlig distance mellem en selv og psykologen.
Men det kan også være rart at deltage i behandlingen fra trygge og velkendte omgivelser derhjemme, hvis man for eksempel har svært ved at være nye steder eller møde nye mennesker.
Særligt for skriftlig terapi er, at det foregår asynkront. Det vil sige, at der er en vis ventetid mellem psykologens spørgsmål og patientens svar.
Dette 'mellemrum' tillader både psykolog og patient at reflektere over det skrevne og bruge tid på at formulere sig præcist. Fordelen ved det er, at man ofte vil opleve at nå hurtigt ind til kernen af problemet.
Digital terapi – for hvem?
Langt de fleste danskere får i løbet af deres levetid brug for hjælp til at håndtere psykiske udfordringer. Men kun en lille del ender med at modtage kvalificeret hjælp (d.v.s. hjælp, som forskningen har vist god effekt for).
Det kan der være mange forskellige både praktiske og personlige grunde til. Nogle mennesker oplever det som skamfuldt eller forkert at gå til psykolog og opsøger derfor ikke behandling.
For andre kan det handle om, at ventetiden på at få en konsultation er for lang, eller at behandlingen er for dyr.
Men det kan også blot handle om at få travle kalendere til at gå op med behandling, som udbydes inden for den normale arbejdstid.
Her kan digital terapi være et fleksibelt og omkostningseffektivt alternativ, som bidrager til at flere kan få den nødvendige behandling.
Når det er sagt, er det ikke alle, som vil synes om digital terapi. Ligesom ved enhver anden terapiform forudsætter et godt behandlingsforløb også her, at der er et godt match mellem behandlingen og patienten.
Men digital terapi skal være med til at udvide den brede pallette af behandlingsmuligheder, vi kan tilbyde patienter.
\ Psykisk sygdom i Danmark
Et dansk studie fra 2023 viser, at 82,6 procent af alle danskere i løbet af deres liv kan få brug for behandling for psykisk sygdom.
Aktuelt har cirka hver 10. dansker en psykisk sygdom (baseret på tal fra Bedre Psykiatri).
De mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark er depression og angst (baseret på tal fra Sygdomsbyrden 2023). Langt de fleste danskere, som får en psykisk sygdom, får behandling og bliver raske igen. Men hvis ikke sygdommen behandles, kan den vare ved og blive kronisk.
Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde lettilgængelig og effektiv behandling tidligt i et sygdomsforløb ved brug af digitale løsninger.
Velkommen til fremtiden
Derfor er en af vores vigtigste opgaver som forskere også at blive skarpere på, hvem de forskellige typer af digital terapi virker for – og hvem det ikke virker for.
Vi er lige nu i gang med et forskningsprojekt, hvor vi undersøger virkningen af digital behandling med kognitiv adfærdsterapi til unge med angst.
Vi skal desuden se nærmere på, hvilke unge behandlingen virker særligt godt for, og hvordan psykologen bedst kan indgå i terapien.
Viden om dette skal hjælpe os til bedre at målrette de enkelte behandlingstilbud i fremtiden, så de unge får den nødvendige hjælp, som passer til dem.
Projektet er et samarbejde mellem Center for Digital Psykiatri og Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge. Hvis du har lyst, kan du læse mere om projektet på vores hjemmeside: CoolMinds.dk.
